Det sker i EU: Brexit-slutspurt, biler og Bayern

OVERBLIK: Med halvanden uge til et afgørende topmøde om briternes exit fra Unionen sættes der turbo på forhandlingerne i Bruxelles. Men der sker også mange andre ting i EU-land.

EU's ministre skal blive enige om nye CO2-reduktionsmål for biler, der er blevet kaldt et dødsstød for forbrændingsmotoren.
EU's ministre skal blive enige om nye CO2-reduktionsmål for biler, der er blevet kaldt et dødsstød for forbrændingsmotoren.Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 8. oktober
I EU-Kommissionen vil andelen af folk med sjov hovedbeklædning stige betydeligt, når det årlige møde mellem EU-institutionerne og et udpluk af ledere fra forskellige religioner løber af stablen. Denne gang med fokus på, hvordan EU-systemet har tacklet udfordringer fra flygtningekrisen, social inklusion og bæredygtighed, og hvad der kan gøres anderledes.

Forhandlingerne om øremærket forældreorlov, som den danske regering er stærk modstander af, fortsætter mellem EU-lovgiverne, der dog endnu står langt fra hinanden, både hvad angår orlovens længde og kompensationsniveauet.

Tirsdag 9. oktober
I Luxembourg tager EU's miljøministre hul på det, der kan blive en meget lang forhandlingsdag. De skal lægge sig fast på, hvad der skal være EU's holdning til de globale klimaforhandlinger ved COP24, der afholdes i Polen til december, hvilket er svært i en klub med både fodslæbere og frontløbere. Samme dag skal de enes om et reduktionsmål for CO2 fra biler i 2030, hvor særligt Tyskland og flere andre bilproducerende nationer sætter hælene i. EU-Parlamentet presser på for et 40-procentsmål, hvilket lande som Danmark støtter. Andre vil hellere have de 30 procent, som også var EU-Kommissionens oprindelige forslag.

0:000:00