Det sker i EU: Boris Johnson drøfter Brexit med Juncker

OVERBLIK: Ugen lægger ud med en frokost mellem den britiske premierminister og EU-kommissionsformanden i Luxembourg. Brexit er også på dagsordenen, når europaparlamentarikerne i denne uge samles i Strasbourg. Få overblik over den kommende uge i EU.

Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Mandag 16. september
Den britiske premierminister, Boris Johnson, rejser til Luxembourg for at mødes med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Over en arbejdsfrokost skal de to drøfte briternes udtrædelse af EU, der efter planen skal ske 31. oktober. Johnson har forsøgt at få EU til at ændre udtrædelsesaftalen, men det har EU's ledere indtil videre afvist.

I Bruxelles skal udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til et almindelige anliggender-ministerrådsmøde med sine europæiske kollegaer. Ved mødet skal ministrene tale om næste skridt i forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme, forberede dagsordenen for EU-topmødet i oktober samt drøfte, hvordan retsstatsprincippet kan styrkes i EU.

Europaparlamentarikerne drager i denne uge til Strasbourg til plenarsamling. I forbindelse med opholdet i det franske vælger økonomi- og valutaudvalget mandag en formand.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00