Debat

Debattør: EU-kritikere mangler logisk konsistens

DEBAT: "Der er desværre nogle faktaresistente nationalister, som kunne trænge til en dannelsesmæssig oprustning," skriver stud.soc. og medlem af Europæisk Ungdom København Andrea Omic.

Foto: European Union 2016
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andrea Omic
Stud.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse, CBS og medlem, Europæisk Ungdom København

Jeg kan både nævne fordele og ulemper ved måden, EU fungerer på. Dog er der én ting, der ikke kan herske tvivl om: Skabelsen af EU var mere en nødvendighed frem for bare en mulighed, og eksistensen heraf er en fordel. EU skabte fred imellem sine medlemsstater via indbyrdes økonomisk samarbejde. Alene dét, at EU består af tidligere krigsførende nationer og alligevel mestrer at bevare freden og skabe vækst, giver EU en eksistensberettigelse.

Nogle undrer sig over, hvor EU’s succes kommer til udtryk. Det er især unge i tvivl om, da vi ikke kender til andet end freden og de andre fordele, der følger med samarbejdet. Men i stedet for at udfordre sin intellektuelle dovenskab drager mange forhastede konklusioner.

Selektiv hukommelse
Der er desværre nogle faktaresistente nationalister, som kunne trænge til en dannelsesmæssig oprustning. EU er bestået som projekt. Det er ikke en teori. Historien er den stærkeste evidens, man kan trække på. Medlemsstaterne har nydt godt af fraværet af truslen om et angreb fra andre lande på kontinentet. Den eneste krig, Europa har oplevet siden EU’s oprettelse, har været krigen på Balkan. Det var udelukkende de lande, der ikke var medlemmer af EU, der var i krig. Fremmedhad fik, endnu engang, lov til at blomstre i Europa, og resultatet blev død, ødelæggelse, koncentrationslejre, voldtægtslejre, flygtninge og endnu en skamplet i europæisk historie.

Der er forskel på at have en holdning og at have en kvalificeret holdning. Men som med så meget andet, der har en form for logisk konsistens, bliver dette overflødiggjort med nationalismens indtræden.

Andrea Omic
Stud.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS og medlem af Europæisk Ungdom København

Den nationale hukommelse har en tendens til at være selektiv. Man husker kun det, man kan bryste sig af. For en dansker, som er imod samarbejdet, tyder meget på, at man har glemt, hvilke trusler Danmark led under, da vi var omringet af stormagter på en nærmest anarkistisk international arena. Alternativet er at stå uden for et samarbejde, bestående af lande, der er geografisk og økonomisk tæt på os. Det er det samme som at takke nej til medbestemmelse i international politik i en tid, hvor globaliseringens indflydelse er stadigt voksende.

Delvist afkald på selvbestemmelse
Der hører et delvist afkald på selvbestemmelse med til samarbejdet, hvilket der gør i enhver form for samarbejde. Det kan umuligt komme bag på nogen, der har udført gruppearbejde, besidder den mindske smule parforholdspli eller bare har leget i en sandkasse med andre børn engang. Det er ikke raketvidenskab. Alligevel formår mange kritikere at omtale dette, som var det en sensationel nyhed. Samarbejdet åbner også op for dansk indflydelse på udformningen af internationale løsninger, hvilket en stat på Danmarks størrelse sjældent har nydt godt af.

Danskerne har via den Europæiske Union fået mere frihed via muligheden for at rejse, bo, arbejde og studere, hvor de vil. Derudover er der også færre handelsrestriktioner, mulighed for at etablere virksomhed i andre lande og tage del i en af verdens mest ambitiøse klimapolitiker. Dette sker på demokratisk og yderst transparent vis, da EU bliver overvåget og påvirket af lobbyister på mange områder, herunder også inden for miljøpolitik. EU har også formået at få medlemslandene til at ophæve statsmonopoler på infrastrukturen. Denne liberalisering har resulteret i billigere flybilletter, da SAS, for Danmarks vedkommende, ikke kunne fortsætte med skyhøje priser som resultat af protektionismen.

Kultur er dynamisk
Meget taler for at fortsætte samarbejdet. Modargumentet er ofte ønsket om at bevare dansk kultur og selvbestemmelse. Men kultur er et dynamisk område, der er i konstant udvikling, om man vil det eller ej. En kultur er i afvikling, hvis ikke den er i udvikling. Der er intet statisk ved kultur. Før globaliseringen var det primært generationsskifte, der lå til grund for det. Selvbestemmelsesargumentet falder til jorden i og med, at det er en ufravigelig nødvendighed at samarbejde omkring internationale problemer ved at udforme internationale løsninger. Vi kan heller ikke selv bestemme de internationale udfordringer, vi rammes af.

Derudover har der været meget snak om, hvor grotesk det var, at EU diskuterede lovgivning af, hvor meget agurker må krumme. Men det er tydeligt, at de fleste af EU-kritikerne var uambitiøse og middelmådige. Hvor mange kritikere vidste, at det var et medlemslands forespørgsel om yderligere hegemonisering i reguleringen af fødevareprodukter, herunder agurkers krumning, der udgjorde denne debat i EU? Nok ikke mange.

Der er forskel på at have en holdning og at have en kvalificeret holdning. Men som med så meget andet, der har en form for logisk konsistens, bliver dette overflødiggjort med nationalismens indtræden. Kritikken af EU, i denne sammenhæng, blev blæst op i nogle dimensioner, hvor den slet ikke hører hjemme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00