Dansk Erhverv: EU-forslag om kunstig intelligens kan spænde ben for entreprenørers næste gode idé

EU-Kommissionen har netop lanceret en af hjørnestenene i den strategi, som blev præsenteret i vinteren 2020, hvor hvidbogen om kunstig intelligens blev lanceret.

Dengang – som nu – var reaktionerne delte: nogle gav udtryk for stor skepsis og mente, at lovgiverne gik alt for vidt, mens andre var ovenud begejstrede for, at der endelig var nogle, som satte sig for at tøjle en teknologisk udvikling, der i deres øjne gik alt for stærkt – og i den gale retning. 

Som med det meste er sandheden ikke sort/hvid. Det forslag, der netop er landet, har positive elementer, men der er bestemt grund til at moderere sin begejstring, efterhånden som lovforslaget folder sig ud over siderne. 

Kan Kommissionen forbyde Facebook? 

Lad os starte med det positive: Kommissionen har videreført den linje, som blev lagt med hvidbogen, hvor de anvendelser af kunstig intelligens, der klassificeres som højrisiko, underlægges særlige krav. Der er givetvis detaljer i både den ramme, som bruges til at klassificere, hvad der er højrisiko, og de gældende krav, som kan og bør fintunes, men overordnet er tanken om en risikobaseret tilgang fornuftig. 

Anerkendelsen af at en intelligent robotstøvsuger, som kører en tur i spisestuen efter de spisetider, den lærer at genkende, ikke skal mødes af samme krav, som en selvkørende bil, der – hvis den begår en fejl – kan kost liv og lemmer for både passagerer og andre trafikanter, er grundlæggende for så vidt udmærket. 
Men så kommer vi også til det mindre gode i forslaget, som det står nu. 

Som en it-chef i et af vores netværk bemærkede, da paragraffen blev læst op: ”der røg Facebook”

Christian von Stamm Jonasson
Erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv

En række anvendelser af kunstig intelligens er fuldstændigt og kategorisk forbudt, fordi de i EU Kommissionens øjne er i strid med unionens grundlæggende værdier eller overskrider nogle af de fundamentale rettigheder, som beskyttes af EU-loven. 

Det kan som udgangspunkt også være fornuftigt nok, hvis man ikke synes, at maskiner skal flyve angrebsdroner – vi har vel alle set Terminator. Men med den foreslåede formulering i lovteksten, som foreligger nu, har Kommissionen givet sig selv elastik i metermål til at forbyde anvendelse af kunstig intelligens til at påvirke folks beslutninger - hvis man sætter det lidt skarpt op. Som en it-chef i et af vores netværk bemærkede, da paragraffen blev læst op: ”der røg Facebook”. 

Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet  

Her vil nogen måske indvende, at næste generation af sociale medier er et offer, de gerne vil bringe for at sikre demokratisk kontrol med den teknologiske udvikling. Men det er ikke kun nye underholdningsmedier, der risikerer at få sværere vilkår. 

I Danmark har flere virksomheder med succes brugt kunstig intelligens indenfor sundhedssektoren – blandt andet virksomheden Radiobotics, som har udviklet en kunstig intelligens, der kan bruges til tidligt at opdage slidgigt.  

Det er næppe den type virksomhed, vi vil have færre af i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at den foreslåede regulering ikke gør det sværere for denne type tech-start-ups, og her er vi tilbage ved spørgsmålet, om Radiobotics skal klassificeres som en højrisiko kunstig intelligens, og dermed reguleres hårdt. 

Med reguleringen får vi klare rammer for brug af maskinelæring, neurale netværk og lignende systemer

Christian von Stamm Jonasson
Erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv

Kæmp for den fornuftige regulering 

Der er altså nok at tage fat på i den kommende tid, når forslaget skal landes på en måde, der fremtidssikrer et digitalt Europa. I Danmark kan vi glæde os over, at vi faktisk står med gode kort på hånden. Med reguleringen får vi klare rammer for brug af maskinelæring, neurale netværk og lignende systemer. Samtidig får de virksomheder, som tager stilling til spørgsmål om digital ansvarlighed og dataetik, mulighed for at differentiere sig positivt på et marked, der belønner ordentlighed og redelighed. 

Men selvom der kan være et reelt behov for at se på, hvordan vi kan sikre, at den teknologiske udvikling styres af demokratiske institutioner – i stedet for den anden vej rundet – så er der med den linje, som er lagt i lovforslaget, en reel risiko for, at entreprenører og idemagere ikke kan afprøve den næste gode ide, der kan bidrage til at bekæmpe klimaforandringer eller forbedre behandlingen i sundhedsvæsnet.

Derfor er det vigtigt, vi fra dansk side kæmper for, at der findes en fornuftig og balanceret europæisk tilgang til regulering af kunstig intelligens.