Debat: EU's værdibrydere skal have med stokken

DEBAT: Før vi lukker flere lande ind i EU, skal vi sikre, at vi kan sanktionere dem, der bryder med Unionens værdigrundlag, skriver studerende Johannes Lech.

Af Johannes Lech
Studerende

Den 17. Maj mødes EU’s topledere i Sofia for at vise støtte til Vestbalkans EU-udvidelsesproces, men Danmark bør som krav for støtten fremover insistere på introduktion af stokkemetoder til de lande, der ikke ønsker at overholde de værdier, der er nedfældet i Københavnskriterierne.

For når først guleroden forsvinder, kan selv de mest reformerede lande falde tilbage – og der er ingen måde at smide dem ud på.

Omlægning af livsstil
Den nuværende formandstrojka for Det Europæiske Råd har kastet EU’s udvidelsesproces ud i overhalingsbanen. Og nu drøner Serbien og Montenegro mod EU-integration med en “ambitiøs”, men plausibel målstreg allerede i 2025 – i hvert fald hvis man skal tro Junckers kabinet.

Men reformer er ikke kun blæk på papir – reformer er også villighed til at efterleve og inkorporere værdier i en stats daglige virke.

Reformer er livsstilsomlægning, og villigheden til at efterleve de nye værdier skal efterprøves, før man med nogen skælven på hænderne underskriver, hvad der ville være indlemning af lande, der på sigt kunne lede til værdiskred i EU’s beslutningskerne.

Skrøbelige værdier
Problemet er ikke Vestbalkan i sig selv, men at EU’s værdimæssige nødbremse risikerer at knække helt over, når den allerede hænger i en tynd tråd afledt af udvidelsen i 2004, der optog både Polen og Ungarn i EU.

Lande, der nu i samarbejde modarbejder en reel aktivering af artikel 7, fordi aktiveringen kræver enstemmighed.

Således er EU’s eneste nuværende pisk en traktatjuridisk provision, der kræver enstemmighed blandt lande med vidt forskellige værdipolitiske interesser.

De EU-lande, der støtter op om Københavnskriterierne, har dermed ingen pris at straffe med, når værdierne begynder at skride – og når for eksempel de skarpt optrukne linjer i magtens tredeling bliver slørede.

Afskaf enstemmigheden
Danmark skal derfor som minimum insistere på, at der etableres en afstraffelsesmekanisme, før vi kan støtte introduktionen af en ny region af lande, der deler historie, værdier og regionale interesser.

Mekanismen skal kunne aktiveres uden enstemmighed, for eksempel via introduktionen af en reel europæisk forfatning, der med grundlag i Københavnskriterierne og en forfatningsdomstol i ryggen kan dømme og udsmide de lande, der bevæger sig væk fra EU’s værdipolitiske kerne, som de jo selv har takket ja til.

For når først klubmedlemskabets gulerod forsvinder, kan selv klassens dukse blive til bøller.

Forrige artikel Kofod: Fri mig for Løkkes bleg-blå EU-glorie Kofod: Fri mig for Løkkes bleg-blå EU-glorie Næste artikel Venstre: Bryd tabuet om Danmarks EU-forbehold Venstre: Bryd tabuet om Danmarks EU-forbehold
Ugens EU-podcast: Bliver det britiske parlament nødt til at udskyde Brexit?

Ugens EU-podcast: Bliver det britiske parlament nødt til at udskyde Brexit?

PARLAMENTET#50: Theresa Mays Brexit-aftale faldt med et brag i Westminster, men dagen efter overlevede hun en mistillidsafstemning. Nu skal premierministeren prøve at samle et dybt splittet parlament, der måske slet ikke kan enes om noget før exit-datoen 29. marts. Vi går i dybden og ser på EU’s reaktioner i denne uges europæiske podcast.