Det sker i EU: Brexit og EU-mindsteløn tilbage i rampelyset

OVERBLIK: Det er – endnu en gang – sidste udkald i brexit-forhandlingerne inden et spændt afventet topmøde, og så tager EU-Kommissionen næste skridt mod en europæisk mindsteløn, der får den danske regering op i det røde felt.

Snart skal den britiske premierminister, Boris Johnson, mødes med EU-Kommissionens Ursula von der Leyen for at gøre status over arbejdet med at finde en aftale om forholdet mellem EU og Storbritannien. Forhandlinger mellem de to siders embedsmænd i denne uge vil afgøre, hvor meget de har at tale om.
Snart skal den britiske premierminister, Boris Johnson, mødes med EU-Kommissionens Ursula von der Leyen for at gøre status over arbejdet med at finde en aftale om forholdet mellem EU og Storbritannien. Forhandlinger mellem de to siders embedsmænd i denne uge vil afgøre, hvor meget de har at tale om.Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Tirsdag 2. juni
Vi er nu nået til den sidste forhandlingsuge mellem EU og Storbritannien inden et vigtigt topmøde mellem premierminister Boris Johnson og EU’s chefer. Det skal afklare, om briterne vil tage konsekvensen af, at parterne er milevidt fra en aftale, og bede om en forlængelse af overgangsperioden, hvilket der dog ikke er meget, der tyder på, at de har lyst til.

De europæiske ministre med ansvar for sport tager en snak over skærm om, hvordan idrætten kommer tilbage i flyvehøjde i takt med genåbningen af samfundene oven på coronapandemien. Det bliver med deltagelse af formanden for Den Internationale Olympiske Komité, Christophe de Kepper.

Samme dag fremlægger EU’s landbrugs- og fiskerikommissærer ændringerne på deres område i EU-Kommissionens nye mega-genopretningsplan og omskrivning af det næste EU-budget, som blev præsenteret i sidste uge. Det er også et emne, som Landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet vil diskutere med EU’s budgetkommissær samme dag.

0:000:00