Det sker i EU: Bruxelles puster ud efter topmødebonanza

OVERBLIK: Oven på syv topmøder i Bruxelles i sidste uge flytter fokus i denne uge til Strasbourg, hvor EU-parlamentarikerne blandt andet har engangsplast, drikkevand, Rumænien, Facebook og antibiotikaresistens på dagsordenen, mens EU-Kommissionen fremlægger arbejdsprogrammet for sit sidste år på pinden.

EU vil reducere brugen af engangsplast. Noget skal forbydes, som vatpinde og plastsugerør, mens andet skal begrænses, som for eksempel plastikflasker.
EU vil reducere brugen af engangsplast. Noget skal forbydes, som vatpinde og plastsugerør, mens andet skal begrænses, som for eksempel plastikflasker.Foto: Colourbox
Rikke Albrechtsen

Mandag 22. oktober
Europa-Parlamentet kommer til Strasbourg for anden gang denne måned med fuldt program. På førstedagen har Borgerrettighedsudvalget blandt andet nye regler på programmet for, hvornår de interne Schengen-grænser må lukkes – sådan som Danmark har gjort det de seneste snart tre år.

Forfatningsudvalget har Brexit på menuen og skal blandt andet høre nyt fra Parlamentets egen Brexit-udsending, Guy Verhofstadt.

Andetsteds i byen og uden for EU-regi afgør Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dansk sag om tilbageholdelsen af tre fodboldfans i otte timer under en indsats mod uroligheder ved en kamp mellem Danmark og Sverige.

0:000:00