Dansk Erhverv: EU-Kommissionen i farlig flirt med selskabsskat

Af Jacob Ravn
Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv 

Godt begyndt er nogle gange et skridt i den forkerte retning. Og nogenlunde sådan har Dansk Erhverv det med det forslag til en fælles selskabsskattebase, som Kommissionen efter alt at dømme vil reintroducere 17. juni.

For mens behovet for en fælles EU-selskabsskattebase med 28 lande synes mere aktuelt end nogensinde, så er det alarmerende, at det forslag, der efter flere år i kulissen nu er på vej tilbage i rampelyset, ser ud til at være barberet for de tiltag, der skulle gøre det lettere at være virksomhed i EU.

Nationale skattesystemers barrierer 
De nationale selskabsskatteregler er skabt i en tid, hvor selskaber – og beskatningen af dem - var nationale. Men i vor tids internationale selskabsstruktur er de nationale selskabsskattesystemer blevet protektionistiske nationale søjler, hvor murene mellem landene bare bliver bygget højere og højere.

I EU har man i efterhånden mange år haft erkendelsen af, at man må gøre noget, hvis de forskellige landes skattesystemer ikke skal være en barriere for funktionaliteten af det indre marked. På den baggrund satte man allerede i 2001 et arbejde med en fælles europæisk selskabsskattebase (CCCTB) i gang.

Med en fælles selskabsskattebase vil man sikre, at der kun er én måde at beregne over- og underskud på - ligegyldigt hvor en udgift eller indtægt er placeret i EU. På denne måde ville man kunne overflødiggøre alt transfer pricing-dokumentation, det vil sige, at selskaberne ikke skulle bruge tid og kræfter på minutiøst at beskrive den prissætning, der sker mellem internt forbundne selskaber, og at fordelingen af overskud til beskatning mellem landene er afgjort ud fra en på forhånd bestemt fordelingsnøgle.

Hvis Kommissionen ender med at fremsætte en fælles selskabsskattebase uden konsolidering, er de ved at forvandle det, der lignede en økonomisk vindersag, til noget, der i bedste fald ligner et tomt slag i luften – men som i værste fald vil være et åg på Europas erhvervsliv.

Forslag om fælles skattebase
I 2011 fremsatte EU-Kommissionen et konkret forslag til et direktivforslag om en fælles skattebase. Dette forslag ville gavne den europæiske økonomi og medføre en betydelig stigning i det fælles BNP, derudover ville den også medføre mindre administration for særligt de mindre virksomheder. Alt i alt en win-win, som vi i erhvervslivet tog positivt imod. Og årsagen til, at CCCTB i en årrække har været syltet i en arbejdsgruppe, skal da heller ikke findes i erhvervslivet, men i en modvilje i medlemsstaterne, der grunder i to ting. For det første er man bekymret for fordelingen af selskabsskatteprovenu. For det andet ønsker man ikke at overdrage de facto-retten til at udforme skatteregler til EU.

Det paradoksale er imidlertid, at samtidig med at EU-landenes regeringer klager over brug af skattely og andre landes gunstige skatteregler, så har de fleste lande travlt med selv at tiltrække aktivitet via skattesystemet.

Nu hiver Kommissionen den fælles selskabsskattebase op ad skuffen igen. Forslaget vil inden 1. januar 2016 blive fremsat i en formentlig ændret form. For det første må det forventes, at man vil gøre ordningen obligatorisk for virksomheder med grænseoverskridende aktivitet, og for det andet må det forventes, at man udskyder implementeringen af konsolideringen – det  vil sige det forhold, at man kan lægge alle europæiske indtægter og udgifter ned i en fælles kasse og beregne overskuddet.

Brug for konsolidering
Hvor det på mange måder giver mening at gøre CCCTB obligatorisk – da man ellers vil have svært ved at sikre, at man ikke bevidst kan tænke i at bruge forskellene i skattesystemerne – så er det for erhvervslivet lidt af en dealbreaker, hvis CCCTB ikke indeholder konsolidering. Det er nemlig konsolideringen, der gør, at man ikke længere skal bruge tid og penge på at foretage intraeuropæisk transfer pricing-dokumentation, og uden denne vil virksomhederne fortsat skulle forholde sig til skatteregler i 28 lande og bruge tid og kræfter på transfer pricing-dokumentation.

Hvis man læser Kommissionens egen konsekvensanalyse, så er det da også klart, at den mest positive effekt på økonomien i almindelighed og for virksomhederne i særdeleshed fås med en selskabsskattebase med konsolidering frem for med en uden konsolidering, da der her virkelig er noget at spare for virksomhederne. Uden konsolidering vil vi blot have et skatteforslag, der mest virker som politisk staffage, og som pålægger europæisk erhvervsliv en masse byrder, men som ikke giver hverken samfundet (i form af øget BNP) eller erhvervslivet en gevinst.

Hvis Kommissionen ender med at fremsætte en fælles selskabsskattebase uden konsolidering, er de ved at forvandle det, der lignede en økonomisk vindersag for både europæiske virksomheder og den europæiske økonomi, til noget, der i bedste fald ligner et tomt slag i luften – men som i værste fald vil være et åg på Europas erhvervsliv.