Debat: EU bør dele Brexit-ansvaret med brødebetynget Cameron

Seneste opinionsmålinger fra YouGov tyder på, at opbakningen til Boris Johnson er stigende. Han ser nu ud til at få opbakning fra 56 procent af dem, der stemte for Brexit. Det er således opbakning i befolkningen, når Johnson kæmper for, at UK skal forlade EU, med eller uden en aftale, 31. oktober.

Derimod er Remain-stemmerne splittet mellem De Liberale og Labour. De Liberale har nu meldt ud, at de går til valg på helt at aflyse Brexit, hvilket falder i god jord blandt Remainiacs. Tilbage står Labour, som er imod No-deal-Brexit, men samtidig ikke har meldt kulør som et rent Remain-parti. Fortsætter Remain-stemmerne med at være delte, styrker det Boris Johnsons chancer ved et kommende valg.

Er EU uden skyld?
Tilbage til Camerons selvransagelse og søvnløse nætter. Cameron og næsten halvdelen af befolkningen begræder de sidste års politiske udvikling. Cameron kan fortsat ikke sove om natten. Det skyldes ikke kun Boris og Gove og deres ufine kampagne-metoder. Det skyldes også, at han var skuffet over EU.

I 2013 holdt Cameron en tale, hvor han lovede “A new settlement for Britain in Europe”. Cameron ønskede undtagelser fra en tættere Union, han ønskede at begrænse sociale ydelser til EU-borgere, som lige var ankommet til landet og aldrig havde betalt deres skat i Storbritannien, og han ønskede en klar aftale om ikke at skulle betale til kriseramte lande i eurozonen – efter erfaringerne med Grækenland.

Efter forhandlinger med resten af EU havde Cameron i vinteren 2016 opnået indrømmelser på de fleste af områderne, men mindre indrømmelser, end han havde håbet på, og aftalen blev hånet af den engelske presse.

Når det store Brexit-drama engang er blevet udkæmpet og støvet har lagt sig, hvad har vi så lært af det? Var Brexit blot et uundgåeligt udslag af Britisk nationalisme blandet med årtiers EU-skepsis og en nostalgisk drøm om at vende tilbage til fortidens storhed?

En spildt chance
Der er ingen garanti for, at en bedre aftale for Cameron i starten af 2016 havde medført en sejr for Remain-kampagnen. Men en mere imødekommende retorik fra Bruxelles og en enklere aftale om at begrænse sociale ydelser for nyankomne EU-borgere kunne have sendt Remain-kampagnen bedre fra start.

Cameron havde forventet, at aftalen med EU var en stærk affyringsrampe for Remain-kampagnen. I stedet stod han tilbage med en aftale, som var vanskelig at forklare, og som fik ham til at fremstå forpjusket og vingeskudt i den engelske presse.

Spørgsmålet, som bør stå tilbage, når støvet har lagt sig, er, om EU’s stats- og regeringschefer kunne have sendt Cameron hjem med bedre kort på hånden. Undervurderede resten af EU sandsynligheden for Brexit, og forpassede man derved en historisk mulighed?