Dansker skal sidde i EU-Parlamentet med Farage: "Vi har jo ikke fået så mange stemmer, fordi vi er virkelig dygtige"

BRUXELLES: Måske var det en slags selvopfyldende profeti, Nigel Farage fremmanede, da han i slutningen af marts tog ordet ved en Brexit-debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg?  

”Spørg jer selv, om I virkelig vil have Brexit til at dominere det hele i fremtiden. Vil I virkelig have, at Storbritannien sender en masse leavere ned til Bruxelles, mens I forsøger at bekæmpe de populistiske kræfter, I ser sprede sig over hele kontinentet?” 

”Ønsker I virkelig, at jeg vender tilbage?” lød det fra en smilende Nigel Farage, der blev mødt med lige dele latter og hujen fra den halvfyldte Plenarsal i Strasbourg.  

Få uger efter den muntre diskussion med den dystre undertone blev det britiske EU-farvel udskudt for anden gang på under en måned.  

Jeg vil ikke bruge min tid på at detailregulere rundkørsler i Sydspanien eller togstrækninger i Østeuropa. 

Henrik Overgaard-Nielsen
Medlem af Europa-Parlamentet for The Brexit Party.

Og derfor måtte briterne i forrige weekend se sig nødsaget til at afholde et valg til den institution, som de for mere end tre år siden forsøgte at stemme sig ud af.  

Og så gik det, som Farage advarede om i Plenarsalen i marts.  

Briterne sendte “en masse leavere til Bruxelles” inklusive Nigel Farage himself.

På mindre end seks uger formåede den tidligere UKIP-formand at oprette det nye Brexit-parti, der nappede over 30 procent af stemmerne og 29 mandater ved EU-valget.  

Resultatet gør Brexit-partiet til den største nationale delegation i det nye Europa-Parlament, på en delt førsteplads med Angela Merkels tyske CDU'ere og CSU'ere.  

Labour og det konservative regeringsparti fik en gedigen vælgerlussing, og ikke engang tilsammen kunne de overgå Brexit-partiet i stemmeprocenter og mandater.  

Nigel Farage har siddet i Europa-Parlamentet siden 1999 (Foto: Vincent Kessler/Ritzau Scanpix). 

Folk er vrede
Den 59-årige dansker Henrik Overgaard-Nielsen er én af Nigel Farages mange leavere, der nu skal pendle mellem Storbritannien og parlamentsbygningerne i Bruxelles og Strasbourg.   

Til daglig har han sin egen tandlægeklinik, og så er han formand for den britiske tandlægeforening.  

Men han har aldrig været valgt eller stillet op til et politisk hverv, mens han har boet i Storbritannien.  

På en telefonforbindelse fra toget mellem Peterborough og London, hvor han har boet siden 1996, fortæller han, at det opsigtsvækkende valgresultat skal tolkes som “et spark i røven til parlamentarikerne i Westminster”, der endnu ikke har formået at levere Brexit, som et flertal i befolkningen stemte ja til 23. juni 2016.  

“Vi vil have Brexit, og vi vil have det nu,” siger han og fortsætter:

“Vores parti er syv uger gammelt. Grunden, til at vi har fået så mange stemmer, er jo ikke, fordi vi er nogle virkelig dygtige politikere."

"Folk er vrede over det, der er sket. Det er et spørgsmål om demokrati, og om at der har været en folkeafstemning for tre år siden, og politikerne har ikke gjort, hvad de lovede." 

Ligger til familien 
EU-modstanden er dog hverken ny eller fremmed for den nyslåede danske EU-politiker.  

Hans far, Poul Overgaard-Nielsen, var med til at stifte Folkebevægelsen mod EF i forbindelse med det danske ja i 1972.  

Og så har han selv arbejdet imod EU siden slutningen af 1970’erne, fra han var “15-18 år gammel." 

Først i Folkebevægelsen mod EU og senere i Junibevægelsen. Her var han med til at sikre det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992.  

Et resultat, der blev omgjort ved en ny folkeafstemning året efter, da danskerne i modbytte for et ja fik de fire danske forbehold.  

Herefter var han fra "kælderen i Næstved" med til at danne TEAM, en tværeuropæisk alliance af EU-kritiske bevægelser.  

Derfor var han også æresgæst, da UKIP blev stiftet i 1993. Han har kendt Nigel Farage og stifterne af det nuværende Brexit-parti lige siden.  

Og så sagde han ja, da de lidt før påske spurgte ham, om han ville stille op for dem ved det nært forestående europaparlamentsvalg.  

Brexit-partiet er et tværpolitisk projekt 
“Nigel (Farage, red.) er både elsket og hadet af mange. Jeg har kendt ham i hundrede år og en madpakke. Og han har hele tiden arbejdet vedholdende og principfast for at få Storbritannien ud af EU,” siger Henrik Overgaard-Nielsen og fortsætter:   

“Det er rigtigt, at han holder nogle farverige taler. Men medierne har malet et forkert billede af ham. Han bliver set som meget langt ude på højrefløjen og som racistisk, og det er helt forkert. Han er konservativ.” 

Han mener, at Nigel Farage er lykkedes med at appellere til langt bredere vælgergrupper, efter han i december sidste år brød med UKIP. Et parti, der ud over EU-modstanden især har investeret en stor del af deres politiske kapital i en hård linje over for flygtninge og indvandrere.  

“Han har et meget bredere politisk grundlag end før. Bare i min valgkreds er vi kommet ind med mig, der har siddet i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse, Claire Fox, som er tidligere kommunist, og David Bull, der er konservativ."

I den forbindelse ærgrer han sig også over, at den brede, tværpolitiske Folkebevægelse mod EU for første gang siden 1979 ikke formåede at nappe mindst én af de danske pladser i Europa-Parlamentet.  

"Vi har brug for den stemme og den oplysning, for hvis du ikke har nogen, der er skeptisk, så bliver det hele bare, at ‘EU er fantastisk’.”  

Bål og brand  
Henrik Overgaard Nielsen fortæller at Brexit-partiet først og fremmest vil bruge deres mandater til presse på for at få Brexit effektueret. Hellere i dag end i morgen.  

Sker det ikke, så handler det om at mobilisere sig i tilfælde af, at et en eventuel kommende britisk regering vil udskrive en ny folkeafstemning.  

Det er nemlig det værst tænkelige scenarie, forklarer han.  

"Det vil virkelig være et kæmpe tab for demokratiet. Da den britiske befolkning blev spurgt i 2016, fik de at vide, at det var en once in a lifetime-beslutning. Så hvis de bliver spurgt igen, vil det være helt hul i hovedet.” 

“Men i så fald vil vores tilstedeværelse i Parlamentet danne basis for en kampagne, der skal få folk til at stemme leave igen.” 

I dagene efter det danske ja til Maastricht-traktaten i 1993 var der voldsomme uroligheder på især Nørrebro i København.

Mange oplevede, at de danske politikere havde ignoreret et markant mindretal ved at udskrive en ny folkeafstemning. Denne gang modereret med de fire forbehold.  

Henrik Overgaard-Nielsen frygter lignende scener, hvis Storbritannien ender med at blive i Unionen.  

“Det er forkert lave bål og brand i gaderne. Det har vi aldrig vundet noget ved. Folk skal føle og opfatte, de har indflydelse. Og hvis de ikke føler det, så kan det gå rigtig galt.” 

50,7 procent af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten 2. juni 1992. (Foto: Bent Midstrup/Ritxau Scanpix). 

Er ikke sat i verden for at hjælpe Verhofstadt  
Men en ting er den ideologiske EU-modstand og de hjemlige skærmydsler i Storbritannien.  

Noget andet er det daglige politiske rugbrødsarbejde i Europa-Parlamentet.  

Hvad vil I helt konkret foretage jer i forhold til det parlamentariske arbejde i Europa-Parlamentet?  

“Jeg vil prøve at flytte beslutninger tilbage til Westminster og stemme imod, hvis de bliver flyttet den anden vej. Men jeg vil ikke bruge min tid på at detailregulere rundkørsler i Sydspanien eller togstrækninger rundt omkring i Europa."  

Hvorfor stille op til et Parlament, hvor man ikke vil deltage i lovgivningsarbejdet?  

“Dem, der har valgt mig ind, har jo godt været klar over vores manifest. At vi ville ud her og nu. Det er der ikke noget underligt i.”   

Guy Verhofstadt, europæisk føderalist og formand for Parlamentets liberale Alde-gruppe, er en af dem, der har kritiseret Farage og hans tidligere UKIP-parti for ikke at deltage seriøst i det parlamentariske arbejde i Parlamentet.  

I april kaldte han Farages løn for “spild af penge” med henvisning til, at han for eksempel aldrig deltog i møderne i Parlamentets fiskeriudvalg, som han ellers havde en fast plads i.  

Hvad siger du til den kritik?  

“Jeg sidder ikke i EU-parlamentet for at hjælpe Guy Verhofstadt med at lave lovgivning. Jeg sidder i Parlamenteret for at hjælpe dem i det nordvestlige England, der har stemt mig ind. Hvad fanden han vil med Parlamentet, det er op til ham. Det har jeg ingen interesse i,” siger Henrik Overgaard- Nielsen.  

Hård Brexit er eneste udvej  
Sammen med resten af Brexit-partiet går Henrik Overgaard-Nielsen ind for det, han selv kalder en clean Brexit, og som andre kalder en hård Brexit. 

Altså en situation, hvor Storbritannien forlader EU, det indre marked og Toldunionen uden en aftale.  

I det scenarie kommer al handel mellem EU-landene og Storbritannien til at foregå på WTO-vilkår, indtil andet er aftalt.  

Det indebærer, at EU er forpligtet til at indføre toldtariffer på varer, der passerer grænsen mellem EU og Storbritannien.   

Han anerkender, at en hård Brexit kan have en række negative konsekvenser for handlen og økonomien i Storbritannien.  

Men han mener, at fordelene overgår ulemperne.  

“For mig er det vigtigere, at demokratiet er i højsædet, og at folk ved, hvordan beslutningerne bliver truffet. Hvis EU beslutter noget, så er det lov, uagtet at hele landet synes, at det er noget skidt,” lyder det fra den nyslåede parlamentariker, der inderligt håber, at han bliver erklæret arbejdsløs, når den nuværende britiske forlængelse af EU-medlemskabet udløber Allehelgensaften 31. oktober.  

“For så skal jeg hjem til London og være tandlæge igen.”