Det sker i EU: Panik før lukketid i Europa-Parlamentet

OVERBLIK: Lovmaskineriet kører på absolut højeste nagler i EU-Parlamentet forud for valget, Theresa May står over for endnu en svær Brexit-uge, selv om exitdatoen ikke længere hedder 29. marts, og så indtager Pamela Anderson EU-boblen.

Kirsebærblomsterne er i fuldt flor uden for Europa-Parlamentet i Strasbourg. De folkevalgte får dog ikke mange minutter til at nyde dem i næste uge. I stedet går de ind i en lovgivningsslutspurt af rang i næste uge.
Kirsebærblomsterne er i fuldt flor uden for Europa-Parlamentet i Strasbourg. De folkevalgte får dog ikke mange minutter til at nyde dem i næste uge. I stedet går de ind i en lovgivningsslutspurt af rang i næste uge.Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 25. marts
Det er særligt Europa-Parlamentet, der kommer på overarbejde i denne uge, når parlamentarikerne mødes til en absolut maratonuge i Strasbourg med skemalagte arbejdsdage fra morgen til midnat flere af dagene. Det skyldes, at det er næstsidste gang, de europæiske folkevalgte samles i Strasbourg, inden EU-valgkampen bliver fløjtet i gang i næste måned, og lovgivningsvinduet for alvor klapper i.

De lægger ud med blandt andet to debatter om emner, der har grebet folkestemningen flere steder i Europa. Den første handler om EU-landenes indsats mod international skatteunddragelse, hvidvask med mere, som Socialdemokraternes Jeppe Kofod har haft delt ansvar for. Den anden er spørgsmålet om, hvorvidt sommertiden skal sløjfes, og i givet fald hvordan. Transportudvalget har sagt ja. Nu er turen kommet til hele huset. Begge forslag debatteres mandag, men kommer til afstemning tirsdag.

Samme dag vender Brexit-cirkusset tilbage til Westminster efter sidste uges intense EU-topmøde, der ændrede briternes exitdato fra Unionen. EU-siden venter dog stadig på at finde ud af, hvilken slags Brexit briterne ender med at vælge. En række forslag vil blive lagt på bordet i løbet af ugen, og de lægger hårdt ud allerede mandag. Først skal premierminister Theresa May dog overleve et højspændt møde med sine egne regeringsfæller, der truer med at presse hende til at gå af.

0:000:00