DF: Dansk Brexit-sortsyn er pinligt

Af Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

”Briternes hårde skilsmisse fra EU får pundet til at rasle ned og ned.”
"Elendige udsigter for briternes økonomi.”
”Nu kommer Brexit-effekten: Pundet rasler ned til det laveste niveau i år.”

Ovenstående er kun et lille udpluk af den kaskade af sortsyn, der har ramt danskerne, siden briterne i juni 2016 stemte for at forlade EU. I danske medier har der nærmest været væg-til-væg-dækning om britisk økonomi, og den ene dommedagsprofeti har afløst den anden.

Men er virkeligheden virkelig så slem i Storbritannien, som det er blevet antydet i danske medier? Det korte svar er nej. Som så meget andet i Brexit-dækningen i danske medier er kikkerten kun blevet sat for det ene øje, og det er Bruxelles-logikken, der altid hersker.

Pundet og Brexit
Pundets nedgang siden juni 2016 er ofte blevet nævnt som et soleklart eksempel på, hvad der venter briterne uden for EU. Men spørgsmålet er, om pundets svækkelse overhovedet skal findes i Brexit. Eller om Brexit-afstemningen blot fik det uundgåelige til at ske, som ville være sket uanset hvad. Jeg tror det sidste.

Gennem mere end 40 år (bortset fra nogle år i firserne) har Storbritannien kørt med massive underskud på betalingsbalancen, som alle har været enige om var uholdbart i længden. Det store underskud har gradvist ramt den britiske konkurrenceevne, og derfor er min påstand, at pundet, uanset hvad, var faldet for at udligne underskuddet i betalingsbalancen. Simpelthen fordi den britiske konkurrenceevne tilsagde det. Brexit eller ej.

Er virkeligheden virkelig så slem i Storbritannien, som det er blevet antydet i danske medier? Det korte svar er nej. Som så meget andet i Brexit-dækningen i danske medier er kikkerten kun blevet sat for det ene øje, og det er Bruxelles-logikken, der altid hersker.

Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Pundets fald har betydet, at eksporten i Storbritannien er steget betragteligt, og ledigheden er den laveste i mere end 30 år. Og som følge af den forøgede eksport har væksten i den britiske industri været noget højere efter juni 2016 end før. Desuden er de engelske aktiekurser steget markant siden afstemningen om Brexit. Også når der tages højde for pundets fald. Læg dertil, at der har været næsten ti procent flere turister i Storbritannien siden Brexit-afstemningen.

Medier og meningsdannere mangler nuancer
London er verdens største finanscentrum med end en million ansatte i finanssektoren. Men efter Brexit har mange berettet, at det nu er slut og at finansvirksomheder i hobetal vil flytte til Frankfurt, Paris, München eller et helt fjerde sted for at kunne blive i EU.

Som eksempel bragte Jyllands-Posten 26. juni i år en artikel under overskriften Nu rykker finansjob for alvor fra London til Frankfurt. Baggrunden for artiklen var, at flere finansvirksomheder vil rykke til Frankfurt. For eksempel regner de to amerikanske investeringsbanker Goldman Sachs og Morgan Stanley med at flytte 2.500 stillinger til Frankfurt. Altså skulle en flytning, der omhandler omtrent 0,2 procent af de samlede ansatte i Londons finanscentrum, være udtryk for, at nu rykker virksomhederne væk fra London.

Det er dæleme præmaturt og pinligt at forsøge at bilde danskerne det ind og svarer til at sige, at hele Legos produktion flytter til Tjekkiet, fordi fem stillinger skal flytte.

Væksten i Storbritannien, som siden euroens indførelse altid har ligget væsentligt højere end eurolandene, er indtil videre heller ikke ramt. I 2016 var væksten i Storbritannien for eksempel højere end i Danmark, og i 2017 ventes den højere end i vækstlokomotivet Tyskland.

Er det så min påstand, at alt er økonomisk fryd og gammen i Storbritannien? Nej, det er det ikke. Faldet i pundet har for eksempel kunnet mærkes for den menige brite, når indkøbskurven skal fyldes, og det vil det nok blive ved med et stykke tid endnu.

Men jeg ville ønske, at danske medier og meningsdannere var noget mere nuancerede, når det kommer til de økonomiske (og politiske) konsekvenser af Brexit. Men det er nok for meget at forlange.