Det sker i EU: Der går fisk i den i Bruxelles

OVERBLIK: Der er stadig meget, der skal nås, før julefreden kan sænke sig i Bruxelles. Hårde forhandlinger om fiskelofter for mere end 100 arter, elmarkeder, CO2 fra lastbiler med mere venter forude. Og så bliver der sat turbo på nødforanstaltninger, hvis briterne drøner ud af Unionen uden en aftale.

Det er lidt af en juletradition, at der skal være langtrukne forhandlinger om næste års fiskekvoter i december måned.
Det er lidt af en juletradition, at der skal være langtrukne forhandlinger om næste års fiskekvoter i december måned.Foto: /Altinget/Arthur J. Cammelbeeck
Rikke Albrechtsen

Mandag 17. december
Det årlige juleslagsmål om næste års fiskekvoter for Atlanterhavet og Nordsøen begynder i Bruxelles, og der er lagt i kakkelovnen til en sejtrækker. Ét af de særligt følsomme spørgsmål for Danmark er, hvad der skal ske med ålefiskeriet, hvor der er lagt op til en tre måneders lukning for alt fiskeri, hvis fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) rammer skævt og ikke tager fat om problemernes rod for den udrydningstruede ål. Traditionen tro regner de først med at være færdige med forhandlingerne natten mellem tirsdag og onsdag.

De europæiske landbrugsministre er der også og skal diskutere den igangværende reform af EU’s landbrugspolitik.

Tirsdag 18. december
I Østrig mødes europæiske og afrikanske ledere med cheferne for store globale firmaer, start-ups og andre for at diskutere samarbejdet mellem de to kontinenter i en digital tidsalder. Mange lande stiller med stats- og regeringschefer til mødet, men hverken den franske præsident eller den tyske kansler kommer, og det gør Lars Løkke Rasmussen (V) heller ikke.

0:000:00