Formandskabet ligner dansk fodbold

Af Søren Søndergaard
Medlem af Europa-Parlamentet (Folkebevægelsen mod EU)

Danmark er ude af EM i fodbold. Overmagten Tyskland blev for stor og slukkede de danske EM-drømme. Har EM-deltagelsen så været en succes? Det afhænger selvfølgelig af målsætningen.

Lav målsætning = stor succes
Hvis målsætningen var at vinde EM, så har deltagelsen været en fiasko. Hvis formålet var at spise kirsebær med ”de store”, så var resultatet vel rimeligt med en sejr over Holland og to knebne nederlag til fodboldstormagter som Portugal og Tyskland. Og hvis målsætningen bare var at være med og ikke genere de store for meget, så var EM vel ligefrem en himmelråbende succes.

Sådan er det også med vurderingen af det danske EU-formandskab. Det afhænger af målsætningen. Og hvis den bare sættes tilstrækkeligt lavt, så kan selv en holdningsløs formidler af de stores vilje udskriges som en stor succes.

Jeg har ikke noget behov for at tale det danske formandskab ned. En række rugbrødssager er blevet løst på udmærket vis af et professionelt embedsmandsværk, og på enkelte områder kan man vel oven i købet tale om reelle politiske fremskridt, hvor formandskabet har bidraget.

Situationen er forværret
Alligevel må man spørge: Står EU og dets befolkninger i dag i en bedre situation, end de gjorde, da Danmark overtog formandskabet den 1. januar? Svaret er åbenlyst nej. Arbejdsløsheden er højere! Krisen i euroen er dybere! Gældskrisen er forværret. Den politiske krise er forøget.

Er det formandskabets skyld? Nej, naturligvis ikke. Men har formandskabet forsøgt at få det til at gå anderledes? Heller ikke! Tværtimod har formandskabet i forhold til de enorme problemer og ufordringer i Europa viljeløst trasket i de fodspor, som Merkel og Sarkozy har trådt.

Økonomisk borgerlig politik
Tag finanspagten som eksempel. Hvad er den? Den er traditionel borgerlig politik. Eller som Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, skrev: ”Med finanspagten får vi EU med på den økonomiske tankegang, som VK-regeringen var ansvarlig for.” (JV, 28/2-12)

Står EU og dets befolkninger i dag i en bedre situation, end de gjorde, da Danmark overtog formandskabet den 1. januar? Svaret er åbenlyst nej. Arbejdsløsheden er højere! Krisen i euroen er dybere! Gældskrisen er forværret. Den politiske krise er forøget.

Søren Søndergaard
MEP (Folkebevægelsen mod EU)

Så skulle man måske tro, at det danske formandskab med Helle Thorning-Schmidt i spidsen (som jo gik til valg i Danmark på at investere sig ud af krisen i stedet for at spare sig ud af krisen) ville forsøge noget andet som formandsland. Men nej!

”Vækst er slet ikke målet for finanspagten,” sagde vores statsminister ved årsskiftet og fortsatte: ”Det gælder udelukkende om at redde euroen. Så længe vi ikke har styr på euroen, så er der ikke plads til noget som helst andet i europæisk økonomi.” (Pol, 26/12-11)

Og den linje har formandskabet fulgt med sine krav om besparelser og nedskæringer i de arbejdsløshedsplagede EU-lande og med sin totale opbakning til finanstraktaten. En traktat, som fremover vil forhindre kickstarter, og som f.eks. vil koste det kriseplagede Irland en budgetreduktion svarende til 2/3 at hele deres uddannelsesbudget.

Også på andre områder har det danske formandskab bare fulgt i hælene på de store: ACTA, som truer ytringsfriheden på nettet. Nye aktindsigtsregler, som gør det vanskeligere for bl.a. pressen at få indblik i EU-systemet. Rådets regnskab, hvor formandskabet har nægtet at svare Parlamentet på helt berettigede spørgsmål.

Listen er lang. Ikke fordi det danske formandskab har været specielt dårligt, eller fordi det er specielt ondt. Men bare fordi det hele vejen igennem har satset på at være mere kongetro end kongen. Eller som de siger på fransk: Plus royaliste que le roi.

Har det danske formandskab været en succes? Ærlig talt: Jeg tror, at det danske holds indsats ved EM i Ukraine vil blive husket længere!