Ambassadør inden tysk valg: Det skal du holde øje med

KRONIK: Valget i Tyskland vil ikke ændre grundlæggende ved landets stabilitet, mener Danmarks ambassadør i Berlin. Men valget er alligevel spændende, fordi det kan give helt nye konstellationsmuligheder og et potentielt pres fra Alternative für Deutschland, der kan blive Tysklands tredjestørste parti.

Af Friis Arne Petersen
Danmarks ambassadør i Tyskland

Det tyske valg til Forbundsdagen er af stor betydning for Danmark. Både fordi Tyskland er vores nabo og samhandelspartner og fordi Tyskland som Europas største land i dag er blevet den måske vigtigste partner for Danmark i fastholdelsen af den internationale verdensorden.

Danmark har som et lille land stor gavn af, at der er troværdige internationale institutioner, som netop Tyskland er en af de stærkeste forsvarere af, efter de seneste års begivenheder i verden. Tyskerne er også blandt de mest retningsgivende for EU-samarbejdet, som igennem de sidste årtier spiller en stadig større rolle for Danmark.

Den økonomiske fordelingspolitik i Tyskland følger nogenlunde samme skillelinjer som i Danmark, og SPD (Socialdemokratiet i Tyskland) har ført valgkamp på at ville sikre mere social retfærdighed. Det har imidlertid været svært for SPD at trænge igennem med budskabet – blandt andet fordi tysk økonomi og beskæftigelse er meget stærk. SPD ønsker også mere EU og flere fælleseuropæiske løsninger end CDU/CSU, og med Martin Schulz som SPD-formand ser den forskel ud til at blive endnu tydeligere.

Omvendt lægger CDU/CSU vægt på, at Tyskland gradvist øger forsvarsudgifterne til NATO-målsætningen om 2 procent af BNP, hvilket SPD er stærkt imod. CDU/CSU har også en strammere politik på flygtninge- og indvandrerområdet end SPD til trods for Merkels beslutninger under flygtningekrisen, som hun har betegnet som en humanitær undtagelse.

SPD og CDU/CSU har siddet i regering sammen i en storkoalition i 8 af de seneste 12 år, og begge partier har således medansvar for store dele af den førte politik. Særligt SPD har haft svært ved at markere sig på mærkesager, som det i flere tilfælde er lykkedes Merkel at overtage og dermed neutralisere. Det skete blandt andet med indførelsen af mindsteløn i 2015, i forbindelse med flygtningekrisen i 2015 og senest med legaliseringen af homoægteskaber i 2017.

Derfor er der mange i SPD, som ønsker at skærpe partiprofilen uden deltagelse i en storkoalition, hvis SPD ikke vinder valget. Dette forstærkes også af, at SPD med Martin Schulz i spidsen ikke har formået at fastholde den markante fremgang, der kortvarigt tegnede sig for SPD i foråret umiddelbart efter valget af den nye formand.

Tysk valg er forudsigeligt med nye muligheder
Valget bliver på én gang forudsigeligt og spændende. På den ene side har vi nu en ret klar fornemmelse af, at CDU/CSU bliver det største parti, og at Merkel kan fortsætte som kansler og tangere Kohls rekord på fire valgperioder. På den anden side ser der ud til at blive en helt ny situation med seks partier i Forbundsdagen, hvor der måske må tages helt nye konstellationsmuligheder i brug for at danne en flertalsregering. Én af de sandsynlige koalitionsmuligheder, der oftere nævnes, er et samarbejde mellem CDU/CSU, FDP og muligvis også De Grønne.

Det mest skelsættende ved valget vil være, hvis Alternative für Deutschland (AfD) som forventet bliver valgt ind i Forbundsdagen – ifølge nogle målinger endog som tredjestørste parti. Alle andre partier har afvist at samarbejde med AfD, og derfor forventes partiet ikke at ville kunne omsætte sine mandater til beslutninger i Forbundsdagen.

Alligevel vil det lægge et væsentligt pres på Merkel at få et etableret parti til højre for sig i Forbundsdagen. Hvis AfD kommer ind med cirka 10 procent af stemmerne, vil partiet få en helt ny platform til at formidle deres politik. AfD vil få mulighed for at præge debatter og udvalgsarbejde i Forbundsdagen, og det vil givetvis skabe en større medieeksponering og mulighed for større tilslutning i befolkningen.

Det vil også lægge et væsentligt pres på Merkel at få et parti til højre for sig i Forbundsdagen, og som kan påvirke CDU/CSU til at stramme udlændingepolitikken for ikke at miste vælgere til AfD. Særligt CSU er bekymret for at miste sit absolutte flertal i Bayern på grund af AfD ved delstatsvalget i 2018, og man hører derfor ofte CSU’ere komme med skarpere udmeldinger i udlændingepolitikken end Merkel.

Alt i alt ser det dog ud til, at Tyskland efter valget vil stå med en mere stabil politisk situation, end man har set i andre europæiske lande de seneste år. Der er ikke tegn på nogen voksende frustration over de etablerede partier, eller at helt nye partier vil sætte sig på regeringsmagten. På den måde er tyskerne stadig meget lydhøre over for Helmut Kohls vinderslogan fra 1987: Weiter so, Deutschland.

Forrige artikel Lykke Friis: Spænding i sovevognen Lykke Friis: Spænding i sovevognen Næste artikel Tænketanken Frej: Gør EU’s klimakrav til klimamuligheder Tænketanken Frej: Gør EU’s klimakrav til klimamuligheder
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    AfD.

    Valget i Tyskland er overstået. AfD kom in d med hele 13 % og kan kun ses som en advarsel til de såkaldt etablerede partier om at passe lidt på . 1) Med deres EU begejstrede politik. 2) Med den "flygtninge" politik, som Merkel regeringen slog ind på i 2015, "Wir schaffen dass", den har været et dyrt bekendtskab for os alle. Må alle de etablerede partier i EU og Europa tage ved lære af dette. Befolkningen har snart fået nok af "elitens" tåbeligheder. Ordlyden i Tyskland bør nu hedde. "Wir haben dass alle satt". Vi har fået nok.