Dansk EU-topdiplomat efterlyser mod hos danske politikere

INTERVIEW: Danmark må komme sig over sin frygt for at engagere sig i EU, inden den sender os ud på et permanent sidespor i det europæiske samarbejde, lyder det fra en af Danmarks mest erfarne EU-diplomater, der nu går på pension.

Poul Skytte Christoffersen startede sin diplomatkarriere samme år, som Danmark indtrådte i EU-samarbejdet.
Poul Skytte Christoffersen startede sin diplomatkarriere samme år, som Danmark indtrådte i EU-samarbejdet.Foto: Wikipedia
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Den dag, Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten, var den danske topdiplomat Poul Skytte Christoffersen til møde hos den britiske premierminister John Major.

Dengang i 1992 var Skytte kabinetschef hos daværende generalsekretær i EU's Ministerråd, Niels Ersbøll, og de to danskere forsikrede Major om, at deres landsmænd nok skulle stemme ja, når det kom til stykket. Men der tog de fejl.

"Det var et kæmpe chok," forklarer Skytte, der nu går på pension efter over 40 år i EU's og det danske Udenrigsministeriums vold.

Forbehold med udløbsdato 
Karrieren gav ham 14 år i hjertet af rådssekretariatet. Men han har også været rundt om jobbet som kabinetschef for EU-kommissær Mariann Fischer Boel, han har været højre hånd for EU's udenrigschef Catherine Ashton og været Danmarks EU-ambassadør i Bruxelles fra 1995 til 2003, hvor han spillede en nøglerolle i forhandlingerne om EU's udvidelse med ti nye lande under dansk EU-formandskab. 

Fakta

Blå bog:
Navn: Poul Skytte Christoffersen

Født: 1946 i Haastrup på Fyn

Uddannelse: Cand.polit. fra Københavns Universitet og Europakollegiet i Brugge

Karriere: Ansat i Udenrigsministeriet i 1973 og dertil ekstern lektor ved Københavns Universitet. Udsendt til den danske EU-repræsentation i Bruxelles i 1977. Fra 1980 til 1994 kabinetschef for generalsekretær for EU's Ministerråd, Niels Ersbøll. Efter en sviptur til Danmark tilbage til Bruxelles som EU-ambassadør i otte år. Fra 2003 til 2006 ambassadør i Rom. Derefter fire år som kabinetschef for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel. Herfra et kortere comeback som EU-ambassadør, før han i 2010 blev udlånt til EU's Fælles Udenrigstjeneste som højre hånd for dens første chef, Catherine Ashton. Siden 2011 Danmarks ambassadør i Belgien, hvorfra han går på pension d. 1. august.

Civilstatus: Gift og har tre børn

Det mest overraskende for Skytte og de fleste andre var dog, at de danske EU-forbehold, der kom ud af det danske nej, stadig eksisterer i dag.

"Da vi lavede Edinburgh-aftalen, var der ingen af os, der havde drømt om, at den skulle vare i mere end 20 år".

Hvis vi udskyder vores deltagelse i bankunionen, så tror jeg, vi fjerner den sidste tiltro hos andre på, at vi, når det kommer til stykket, stadigvæk ønsker at være en del af kernen i samarbejdet inden for EU.

Poul Skytte Christoffersen
Afgående ambassadør i Belgien

"Hvis vi havde spurgt rundt i kredsen, så tror jeg, de fleste ville have troet, at forbeholdene ville være forsvundet senest med den næste traktatrevision," siger Skytte.

Kun halvt med 
Sådan gik det som bekendt ikke. Forbeholdene på retsområdet, forsvarsområdet og den fælles mønt lever i bedste velgående.

Og hvis der er noget, som plager den 68-årige topdiplomat, der fra 1. august har trukket stikket efter karrierens sidste stop som Danmarks ambassadør i Belgien, så er det danskernes modvilje mod at være en helhjertet del af samarbejdet.

"Vi er meget nærsynede i den måde, vi ser EU-spørgsmålene på. Og vi har stadig den frygt for at engagere os selv for langt," siger Skytte og peger på det ironiske i, at Danmark de sidste 10-15 år har engageret sig militært flere steder i verden, men ikke kan være med, så snart det er EU, der leder  en mission til et af verdens brændpunkter.

"For eksempel kan vi ikke deltage i EU's aktioner omkring pirateri, på trods af at 10-15 procent af den tonnage, der sejler igennem de pirathærgede områder, er dansk tonnage. Det er et paradoks, jeg ikke kan forklare," siger han.

Ud af Europol 
Han peger også på retsforbeholdet, som lige nu er særligt i fokus, fordi det betyder, at Danmark inden for ganske kort tid bliver nødt til at trække sig fra det europæiske politisamarbejde, Europol.

Det har sendt den danske centraladministration på overarbejde for at finde en måde at komme rundt om forbeholdet på, hvilket formodentlig vil indebære et forsøg på at få gennemført en parallelaftale, som hvert enkelt af de 27 andre EU-lande samt EU-institutionerne i Bruxelles skal nikke ja til.

Poul Skytte Christoffersen har selv guidet skiftende statsministre, udenrigsministre, finansministre, økonomiministre, justits- og indenrigsministre gennem Bruxelles-junglen på netop forbeholdsspørgsmål i sin tid som Danmarks faste repræsentant over for Unionen.

Spiller på to heste 
For danske EU-diplomater har det i de sidste 20 år været en bunden opgave at manøvrere omkring forbeholdene på en måde, så de blev respekteret, men så deres praktiske betydning blev minimeret, og Danmark kunne være med i så meget af samarbejdet som muligt. Men det er ikke en optimal løsning, mener den afgående diplomat.

"Jeg synes, at der er lidt uærligt i den måde at agere på. Enten tager vi vores forbehold alvorligt, og så skal man ikke finde på alle mulige måder, hvorpå man kan komme omkring det. Eller også ser vi, at forbeholdene har en række konsekvenser, som er til skade for Danmark, og så bør vi tage konsekvensen og få holdt den folkeafstemning," siger Poul Skytte Christoffersen, der ikke mener, at det negative klima omkring EU-samarbejdet, som var særligt fremherskende i debatten op til valget til Europa-Parlamentet i maj, bør afskrække de siddende politikere.

"Man skal selvfølgelig aldrig undervurdere vanskeligheden i en folkeafstemning. Alligevel - 20 år - det er lang tid. Og vi ser jo, at når for eksempel patentdomstolen sættes til afstemning og forklares grundigt, så er det faktisk muligt at få en positiv afgørelse," siger Skytte, der efterlyser mere mod fra politikerne til at tage debatten om Danmarks forhold til det europæiske fællesskab.

Bankunion kan være skelsættende 
Det gælder også i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal være en del af den nye bankunion, som flytter tilsynet og ansvaret for de europæiske banker op på EU-niveau i et forsøg på at adskille den finansielle sektor fra statskasserne.

Her har regeringen arbejdet hårdt for at sikre sig, at Danmark kan indgå på lige vilkår i samarbejdet, selv om vi står uden for den fælles mønt. Men der er endnu ikke taget en politisk beslutning om, hvorvidt Danmark skal være med.

"For mig at se er hele projektet omkring bankunionen og den fælles tilsynsmyndighed og de fælles regler omkring afvikling det allervigtigste, vi har foretaget os i vores krisehåndtering omkring eurokrisen. Det var virkelig der, hvor der var en konstruktionsfejl i Maastricht-traktaten, fordi man overhovedet ikke havde set, at mangel på fælles regler og fælles institutioner omkring de frie kapitalbevægelser kunne skabe så store problemer. Det er meget vigtigt, at Danmark kommer med på det område. Og jeg håber ikke, at man siger, at tiden ikke er moden, lidt som vi har gjort i 20 år på forbeholdene," siger Poul Skytte Christoffersen.

Inde eller ude 
Han advarer om, at samarbejdet lige nu står ved lidt af en skillevej, blandt andet drevet frem af en stadig mere EU-kritisk britisk regering. Det kan lede til et A- og et B-hold på EU-plan, hvor andre tøvende lande som Danmark også hægtes mere og mere af.

"Hvis vi udskyder vores deltagelse i bankunionen, så tror jeg, vi fjerner den sidste tiltro hos andre på, at vi, når det kommer til stykket, stadigvæk ønsker at være en del af kernen i samarbejdet inden for EU".

"Jeg mener, at der i høj grad er en risiko for, at man kan ende på det forkerte hold. Nogle gange får man indtrykket i den danske debat af, at fremtiden er et Europa i mange forskellige hastigheder. Men det koncept er simpelthen ikke hverken teknisk eller politisk muligt. Man kan ikke administrere EU, hvis man har mange forskellige lag og hastigheder indadtil. Et helt klart eksempel er vores rolle udadtil. Hvordan kan EU optræde som en enhed udadtil, hvis vi ikke indadtil er en enhed," siger Poul Skytte Christoffersen.

Urealistisk med flere forbehold 
Derfor er han også bekymret for den form, som diskussionen om EU-samarbejde fik i Danmark frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj.

Her kappedes mange partier om at være dem, der kunne lægge den hårdeste linje - særligt i spørgsmålet om andre EU-borgeres rettigheder, når de arbejder i Danmark. Der blev diskuteret muligheder for at indføre såkaldte velfærdsforbehold, skære i offentlige ydelser til vandrende arbejdstagere, og til slut løb Dansk Folkeparti af med valgsejren med mere end hver fjerde afgivne stemme. 

For den afgående topdiplomat er det dog vigtigt, at der gøres op med en forestilling om, at Danmark kan få det, han beskriver som "en tag selv-ordning på det indre marked". En idé, som han beskriver som totalt urealistisk i et retligt bindende samarbejde.

"Selvfølgelig bliver jeg deprimeret, når jeg følger den debat, der var op til parlamentsvalget sidste gang. Når politikere stiller spørgsmålstegn ved helt fundamentale principper i EU-samarbejdet. Når de siger, at hvis man ikke kan lide en EU-regel, så skal Folketinget kunne lave den om. Det er jo et angreb på enhver form for bindende internationalt samarbejde, fra FN og opefter."

"Derfor tror jeg også, at det er virkelig vigtigt, at debatten ikke bare slutter, hvor den sluttede i parlamentsvalgskampagnen, men at den fortsætter. For der var alt for mange problemer, der blev efterladt hængende i luften, uden at der blev givet et fornuftigt svar på dem. Og mit problem er ikke Dansk Folkepartis succes. Mit problem er, i hvor høj grad Dansk Folkeparti fik trukket andre partier med på deres vogn," siger Poul Skytte Christoffersen.

Danskernes EU-skepsis 
Samtidig peger han på, at danskerne - uagtet den politiske debat - stadig placerer sig som nogle af de mest positive over for EU-samarbejdet i internationale målinger.

"Så enten er det opinionsundersøgelserne, der går helt galt i byen, eller også er der en mangel på at få kanaliseret den grundlæggende indstilling hos danskerne ind i det europapolitiske projekt. Og hvis vi ser på EU-konstruktionen målt med danske brikker og målestok, så har vi, når det kommer til stykket, jo været fantastisk heldige med den måde, EU har udviklet sig. For stort set alt det, vi har ønsket os, er realiseret. Og det, som vi ikke ønskede, er ikke realiseret."

"Vi har fået skabt et indre marked, som ikke er et Fort Europa med protektionisme udadtil. Vi har fået udviklet de politikker, vi gerne ville - på miljø, energi, udviklingspolitik og mere forskning og udvikling. Og der, hvor vi ikke gerne så EU blande sig, nemlig i arbejdsmarkedsforhold og i sociale forhold, er den egentlige harmonisering på EU-plan jo ekstremt begrænset. Vi har opnået et EU, der er i vores billede," siger Poul Skytte Christoffersen.

Han påpeger, at mange af de mest akutte problematikker, som Danmark står over for, fra klimaforandringer over energiforsyning til løsning af konflikter som Gaza og Ukraine, er problemer, som bedst løses i fællesskab med de andre EU-lande.

"Derfor opgiver jeg heller ikke min tro på, at danskerne også vil kunne se behovet for, at EU laver de ting, som jeg har skitseret," understreger den nu pensionerede danske topdiplomat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Skytte Christoffersen

Seniorrådgive, Macroadvisory Partners og European Policy Centre
cand.polit. (Københavns Uni. 1973)

0:000:00