Det sker i EU: Europas fremtid, samråd og børns sikkerhed på nettet

I denne uge præsenterer den franske præsident sine EU-visioner ved afslutningen på den store konference om Europas fremtid. EU-parlamentarikere fremlægger deres bud på EU som en stærkere sikkerhedsaktør. Justitsministeren skal forsvare sin forgængers krasse kritik af EU-dommere, og så kommer der nye EU-udspil, der skal tackle seksuelt misbrug af børn, særligt på internettet.

I Danmark vil der særligt blive lyttet efter, om den franske præsident lancerer vilde planer på forsvarsområdet i sin store europatale i denne uge.
I Danmark vil der særligt blive lyttet efter, om den franske præsident lancerer vilde planer på forsvarsområdet i sin store europatale i denne uge.Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 9. maj

Den franske præsident, Emmanuel Macron, udlægger sine EU-visioner i Strasbourg i forbindelse med afslutningen af det store demokratiprojekt, han selv i vid udstrækningen har stået fadder til. Konferencen om Europas Fremtid, som det hedder, har samlet borgere lokalt, nationalt og på EU-plan for gennem det sidste år at debattere, hvor Unionen skal bevæge sig hen. Det store spørgsmål er nu, om lederne i de 27 EU-lande er med på deres ideer.

I Danmark underholder EU-kommissær Margrethe Vestager ved en række Europadagsarrangementer, blandt andet hos Tænketanken Europa, hos Claus Meyer, på Københavns Universitet og hos Radikale. Hun mødes også med chef for Ørsted, Mads Nipper, hvor snakken kan tænkes at falde på EU’s energisanktioner mod Rusland.

I Altingets gård tørner udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fra morgenstunden sammen med DF’s Morten Messerschmidt, Radikales Sofie Carsten Nielsen, Nye Borgerliges Pernilles Vermund med flere om forsvarsforbeholdet. Eventet kan følges her.

0:000:00