Debat om næste kommissionsformand: Konservative i EU holder den gode stemning

EPP-KONGRES: Ingen øretæver blev delt ud i debatten mellem finske Alexander Stubb og tyske Manfred Weber, der begge vil være de konservatives bud på den næste kommissionsformand. 

Den konservative partifamilie stemmer torsdag om, hvem der skal være deres bud på den næste formand for EU-Kommissionen.  
Den konservative partifamilie stemmer torsdag om, hvem der skal være deres bud på den næste formand for EU-Kommissionen.  Foto: Heikki Saukkomaa/ Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Manfred er min gode ven, og det har været en meget kammeratlig og gentleman-agtig kampagne. 

Alexander Stubb
Tidligere finsk statsminister og medlem af EPP

HELSINKI: Der var en kammeratlig stemning, da den tidligere finske statsminister Alexander Stubb og den tyske EU-parlamentariker fra CSU Manfred Weber onsdag aften indtog scenen på kongressen for den konservative partifamilie, EPP.

Begge har de meldt sig ind i kapløbet om at blive den næste formand for EU-Kommissionen, når posten bliver ledig efter Jean-Claude Juncker. Før det kan blive til virkelighed, skal de dog vælges som EPP’s spidskandidat, for at de kan melde sig ind i ræset med de andre europæiske partifamilier i den såkaldte ”spitzenkandidatprocedure”. Den går kort sagt ud på at koble europaparlamentsvalget med valget af den næste kommissionsformand, sådan at den største politiske gruppe i Parlamentet vælger kommissionsformanden.

Derfor skulle Manfred Weber og Alexander Stubb debattere migrationskrise, sikkerhed og EU’s fremtid på den konservative partikongres. Emner, der ellers kan få bølgerne til at gå højt. Men hvis man havde ventet sig en hed debat med argumenter, der fløj frem og tilbage i lokalet, blev man svært skuffet.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00