Det sker i EU: Hvem skal være kommissær?

OVERBLIK: EU-Kommissionen mødes for første gang efter sommerferien, men med én færre om bordet, efter handelskommissær Phil Hogan i sidste uge måtte trække sig i kølvandet på en lokal irsk coronaskandale. Spørgsmålet om, hvem hans efterfølger bliver, er én af de ting, der vil dominere den første rigtige arbejdsuge efter EU-sommerferien.

Det er nu op til kommissionsformand Ursula von der Leyen at beslutte, om der skal en større rokade til blandt hendes kommissærer.
Det er nu op til kommissionsformand Ursula von der Leyen at beslutte, om der skal en større rokade til blandt hendes kommissærer.Foto: Francois Walschaerts/AFP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 31. august
I Berlin får kansler Angela Merkel besøg af Charles Michel, formanden for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd. Det er en del af en minitur hos EU’s to mest magtfulde medlemmer. Michel besøgte nemlig præsident Emmanuel Macron i Paris i fredags.

I Koblenz finder et andet ægte fysisk møde sted mellem EU’s landbrugsministre. Mødet startede allerede søndag og strækker sig over tre dage, inklusive et besøg til vin-regionerne Mosel og Winnigen.

Europa-Parlamentet starter også så småt op igen, blandt andet med en diskussion om menneskerettigheder med den congolesiske gynækolog og menneskerettighedsaktivist Denis Mukwege, der i 2018 fik Nobels Fredspris. 

0:000:00