Debat: Sådan får vi en fungerende europæisk asylpolitik

Af Cecilia Wikström (Liberalerna)
Svensk medlem af Europa-Parlamentet 

I løbet af 2015 og 2016 bevidnede vi det europæiske asylsystems sammenbrud. De dysfunktionelle nødløsninger for omfordeling har ikke fungeret med det resultat, at en håndfuld lande – deriblandt Sverige – har taget imod 80 procent af alle asylansøgere. Nu står vi ved en korsvej, hvor vi kan reformere det europæiske asylsystem og skabe holdbare og langsigtede løsninger.

”Kernen i det dysfunktionelle system”
Dublinforordningen er den, der regulerer, i hvilket land en asylansøger skal vurderes, og er kernen i det dysfunktionelle system. Derfor mener de fleste eksperter i dag også, at Dublinforordningen i sin nuværende udformning ikke fungerer og er uholdbar.

Ifølge Dublinforordningen skal asylansøgere registreres i det EU-land, han/hun først ankommer til, og dermed skal dette land håndtere vedkommendes ansøgning om asyl. I praksis ville dette indebære, at Grækenland i 2015 selv skulle være ansvarlig for mere end en million asylansøgninger, hvilket ville have været fuldstændigt urimeligt. I stedet for at registrere dem, der er kommet, har lande som Grækenland og Italien udnyttet det faktum, at de fleste flygtninge ønsker at drage nordover til lande som Sverige og Tyskland.

Ny forordning
Asylsystemet er altså sat ud af funktion. Det er grunden til, at nationale regeringer laver diverse undvigelsesmanøvrer for at slippe for sin del af ansvaret. Dette er også hovedargumentet for, at jeg som ordfører i Europa-Parlamentet foreslår en ny forordning baseret på fem klare kriterier:

1.    At alle lande holdes ansvarlige for at tage sin retmæssige del af ansvaret for de asylsøgere, der kommer til EU.

For at kunne etablere en retfærdig fordeling, foreslår jeg en fordelingsnøgle, som baseres på befolkningstal og BNP. Når et land har taget sin del asylansøgere, fordeles de øvrige ansøgere i de andre medlemslande.

Cecilia Wikström (Liberalerna)
MEP

2.    At medlemslande med ydre grænser tager sit ansvar for både at registrere de flygtninge, som ankommer, og for at beskytte og opretholde EU’s ydre grænser.

3.    At personer, som behøver international beskyttelse, får dette langt hurtigere end i dag, mens dem, som ikke har ret til asyl, sendes tilbage til sine hjemland hurtigt og under værdige forhold.

4.    At alle asylansøgere har incitament til at registrere sig umiddelbart ved ankomst til det første EU-land.

5.    At asylansøgere skal kunne stole på, at deres ansøgninger håndteres juridisk korrekt og ligeligt, men at de ikke har ret til at vælge i hvilket medlemsland, de vil søge om asyl.

For at kunne etablere en retfærdig fordeling, foreslår jeg en fordelingsnøgle, som baseres på befolkningstal og BNP. Når et land har taget sin del asylansøgere, fordeles de øvrige ansøgere i de andre medlemslande. For Grækenland ville dette have betydet, at man skulle tage imod 14.000 asylansøgere i systemet – ikke en million.

Obligatorisk fordeling
Et holdbart asylsystem kræver også, at fordeling og modtagelse af flygtninge er obligatorisk for alle medlemslande. Men på samme måde som alle lande må tage sin tildelte del af ansvaret, kan asylansøgere ikke frit vælge deres destinationslande.

Tilfældig behandling
Derfor foreslår jeg tiltag, som skal garantere, at der ikke er nogle fordele i, at en ansøger aktivt afstår fra at blive registreret i det land, han/hun først kom til. Jeg foreslår blandt andet, at det land, hvor en flygtnings asylansøgning skal behandles, bestemmes tilfældigt ud fra omfordelingsnøglen, og ikke som i dag af det land, hvor ansøgeren blev registreret. Dette kommer til at gøre det meningsløst for en asylansøger at tage til et bestemt land, og i stedet opmuntrer det vedkommende til at lade sig registrere i EU’s databaser med det samme.

Som ordfører i Europa-Parlamentet kommer jeg til at kæmpe for, at mine forslag bliver til virkelighed. Men det er også nødvendigt med politisk mobilisering i medlemslandene for at kunne gennemføre disse nødvendige reformer. Her burde Sverige gå i spidsen for de lande, der ønsker, at et juridisk solidt og retfærdigt asylsystem endelig kan blive realiseret.