Debat

Dansk Energi: EU's nye budget bør prioritere grøn energiinfrastruktur

DEBAT: Hvis EU skal leve op til sit klimaansvar, så skal det kommende budget sætte midlerne til den grønne energiinfrastruktur øverst på dagsordenen på bekostning af støtten til de fossile brændstoffer, skriver Anders Stouge. 

EU-kommissionen med Jean-Claude Juncker i spidsen præsenterer i dag sit udspil til det kommende EU-budget. Det bør indeholde langt flere midler til grøn energiinfrastruktur, skriver Anders Stouge.
EU-kommissionen med Jean-Claude Juncker i spidsen præsenterer i dag sit udspil til det kommende EU-budget. Det bør indeholde langt flere midler til grøn energiinfrastruktur, skriver Anders Stouge.Foto: Visar Kryeziu/Ritzau Scanpix
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Stouge
Viceadm. direktør, Dansk Energi

I dag præsenterer EU-Kommissionen sit forslag til EU's budget for perioden 2021-2027. Det bør markere et grundlæggende skift i den måde, der ydes støtte til infrastruktur i energisektoren.

40 milliarder kroner. Dét er det ikke ubetydelige beløb, som i perioden 2014-2020 har været afsat i EU's budget til investeringer i energiinfrastruktur.

Selv om beløbet kan lyde højt, skal det sættes i forhold til de over 1.500 milliarder kroner, der ifølge EU-Kommissionen er nødvendige for at opgradere eksisterende infrastruktur og investere i nyt på energiområdet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det massive investeringsbehov kommer sig af, at mange investeringer i den europæiske energisektor ligger 30-50 år tilbage i tiden og begynder at være nedslidt. Måske endnu vigtigere er vi i Europa i gang med en kolossal omstilling af hele energisystemet, som stiller helt nye krav.

De tre d'er
Kravene kommer fra de tre d'er, som i øjeblikket driver omstillingen af energisystemet: dekarbonisering, decentralisering og digitalisering.

Med et veldesignet infrastrukturprogram i EU vil omstillingen af energisektoren kunne accelereres, men det kræver, at EU prioriterer investeringer i elsektoren og dens infrastruktur.

Anders Stouge
Viceadm. direktør, Dansk Energi

Dekarbonisering indebærer et skifte fra kul, olie og gas til blandt andet vind, sol og biomasse.

Det betyder mindre CO2 og partikelforurening, men også en mere fluktuerende energiproduktion, som den bagvedliggende infrastruktur skal kunne håndtere.

Decentralisering indebærer, at mere produktion (eksempelvis fra vind og sol) tilsluttes direkte på lavspændingsnettet.

Tidligere løb strømmen fra kraftværket via højspændingsnet og lavspændingsnet ud til forbrugeren. I dag producerer forbrugeren og mindre producenter i stigende grad strøm (for eksempel via solceller og små vindmøller), som ofte sælges ind direkte via lavspændingsnettet – det vil sige de små landeveje i elsystemet.

Det skal infrastrukturen også kunne håndtere.

Digitalisering åbner blandt andet mulighed for, at elkunder kan få langt større viden om deres elforbrug, og endda tilbyde services til elmarkedet.

For eksempel kan en elbil-ejer tilbyde, at elselskabet i perioder kan trække strøm fra bilens batteri – mod rimelig betaling selvfølgelig. Det er endnu en service, som kun lader sig gøre med den rette infrastruktur på plads.

Digitalisering betyder eksempelvis også, at elsystemet eksempelvis via elmåleren kan drives tættere på kapacitetsgrænsen og mere intelligent med sparede omkostninger til følge for elforbrugerne.

EU's ambitioner er for lave
Ser man på EU's nuværende infrastrukturprogram til energi, lader det desværre en del tilbage at ønske.

For det første udgør det afsatte budget under tre procent af de nødvendige investeringer. Desuden udgør de 40 milliarder kroner under 0,5 procent af de samlede udgifter på EU's budget. 

For det andet er energiinvesteringerne indtil nu primært gået til projekter, der understøtter fossile brændsler.

64 procent af investeringerne er således gået til gas-projekter, mens kun 33 procent er gået til elektricitet – og de el-baserede projekter er i øvrigt ikke udelukkende fokuseret på vedvarende energi.

For det tredje er en stor del af finansieringen gået til gas-projekter i Syd- og Østeuropa, mens kun en begrænset del er gået til projekter i Nordeuropa.

Infrastrukturprogram skal understøtte grøn omstilling
Fra Dansk Energis side mener vi, at EU's nye infrastrukturprogram bør afstemmes med EU's overordnede målsætninger om at reducere CO2-udledninger, øge andelen af vedvarende energi og øge energieffektiviteten.

Et oplagt eksempel er Nordsøen. I et ekstremt scenarie vil strøm produceret fra havvindmøller i Nordsøen kunne dække 80 procent af EU's strømforsyning.

På det seneste har vi set kontrakter i både Holland og Tyskland, hvor investorerne kan se en forretning i at sætte havvindmøller op helt uden støtte. Det fortæller en historie om, hvor stort et potentiale der ligger i Nordsøen.

Men for at forløse dette potentiale er det nødvendigt at få opgraderet infrastrukturen i de omkringliggende lande – og naturligvis etablere den infrastruktur, der skal forbinde møllerne til land.

Det første bør være en oplagt prioritet for EU's kommende infrastrukturprogram. Det sidste kan man oplagt inkludere i fremtidige udbud til bygning af havvindmølleparker.

Med et veldesignet infrastrukturprogram i EU vil omstillingen af energisektoren kunne accelereres, men det kræver, at EU prioriterer investeringer i elsektoren og dens infrastruktur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Stouge

Direktør, DI Byggeri, formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00