Dansk Erhverv: Virksomheder betaler prisen for strid om EU-regler

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Virksomhederne bliver sorteper, når myndighederne er indbyrdes uenige om, hvordan de skal fortolke lovgivning med direkte betydning for erhvervslivet. Det er en ny dom fra EU-Domstolen et eksempel på.

Ifølge dommen har EU-Kommissionen i årevis udlagt EU’s fælles regler for forbrugeroplysning om indhold af kemikalier i varer forkert.

Reglerne fordrer, at producenter og forhandlere af varer, der er sammensat af flere dele, skal oplyse forbrugere om indholdet af såkaldt særligt problematiske kemikalier (SVHC-stoffer) inden for 45 dage, hvis forbrugeren beder forhandleren om informationen.

EU-reglen skaber byrder, som er ude af proportioner med det problem, reglen skal løse.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Reglerne gælder, hvis indholdet af SVHC-stoffer er over 0,1 pct. EU-Kommissionen har hævdet, at indholdet skulle opgøres som andel af hele varen, mens en række EU-lande, heriblandt Danmark, har fastholdt, at de særligt problematiske kemikalier skal opgøres for alle de delkomponenter, varen består af.

Hvis SVHC-stofferne findes i plastikhåndtaget på et cykelstyr, har EU-Kommissionen opgjort andelen i forhold til hele cyklen, mens danske myndigheder har opgjort andelen i forhold til plastikhåndtaget og cyklens øvrige dele hver især. Den danske fortolkning af reglerne er korrekt ifølge EU-Domstolen, så EU-Kommissionen har med andre ord underimplementeret de fælles regler i årevis.

Brug for overgangsperiode
Det er naturligvis glædeligt, at forbrugerne nu får adgang til mere detaljeret information om indholdet af SVHC-stoffer i varer, og at virksomhederne får ens vilkår i hele EU.

For såvel producenter som forhandlere er det imidlertid forbundet med ekstra omkostninger, når en myndighed – i dette tilfælde EU-Kommissionen - forsvarer en udlægning af fælles EU-regler, mens nationale myndigheder i nogle lande gør en anden udlægning af teksten gældende. Og for virksomhederne er det lige skidt, om de skal justere deres praksis som resultat af, at en myndighed har håndhævet EU-lovgivningen for stramt eller for løst.

Dansk Erhverv opfordrer derfor de danske myndigheder og EU til at indrømme virksomhederne en tilstrækkelig overgangsperiode, så de får tid til at justere deres ofte komplicerede leverandørkæder. En sådan justering involverer ofte mange primære leverandører og deres hundredvis af underleverandører, som alle skal have besked om at levere informationen på en anden måde end hidtil. Virksomheden skal herefter tilrettelægge et system, der er i stand til at samle oplysningerne og få dem ud til forbrugerne.

Mere komplekse regler
Virksomhedernes leverandørkæder er i stigende grad globale, og det betyder, at EU’s i forvejen komplekse regelsæt bliver endnu mere komplekst og byrdefuldt at efterleve. Det gælder også for danske virksomheder, som hidtil har levet under danske myndigheders fortolkning af EU-reglerne.

Vores forbrugsvarer fremstilles typisk uden for EU, og danske virksomheder handler derfor for det meste med udenlandske leverandører, som hidtil typisk har fulgt EU-Kommissionens fortolkning af reglerne på linje med hovedparten af virksomhederne på det europæiske marked. Derfor bliver omstillingen til den danske fortolkning af de fælles regler lige så byrdefuld for danske virksomheder som for udenlandske.

Ude af proportioner
Reglen er i forvejen vanskelig at håndtere for virksomhederne, og det bliver nu kun meget sværere. De danske myndigheder har i nogle år stået bag en kemikalie-app til smartphones, hvor forbrugerne kan scanne varer for deres indhold af SVHC. I takt med at varerne bliver scannet, opbygger databasen bag app’en oplysninger om varernes indhold af SVHC. Hidtil er der ikke indløbet oplysninger, som viser, at vores varer indeholder SVHC – det skulle da lige være elektronik, hvor vi allerede ved, at der er ftalater i kablerne. Det kan betyde to ting. Enten er indholdet af SVHC-stoffer i vores forbrugsvarer ikke særligt udbredt, eller også er det vanskeligt for virksomheder at fremskaffe oplysningerne, fordi leverandørkæderne strækker sig og forgrener sig rundt om Jorden.

Dansk Erhverv mener, at EU-reglen skaber byrder, som er ude af proportioner med det problem, reglen skal løse. Dansk Erhverv vil derfor opfordre myndigheder og politikere til at vurdere endnu en gang, om byrderne, denne regel skaber, står mål med den reelle forbrugerbeskyttelse, reglen kan opnå.