Dansk fravær på Balkan er ”strategisk brøler af rang”

BRUXELLES: De 28 EU-kommissærer lovede onsdag i Bruxelles, at 2018 bliver året, hvor ”Vestbalkan kommer tættere på EU”.

Det nyslåede bulgarske EU-formandskab sætter samtidig stort fokus på den strategisk vigtige region på unionens dørtærskel i sine seks måneder i førersædet for EU-ministrene for at give Balkan-landene et større europæisk perspektiv.

Modsat går det i Danmark, der har så godt som opgivet sit udenrigspolitiske engagement i regionen. Sådan lyder kritikken fra honorær konsul for Albanien Hans-Georg Nielsen i et debatindlæg på Altinget i kølvandet på, at den danske ambassade i Tirana lukkede og slukkede sidste år.

Skal styres fra Wien
Dermed er Danmark til stede i Serbien, Kroatien og Bulgarien, men har ikke længere en diplomatisk fod på jorden i hverken Albanien, Bosnien-Herzegovina, Makedonien, Montenegro, Slovenien, Albanien eller Kosovo.

Helt konkret ser vi det, når vi sender Anders Samuelsen ned til udenrigsministerrådsmøde i EU. Jeg sidder lige med et dokument fra 23. februar 2017, hvor punkt nr. 1 er det vestlige Balkan. Der siger man reelt fra udenrigstjenesten, at vi ikke har ekspertise til at fortælle Anders Samuelsen, hvad han skal mene. Derfor er instruksen bare, at han ikke skal sige noget, fordi vi har taget en officiel beslutning om at afvikle vores viden. Det er ret bemærkelsesværdigt.

Martin Marcussen
Professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

”Lige når der virkelig begynder at ske noget i området, beslutter man sig for at nedgradere og placere ansvaret for nærmest hele Balkan på ambassaden i Wien. Det, synes jeg, er en strategisk brøler af rang,” siger han.

”Balkan er jo politisk særdeles interessant. Både for USA og for EU. Der går ikke en eneste dag, hvor repræsentanter fra EU ikke besøger Balkan-landene. Blandt andet på grund af de geopolitiske overvejelser i forhold til særligt russisk indflydelse.”

Naboerne opruster
Konsulen peger på det paradoksale i, at Danmark trækker sig mere ud på samme tid som vores skandinaviske naboer i Norge og Sverige ruster op i regionen.

Han understreger samtidig, at der – udover de mere storpolitiske interesser – også er et marked under opsejling med en voksende middelklasse af købedygtige borgere, som kunne være aftagere til danske produkter. Derfor er der også erhvervspolitisk brug for at have danskere i marken.

”Når man taler med Udenrigsministeriets folk, så skal man ikke lytte meget efter, før man mærker, at de slet ikke forstår tankegangen. Fra erhvervslivets side tager man sig til hovedet, fordi der ved man jo, at man skal være on location – især når de andre er det,” siger Hans-Georg Nielsen.

Økonomien kommer først
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har ikke ønsket at svare på kritikken.

Men ifølge professor Martin Marcussen, der forsker i det danske diplomati ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er det i tråd med den overordnede udvikling i udenrigstjenesten mod at fokusere på steder med større handelsmæssige interesser.

”Med finanskrisen og besparelser på udenrigstjenesten er det blevet økonomi og kun økonomi, der er gældende. Det mærker man i hele verden,” siger Martin Marcussen.

Han peger på, at også det hjemlige Balkan-kontor i Udenrigsministeriet er blevet sparet væk undervejs.

”Det er gået hen og blevet et kæmpe problem, fordi vi nærmest ikke har nogen Vestbalkan-ekspertise tilbage i udenrigstjenesten,” siger Martin Marcussen.

Putin står klar
”Helt konkret ser vi det, når vi sender Anders Samuelsen ned til udenrigsministerrådsmøde i EU. Jeg sidder lige med et dokument fra 23. februar 2017, hvor punkt nr. 1 er det vestlige Balkan. Der siger man reelt fra udenrigstjenesten, at vi ikke har ekspertise til at fortælle Anders Samuelsen, hvad han skal mene. Derfor er instruksen bare, at han ikke skal sige noget, fordi vi har taget en officiel beslutning om at afvikle vores viden. Det er ret bemærkelsesværdigt,” siger Martin Marcussen.

”Problemerne opstår, når Putin så begynder at interessere sig for det område og det så viser sig ikke at være helt så stabilt som vi troede, det var. Det kan faktisk reelt tippe i hvilken som helst retning, hvor de demokratiprocesser, som var undervejs, måske kan standses eller vendes om. Det havde vi ikke lige opdaget,” understreger professoren.

Udlicitering er ikke uden konsekvenser
Danmarks de facto udlicitering af Balkan-politikken til EU er ikke ligefrem en skudsikker vej at gå, lyder det fra Christian Axboe Nielsen, der er lektor i østeuropastudier ved Aarhus Universitet.

”Det ville ikke være så problematisk, hvis EU rent faktisk havde en Balkan-politik. Der mangler vi at kunne konstatere, om vi er nået rundt om hjørnet efter en periode på næsten ti år efter finanskrisen, hvor Balkan har måttet passe sig selv,” siger Christian Axboe Nielsen.

Efter at balkanpolitikken har befundet sig på europæisk autopilot peger han dog nu på, at tonen har ændret sig i Bruxelles.

Det så man allerede i EU-kommissionsformandens årlige tale om unionens tilstand i september sidste år, hvor Jean-Claude Juncker netop for første gang i lange tider talte konkret om mulighederne for at sætte gang i udvidelsesforhandlingerne med nogle af de Balkan-lande, der befinder sig på ventelisten til at blive optaget i EU-klubben, blandt andre Albanien, for på den måde at holde linjen – og demokratiperspektivet – varmt.

”Det er gået op for dem i Bruxelles, at der er en grænse for, hvor længe man kan lade være med at snakke om udvidelse, før landene mister interessen og begynder at vende sig mod andre – og for eksempel får et tættere forhold til Rusland. Men derfra og til at have en konstruktiv og engageret plan er der langt,” siger Christian Axboe Nielsen.

Stabilitokratiske tendenser
Han finder det særligt problematisk, fordi flere af landene har udviklet sig i retningen af det, han beskriver som stabilitokratier. Der er stabilitet, men også en del autokratiske tendenser, der ikke er forenelige med de demokratiske principper, man bekender sig til på EU-plan.

Her ville det i hans optik være positivt, hvis den danske regering sammen med andre EU-lande ville engagere sig, så der blev lagt pres på regeringer på afveje.

Samtidig understreger han dog, at det ville være en fejltagelse at overvurdere, hvilken betydning det ville få i praksis på nuværende tidspunkt.

”Danmarks indflydelse er jo beklageligvis kun blevet mindre på Balkan, blandt andet på grund af, at man har lukket ambassaderne,” siger Christian Axboe Nielsen.