DF: Brexit er ikke lig med dommedag

DEBAT: Dommedagsprofeterne glemmer, at Storbritannien forlader EU og ikke Europa, skriver Jørn Dohrmann (DF). Hvis EU er så stærkt, som tilhængerne mener, kan unionen også klare Brexit. 

Af Jørn Dohrmann (DF)
Medlem af Europaparlamentet

Så skete det endelig.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, sendte i sidste uge den officielle anmodning om udmeldelse af EU, og den sagnomspundne artikel 50 er nu aktiveret.

Bruxelles og London har nu to år til at finde hinanden i en aftale, der skal tjene både EU og briterne, og som vil føre til et endeligt Brexit.

Vi er mange, der længe har imødeset aktiveringen. Selv er jeg spændt på at følge forhandlingerne, og jeg tror fortsat på, at briterne kan lande en fornuftig aftale.

Storbritannien er vores ven
Dog er der den anden lejr, der siden den tidlige morgen 24. juni har vidst, at dagen for udmeldelsen snart ville indtræffe, men alligevel endnu engang råbte og skreg om død og ødelæggelse, da premierministeren annoncerede, at briterne nu officielt er på vej ud.

Dommedag er nær. Det er sikkert og vist. Det er i hvert fald det indtryk, man sidder tilbage med, når man tager et blik på medielandskabet, hvor EU-positive politikere, meningsdannere og andre giver deres dystre spådomme om fremtiden i Europa.

Under plenarsamlingen i Strasbourg (onsdag 5. april) skal EU-parlamentarikerne debattere Brexit. Også her vil dommedagshornene gjalde. Guy Verhofstadt, den liberale gruppes formand, EU-Parlamentets Brexit-forhandler og fanatisk EU-tilhænger, vil i raseri og frustration kalde briterne for ignorante, og han vil få bred opbakning fra parlamentarikerne, der i flæng vil kalde briterne for usolidariske, egoistiske og destruktive.

Det er et tilbageslag for Europa, når briterne siger farvel, hører vi igen og igen.

UK forlader EU - ikke Europa
Det er dog at gå for vidt. For briterne forlader ikke Europa - de forlader EU, og selvom det ikke synes særligt populært at sige, så er det altså stadig to forskellige ting.

For Storbritannien ønsker stadig et tæt forhold til EU. Det ønsker stadig at være vores ven, vores samarbejdspartner og vores allierede i en række spørgsmål, i stort så vel som småt.

Theresa May var faktisk på den side af de britiske konservative, der ønskede at blive i EU. Langt størstedelen af hendes kabinet og de britiske parlamentsmedlemmer ønskede også at forblive i EU. Det er ikke en flok frihedshadende anti-europæere, der nu skal føre briterne ud.

Det forholder sig nu engang sådan, at det britiske folk blev spurgt til medlemsskabet, og det britiske folk svarede. Det respekterer de britiske politikere. Det er meget nobelt, og det er da et demokratisk sundhedstegn.

Alligevel forundres jeg over den ensidige retorik, der kommer fra de systembevarende kræfter. Man kræver solidaritet. Men den solidaritet går ofte kun én vej, lader det til.

Briterne bliver mødt med enorm vrede. Jeg kan blot se på mine britiske kollegaer i EU-Parlamentets ECR-gruppe, som bliver modarbejdet, blot fordi de er britiske.

Brexit kan blive en lykkelig skilsmisse
Brexit bliver en øvelse for EU. Hvis EU er så stærkt, som mange gerne vil gøre det til, så må EU også forstå at håndtere, at ikke alt kan styres fra Bruxelles. Selvfølgelig bliver det nogle hårde forhandlinger. Sådan skal det være i politik. Særligt i en situation så vigtig og speciel som denne.

Brexit betyder en forandring af EU. Det er der mange, der ikke bryder sig om. Fordi forandring sjældent behager det etablerede. Det ved jeg selv alt om, som medlem af Dansk Folkeparti.

Den fordømmelse, der bliver slynget mod Storbritannien, og dommedagsprofetierne må dog høre op. For Storbritannien vil forlade EU. Nu er det op til det resterende EU at afgøre, hvor tætte de ønsker at være med Storbritannien i fremtiden.

Det er vigtigt at huske, at der findes lykkelige skilsmisser, hvor man efterfølgende kan komme i hinandens hjem.

Briterne har ikke opgivet vores venskab, selvom nogle ønsker at lade det se sådan ud. 

Forrige artikel Ny debat om EU's fremtid Ny debat om EU's fremtid Næste artikel Grønne foreninger: Forstår Helveg konsekvenserne af Nordsøaftalen? Grønne foreninger: Forstår Helveg konsekvenserne af Nordsøaftalen?