Christel Schaldemose: Tiden er ikke til hverken mere eller mindre EU

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Dette indlæg er Christel Schaldemoses tale ved Europa-Parlamentets State of the European Union-arrangement i Altingets gård 7. september.

Det er kun lidt over et år siden, vi stemte til europaparlamentsvalget. Resultatet var klart: De EU-skeptiske partier gik tilbage, mens de EU-positive partier gik frem.

Efter mange år med en næsten konstant voksende EU-skepsis, var EU-optimismen og forhåbningerne til en fælles indsats mod klimaforandringerne store den forårsaften i maj.

Meget er dog sket siden da: Coronakrisen er over os, og vi står på tærsklen til en hidtil uset økonomisk tilbagegang i Europa. Mange virksomheder har drejet nøglen om, og hundredetusindvis af europæere er sendt ud i ledighedskøen.

EU-skepsis vokser i krisetid
Det er en alvorlig krise, vi står i. Og kriser har det som bekendt med at koste massivt på opbakningen til EU.

Står det til mig, skal vi derfor droppe diskussionerne om at give mere magt til EU, som, mange i Europa-Parlamentet ellers mener, er modsvaret til både Brexit og coronakrisen. Ja, vi skal end ikke ind på sporet af en fælles europæisk mindsteløn.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Tænk bare på finanskrisen og migrationskrisen. To vidt forskellige kriser, som dog begge havde det til fælles, at de skabte grobund for EU-skepsis, fordi EU og EU's medlemslande ikke fik tacklet problemerne på den rigtige måde eller hurtigt nok.

Derfor skal vi tage ved lære af de tidligere kriser. Vi skal gøre tingene anderledes denne gang.

Vi skal erkende, at tiden hverken er til nye højtflyvende idéer om et føderalt Europa eller til et exit fra fællesskabet. Derimod kalder tiden på, at vi løser de konkrete udfordringer med konkrete løsninger. Hurtigt og virksomt.

Står det til mig, skal vi derfor droppe diskussionerne om at give mere magt til EU, som, mange i Europa-Parlamentet ellers mener, er modsvaret til både Brexit og coronakrisen. Ja, vi skal end ikke ind på sporet af en fælles europæisk mindsteløn.

Unionens kerneopgaver
Vi skal i stedet koncentrere vores kræfter der, hvor de gør allermest gavn. Nemlig ved at fremtidssikre de europæiske virksomheder og til at skabe ordentlige arbejdspladser for de europæiske befolkninger.

Det skal vi gøre på flere forskellige måder, men lad mig her fremhæve to eksempler på områder, hvor jeg mener, at EU har en særligt vigtig rolle at spille.

For det første skal vi gøre vores virksomheder klar til den grønne omstilling.

Vi skal sikre, at der kommer mere forskning, at der bliver bedre rammer for innovation, og at der indføres konkret lovgivning om flere vindmøller, flere termostater på radiatorerne, og at flere ressourcer genanvendes.

Den grønne omstilling og den cirkulære økonomi er kommet for at blive - og det skal vi sætte skub på.   

For det andet skal vi prioritere den digitale omstilling. I dag halter EU gevaldigt efter både USA og Kina, når det kommer til kunstig intelligens og brugen af robotter.

I USA er der flere end ti gange så mange private investeringer i kunstig intelligens som i Europa, mens en tredjedel af alle verdens robotter står i kinesiske fabrikshaller.

Coronakrisen som løftestang
Hvis ikke EU formår at løfte disse to områder, ja, så vil det koste europæiske arbejdspladser.

Svaret på coronakrisen står derfor heller ikke i modsætning til svaret på klimakrisen eller digitaliseringen. Tværtimod, er det helt afgørende, at svaret på coronakrisen bliver en løftestang for den grønne og digitale omstilling.

Men én ting er naturligvis, hvad vi skal gøre, noget andet er, hvad vi allerede gør. For vi er i gang.

Tag for eksempel robotklyngen i Odense. Det er en klynge af virksomheder, som på bare få år er blevet verdensførende inden for robotteknologi. Var det ikke for EU, havde de aldrig haft den succes, som de har i dag.

Fynske robotter 
Gennem det indre marked og EU’s handelsaftaler sælger klyngen nemlig robotter til ikke bare det europæiske marked, men til hele verden.

Gennem EU’s forskningsprogrammer får klyngen penge til at sætte gang i nye innovative projekter. Og gennem EU’s frie bevægelighed for arbejdskraft tiltrækker klyngen dygtige entreprenører fra hele Europa.

Robotklyngen er bare ét eksempel på fordelene ved EU og det indre marked.

Og ser man på det i droneperspektiv, kan man jo bare konstatere, at over 800.000 arbejdspladser i Danmark er direkte afhængige af eksport, og at en gennemsnitlig dansk lønmodtagerfamilie får hele 65.000 kroner mere i lommen hvert år som følge af det indre marked.

Samarbejdet virker, når vi gør det rigtigt. Det giver os mad på bordet, gør vores pengepung større og giver os en tryg nattesøvn uden frygt for krig, som tidligere martrede millioner af europæere. Og for mig at se, er dét netop, hvad EU er: arbejdspladser, vækst og sikkerhed.

Til gavn for almindelige mennesker
EU står over for nogle store udfordringer de kommende år.

Jeg er sikker på, at vi kan løse dem. Men det kræver, at vi dropper de virkelighedsfjerne idéer om Europas Forenede Stater, og i stedet koncentrerer os om at løse håndgribelige problemer for håndværkeren, hospitalslaboranten og HF-studenten.

Det er lærdommen vi skal tage med os fra tidligere kriser. Lad os nu vise, at vi har forstået det.

Det handler ikke om at råbe: ”længe leve Europa”, men om at skabe et levende og dynamisk europæisk samarbejde til gavn for almindelige mennesker.

Det er dét EU, vi skal arbejde for de kommende år. Det er dét EU, som har gjort Europa til det, som det er i dag. Og det er dét EU, der er værd at kæmpe for.

Tak for ordet.

Det talte ord gælder.