Danmark i EU’s søgelys for manglende indsats mod hvidvask

Den danske regering har i løbet af sommerferien fået en venlig, men bestemt opfordring til at få sikret, at Danmark lever op til de fælles EU-regler, der skal forhindre hvidvask og terrorfinansiering via europæiske pengeinstitutter. Ellers ender sagen for EU-Domstolen.

Det er anden gang, at EU-Kommissionen gør den danske regering opmærksom på, at landet ikke lever op til det såkaldte fjerde hvidvaskdirektiv, der trådte i kraft i midten af 2017. Første gang fandt EU-Kommissionen 68 områder, hvor den ikke mente, at de nye hvidvaskregler flugtede ordentligt med dansk ret.

Regeringen har tre måneder til at besvare henvendelsen, inden sagen potentielt sendes til dommerne i Luxembourg, hvis stridsspørgsmålet ikke er løst.

Fortrolige detaljer
Hverken Erhvervsministeriet eller EU-Kommissionen vil oplyse, præcis hvor EU-siden mener, at den danske lovgivning stadig halter bagud, fordi detaljerne i den slags traktatkrænkelsessager er fortrolige. Erhvervsministeriet gør dog klart, at de tager henvendelsen fra EU-Kommissionen alvorligt.

"Erhvervsministeriet er i samarbejde med andre relevante myndigheder ved at gennemgå Kommissionens udtalelse nærmere og undersøge, om problemet skyldes kommunikation om den danske gennemførelse af direktivet til EU, eller om der er steder, hvor det er nødvendigt at justere i den danske implementering," skriver ministeriet i en mail til Altinget.

Af en orientering til Folketingets Europaudvalg fremgår det dog, at Erhvervsministeriets foreløbige vurdering er, at der ”primært er behov for uddybning” af de danske tiltag, der allerede er taget.

Sporene fra Danske Bank skræmmer
Det fjerde hvidvaskdirektiv indeholder blandt andet større krav til pengeinstitutter om at risikovurdere deres kunder og informere myndighederne ved mistanke om hvidvask eller finansiering af terror. Direktivet er i mellemtiden blevet fulgt op af et femte hvidvaskdirektiv, der trådte i kraft i januar i år.

Ud over Danmark er også Tjekkiet og Italien over sommeren sendt et skridt nærmere EU-Domstolen for ikke at leve op til de fælles regler.

EU-Kommissionen henviser blandt andet til sager som Danske Bank-sagen, når de indskærper, at landene skal leve op til de nye regler.

”I nyere tid har hvidvaskskandaler afsløret behovet for skrappere regler på EU-niveau. Lovmæssige huller i én medlemsstat påvirker EU som helhed,” skriver Kommissionen i sin begrundelse for nu at tage sagen videre.