Dansk Erhverv: EU spænder ben for erhvervslivet

DEBAT: EU pålægger erhvervslivet væsentlige byrder. Udviklingen bliver kun værre i 2018, hvor persondataforordningen træder i kraft, som vil gøre arbejdet besværligt for mange virksomheder, skriver Geert Laier Christensen.  

Af Geert Laier Christensen
Underdirektør, Dansk Erhverv

Erhvervsministeriets årlige rapport om regulatoriske byrder for erhvervslivet udkom for nylig, og det er altid spændende læsning for os, der arbejder med erhvervslovgivning i det daglige.

Regeringen har en ambitiøs og god målsætning om mærkbart at reducere de byrder, virksomheder pålægges, når de forpligtes til at indberette forskellige oplysninger til myndighederne, tilpasse sig forskellige regler og så fremdeles.

Imidlertid har vi den udfordring, at mens det går den rigtige vej for de byrder, der kommer fra national lovgivning, går det den modsatte vej med den lovgivning, der stammer fra EU.

Mens vi på nationalt plan isoleret set har lettet de årlige byrder med i alt 659 millioner kroner i 2017, kom der nye byrder fra EU for 650 millioner kroner.

Trods mange gode initiativer i Danmark går det altså ikke særlig godt med at få nedbragt den samlede byrde for erhvervslivet.

Den markante stigning i EU-byrderne skyldtes sidste år især et nyt hvidvaskningsdirektiv, der stiller skærpede krav til virksomhedernes kontrolindsats.

Det kan sagtens være fornuftigt og rimeligt, selvom det altså pålægger erhvervslivet en væsentlig ny byrde.

Sagen er bare, at hvis man pålægger erhvervslivet en voldsom ny byrde med den ene hånd, så bør man forsøge samtidig at fjerne byrder med den anden hånd. Det er man ikke gode nok til i dag.

Reducering af byrder er en hård kamp
Blandt andet efter dansk forbillede har man i EU oprettet sin version af Virksomhedsforum, der gennemgår regler og foreslår forenklinger og forbedringer, den såkaldte REFIT Platform (REgulatory FITness and Performance).

Og det er glædeligvis lykkedes Dansk Erhverv at få en af de 20 pladser i gruppen, så danske virksomheder har en direkte stemme i dette vigtige forum i Bruxelles.

Men det er desværre en hård kamp at forsøge at reducere byrdernes omfang, blandt andet fordi sammensætningen af medlemmer er anderledes end i Danmark.

Tallene taler deres tydelige sprog: Mens den danske regering har haft succes med at reducere byrderne fra national lovgivning, så går det altså den forkerte vej med EU-byrderne.

Et af problemerne er, at der ikke er samme erkendelse og accept af, at det er fjerne byrder og sikre enklere lovgivning bør være et afgørende fokusområde også på EU-plan.

EU-systemets ”mindset” er givet ved, at man vil rigtig meget nyt; at der er utrolig mange områder med betydning for EU’s kerneopgave med at skabe et velfungerende indre marked, som forudsætter, at regler harmoniseres, og forhold reguleres på tværs af EU-lande.

Den tidligere EU-Kommissionsformand Jacques Delors sagde, med hvad der blev et ikonisk citat, at EU er som en cykel. Hvis den holder op med at bevæge sig fremad, så vælter den.

Som erhvervsliv støtter vi også i meget høj grad op om denne indsats frem mod et mere velintegreret indre marked med ens regler og standarder, da det er afgørende for, at danske virksomheder uproblematisk kan sælge deres varer og services i hele EU uden hindringer og barrierer.

Men det må ikke ende i et rent styrtløb, hvor man aldrig ser sig tilbage og aldrig sætter farten ned, når der er bump på vejen.

Databeskyttelse er krævende 
Og hvis man tror, at 2017 bare var et særligt dårligt år, fordi EU-byrdernes omfang voksede betydeligt, må man tro om igen. Til maj træder EU's nye persondataforordning, ”GDPR”, i kraft.

Det er et utrolig byrdefuldt stykke lovgivning, ”alle erhvervsøkonomiske byrders moder”, og blandt andet har rigtig mange virksomheder været nødt til at ansætte et nyt årsværk i form af en databeskyttelsesansvarlig, hvis funktion bliver at sikre efterlevelse af de nye regler.

Af andre ting på vej kan blandt andet fremhæves den forestående ”ePrivacy”-forordning, som tegner til også at blive særdeles byrdefuldt og supplerer GDPR blandet andet med krav om brugen af de såkaldte cookies.

Man kan altid diskutere de konkrete nye lovpakker, og det er bestemt ikke alt i GDPR eller det forestående ePrivacy, som er groet i vores baghave.

Men uanset hvad man mener om de konkrete love, bør det være et vigtigt princip, også på EU-plan, at når man vælger at pålægge erhvervslivet så meget ny ekstrem byrdefuld regulering, så må man samtidig forsøge at gøre sig ligeså store anstrengelser for at få reduceret byrden fra den eksisterende regulering.

På nationalt plan har vi efterhånden fået et fornuftigt setup, ikke mindst med en systematisk måling af byrdernes omfang og udviklingen i disse.

Derimod halter det på EU-plan. Så kan vi fra dansk side gøre mere for at sikre et stærkere pres for regelforenkling og byrdelettelse i EU?

Vi skal for det første erkende, at vi kun er kommet halvt i mål. Vi har en velfungerende forenklingsindsats i Danmark, men skal prioritere langt stærkere at trykke på EU-systemet for at styrke REFIT-indsatserne i Bruxelles.

For det andet er det vigtigt at bidrage til, at der etableres en konsekvent systematisk byrdemåling på EU-niveau, så man kan opstille konkrete målsætninger og få kvantificeret, hvor meget forskellige regelsæt bebyrder de europæiske virksomheder.

I en dansk sammenhæng har det været utrolig gavnligt, at vi har fået sat et sådant system op til at måle byrder. Det bør man også kunne i EU, navnlig med tanke på at de negative konsekvenser ved byrder typisk er langt større, fordi alle EU-landene bliver påvirket.

Vi får næppe færre byrder fra EU
For det tredje og i forlængelse af det kan vi blive bedre til i den tidlige interessevaretagelse at identificere, hvor store byrder nye lovgivningsinitiativer formodes at kunne indebære for erhvervslivet – og sideløbende med at disse så tager form som minimum bede om, at der samtidig anvises lettelser i anden regulering som kompensation.

Vi kommer næppe til at få et egentligt byrdestop på EU-plan, som vi har det i Danmark, men lad os i hvert fald drøfte nogle konkrete målsætninger.

For det fjerde skal vi have anskueliggjort tydeligere, at byrder for erhvervslivet påvirker den europæiske økonomis konkurrenceevne.

EU-lovgivning kredser typisk om at sikre et mere velfungerende indre marked uden grænsehindringer og regelforskelle mellem landene til gavn for vækst og konkurrenceevne.

Økonomisk fremgang og styrkelse af erhvervslivet er det grundlæggende raison d’être, og økonomiske argumenter bør derfor have stor vægt. For i den ligning glemmer man ofte, at byrderne ved erhvervsregulering også bør indgå, når virksomheder tvinges til at bruge kræfter på at sætte sig ind i og overholde regler, snarere end på de kerneopgaver de lever af.

Jeg er godt klar over, at man ikke får skabt samme stærke regelforenklingsindsats i EU, som vi har i Danmark, med et fingerknips, og vi skal da også huske at kvittere for den betydelige indsats, der allerede er gjort navnlig med etableringen af REFIT-platformen.

Men vi skal videre. Og da Danmark allerede har tjent som et eksempel på et af de lande, der er gået forrest i byrdeforenklingsindsatsen, bør vi have gode muligheder for at gøre vores stemme og synspunkter gældende.

Forrige artikel Lave K. Broch: Her er fem grunde til, at verden ikke har brug for et EU-militær Lave K. Broch: Her er fem grunde til, at verden ikke har brug for et EU-militær Næste artikel Lektor:  Det er langt fra givet, at Brexit vil bane vejen for markante ændringer i EU Lektor: Det er langt fra givet, at Brexit vil bane vejen for markante ændringer i EU
  • Anmeld

    Erik

    Ansvar for os alle som gældende for at bevare demokrati

    Hvor er det hyklerisk af erhvervslivet repræsentanter, at stadig være så egoistiske, Når vi som skatteydere nærmest forære dem i hoved og røv, og nu vil de fra erhvervslivet endnu mere fraskrive sig fælles betalingen, for at deltage og dermed udbygge vort fællesskab på en måde hvor vi alle kan og aktivt får del i samfundet,, hvad skal vi elles have fællesskabet for og til.
    SOM Vi alle yder og modtage med så megen lighed og ligeværd, således at vi alle uden undtagelse både yder og nyder samt bidrager til fælles styrke 💪
    SOM især vi ALLE har både erfaringen og kan se effekten af overalt SELV DE DE DER FYSISKE ER HINDRET I A OG KUNNE SE, og hvor erhvervslivet atter forsøger at få mere ved at betale mindre til fællesskabet