Det sker i EU: Mens Danmark lukker op, er der lang vej igen for andre

OVERBLIK: EU-ministre diskuterer, hvad coronaen gør ved vores skoler, handelsmønstre og økonomi, mens Danmark og Østrig forsigtigt åbner igen, og mange lande stadig kæmper for at få smitten under kontrol.

Spansk politi uddeler masker i metroen i Madrid. Tilgængeligheden af beskyttelsesudstyr er en af de ting, som er på programmet i EU i denne uge.
Spansk politi uddeler masker i metroen i Madrid. Tilgængeligheden af beskyttelsesudstyr er en af de ting, som er på programmet i EU i denne uge.Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Tirsdag 14. marts
EU's undervisningsministre stikker hovederne sammen over skærmen for at tale om de udfordringer, som covid-19 har givet de europæiske uddannelsesinstitutioner, som stadig er lukkede i de fleste lande. Det er blandt andet erfaringerne med fjernundervisning og udfordringen med at sikre, at der ikke kommer huller i elevernes undervisning, afholdelse af eksamener og skoleårets længde, der er på programmet. 

Onsdag 15. marts
De europæiske sundhedsministre gør boet op efter påsken for at se, hvordan udviklingen i spredningen af coronavirussen går i de enkelte lande, og diskuterer, hvor der skal sættes ind.

Derudover holder EU-Kommissionen virtuelt kommissionsmøde, hvor de skal vende de seneste coronaudviklinger, herunder hvordan landene skal komme ud af krisen igen, efter at blandt andre Danmark langsomt er begyndt at lukke op igen.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00