Det sker i EU: Østersøfisk, vegetarbøffer og Brexit-ballade

OVERBLIK: Vilkårene for de europæiske landmænd er i højsædet i en uge, hvor både EU-parlamentarikere og ministre tager livtag med den politik, der står for en tredjedel af EU-budgettet. Der er også drama i Brexit-forhandlingerne og slagsmål om vegetarbøffer på menuen.

Må det her hedde en burger? EU-parlamentarikerne er ikke så sikre.
Må det her hedde en burger? EU-parlamentarikerne er ikke så sikre.Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 19. oktober
Fiskeri- og landbrugsministre må trodse coronafaren og tage turen til Luxembourg til et maratonmøde, der starter med fiskekvoter i Østersøen og slutter med – hvis det lykkes – at ministrene bliver enige om en reform af EU’s landbrugspolitik muligvis først engang natten til onsdag.

Samme dag gør Det Europæiske Miljøagentur status over naturens sundhedstilstand i Unionen.

I Europa-Parlamentet tager de folkevalgte livtag med det, der snart bliver et rigtig hot emne i Bruxelles, nemlig reguleringen af techbranchen i den såkaldte Digital Services Act, når de giver deres bud på, hvordan Margrethe Vestager, der er ansvarlig for at udforme reglerne, skal skære den kage til.

Det sker ved en parlamentssession, som først og fremmest bliver holdt online, efter bekymrende corona-tal i både Strasbourg og Bruxelles har fået EU-Parlamentet til at opfordre de folkevalgte til at være med på distancen frem for at indfinde sig fysisk til samlingen.

EU’s Brexit-forhandlingsteam har kurs mod London, men afventer en samtale mellem chefforhandlerne for de to sider, der skal blive enige om, hvorvidt der overhovedet er mere at tale om, efter briterne truede med at trække sig fra forhandlingerne i sidste uge.

Tirsdag 20. oktober
Med lidt held og lidt snilde skal det lykkes EU’s landbrugsministre at blive enige om de tre stykker lovgivning, der lægger spillereglerne for de europæiske landmænds gøren og laden. Den danske delegation har booket hotel helt til onsdag belært af erfaringen om, at den slags forhandlinger kan trække rigtig længe ud.

Samme dag holder Europa-Parlamentet en afsluttende debat om deres holdning til den store landbrugsreform, som de efterfølgende skal stemme om over tre dage med over 650 ændringsforslag.

Tirsdag præsenterer EU-Kommissionen også sit arbejdsprogram for 2021, som skarpe iagttagere allerede vil have set omridset til i det såkaldte letter of intent, som kommissionsformanden sendte til EU-parlamentarikerne i september samtidig med, at hun udlagde sine visioner i sin første såkaldte State of the European Union-tale.

Onsdag 21. oktober
Formanden for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, Charles Michel kommer til det – formentlig ret tomme – Europa-Parlament for at afrapportere fra sidste uges topmøde med særligt fokus på Brexit, forholdet til Afrika, coronavirus og klimaforandringer.

Samme dag vil afstemningsresultaterne fra de folkevalgte på blandt andet kunstig intelligens og digitale tjenester tikke ind, og de begynder deres maratonafstemning om landbrugsreformen. Særligt ét af de mange ændringsforslag får sindene i kog. Det vil skabe et forbud mod at bruge ord som vegetarbøffer, plantefars og veggieburgers om ting, der ikke indeholder kød og er et hedt ønske fra den europæiske landbrugslobby.

Torsdag 22. oktober
EU-Retten i Luxembourg afholder høring i den sag om EU-Kommissionens godkendelsen af statsstøtte til PostNord, som ITD og Danske Fragtmænd har bragt for dommerne, fordi de mener, at støtten er ulovlig. Det er statsstøtte fra både Danmark og Sverige i omegnen af to milliarder kroner, som Kommissionen har haft i søgelyset.

I Polen ser højesteret på en ekstremt kontroversiel sag, der kan stramme den allerede ultrastramme polske abortlovgivning, så det også bliver ulovligt at abortere stærkt misdannede fostre.

Det portugisiske parlament vil samme dag bestemme, om det vil have borgerne til at tage stilling til at tillade aktiv dødshjælp ved en folkeafstemning.

I Parlamentet diskuteres blandt andet de rapporter om energiunionens tilstand, som Kommissionen præsenterede i sidste uge. De vil også debattere de såkaldte ”gyldne pas”, som lande som Malta og Bulgarien giver til tredjelandsborgere mod at de investerer en god sum penge. Efter en skandale har den cypriotiske regering annonceret, at de vil afskaffe muligheden for på den måde at købe sig adgang til europæisk statsborgerskab.

Desuden vil de EU-folkevalgte annoncere vinderen af deres årlige store menneskerettighedspris, Sakharov-prisen.

Fredag 23. oktober
EU’s miljøministre mødes i Luxembourg til deres første diskussion af EU’s klimalov, der skal sikre klimaneutralitet i 2050, efter at Kommissionen har lagt planer om at hæve delmålet i 2030 til mindst 55 procents CO2-reduktion. De vil også diskutere biodiversitet.

Samme dag har ministrene med ansvar for konkurrenceevne et videomøde, hvor de vil diskutere de justeringer af industri- og konkurrencepolitikken, der er på tegnebrættet i EU-verdenen for tiden, og hvordan de kan være med til at hjælpe med at styrke innovationsevnen blandt europæiske virksomheder.

I Europa-Parlamentet er det sandhedens time for landbrugsreformen, når det endelige resultat af tre dages afstemninger om grundvilkårene for de europæiske landmænd fremlægges og baner vejen for de endelige forhandlinger mellem de folkevalgte og EU’s ministre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00