Danmark giver sig: Albanien og Nordmakedonien får ja til optagelsesforhandlinger

UDVIDELSE: EU-ministre siger ja til at begynde forhandlinger om EU-medlemskab med de to lande, dog med ekstra krav til albanerne.

Edi Rama, den albanske premierminister, mener ikke, at det er et sekund for sent, at EU giver grønt lys til at starte optagelsesforhandlinger med landet.
Edi Rama, den albanske premierminister, mener ikke, at det er et sekund for sent, at EU giver grønt lys til at starte optagelsesforhandlinger med landet.Foto: Florion Goga/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen
Fakta
Sådan går det med udvidelsesforhandlingerne på Vestbalkan
Seks lande på det vestlige Balkan er endnu ikke medlem af EU.
Montenegro startede optagelsesforhandlinger i 2012.
Serbien startede optagelsesforhandlinger i 2014.
Nordmakedonien fik kandidatstatus i 2005, og Albanien fik status som kandidatland i 2014, men de to lande har måttet vente på at få grønt lys til at starte optagelsesforhandlinger.
Bosnien-Herzegovina har ansøgt om EU-medlemskab i 2016, men har endnu ikke fået kandidatstatus.
Kosovo, der ikke anerkendes som stat af alle EU-lande, har ikke ansøgt om medlemskab.

BRUXELLES: Efter at have hængt på dørtærsklen til EU’s venteværelse i flere år fik Albanien og Nordmakedonien tirsdag grønt lys fra EU’s europaministre til at begynde optagelsesforhandlinger om EU-medlemskab.

Det er Danmark, flankeret af Holland, der gennem længere tid har nægtet at give grønt lys til Albanien, mens Frankrig har trådt på bremsen over for begge de to lande.

Gennembruddet skyldes ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at EU er i gang med at reformere den måde, optagelsesforhandlinger med kandidatlande skal foregå på, så der bliver bedre mulighed for at rulle forhandlingerne tilbage, hvis det går den forkerte vej, for eksempel med demokratiske reformer.

Dokumentation

Det skal landene leve op til for at komme i betragtning til EU-medlemskab
Et EU-medlemskab afhænger af, om landet lever op til en række kriterier, der går under navnet Københavns-kriterierne. De kræver blandt andet:

En stabil stat, der kan garantere demokrati, retssikkerhed, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter. 

En fungerende markedsøkonomi og kapacitet til at tackle markedskræfterne på EU’s indre marked. 

Evnen til at kunne levere på de krav, der ligger i medlemskabet, herunder at kunne deltage i en politisk, økonomisk og monetær union.


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00