DF: Digitalt indre marked er stor ståhej for ingenting

DEBAT: Der er lagt mange kræfter i EU's digitale indre marked, men slutresultatet forvirrer forbrugerne og er til ugunst for virksomhederne, skriver Kenneth Kristensen Berth (DF).

Af Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører

Ambitionerne fejlede ingenting, da Kommissionen skulle præsentere sine tanker om det digitale indre marked. De europæiske forbrugere skulle kunne handle frit på internettet med alle forretninger i Europa.

Resultatet er noget mindre ambitiøst. Faktisk må man sige, at når man tænker på, hvor mange kræfter, der er lagt i det, så er slutresultatet mere forvirrende for forbrugerne og til ugunst for virksomhederne – og så kan man vel næsten ikke få et ringere resultat.

Forvirrende for forbrugere
Virksomhederne forpligtes fremover til at handle med alle kunder i hele Europa – det er dermed slut med geoblocking, men virksomhederne forpligtes ikke til at levere produktet. Det skal forbrugeren i givet fald selv sørge for. Og hvad er så egentlig vundet ved det?

Hvor mange danskere vil egentlig have ulejligheden med at købe en kaffemaskine på en bulgarsk hjemmeside for at spare en halvtredser for efterfølgende selv at skulle finde en anden virksomhed, der kan bringe maskinen fra Bulgarien til Danmark?

Det giver utroligt meget administrativt bøvl for virksomhederne og risikerer at betyde, at danske forbrugere eksempelvis kommer til at købe el-artikler eller andre produkter i udlandet, som ikke kan anvendes lovligt i Danmark – virksomhederne får nemlig ikke pligt til at oplyse om sådanne forhold, når de handler med danskerne.

Helt almindelige danskere risikerer altså at brænde fingrene ganske forfærdeligt på det, som Kommissionen ellers mente ville være til gavn for forbrugerne.

Ugunstigt for virksomheder
Og virksomhederne er heller ikke tilfredse, når nu EU bryder ind i det frie marked.

Hvis en virksomhed kan se en forretning i at udbyde sine varer eller tjenester i et andet land, så vil virksomheden ganske af sig selv gøre det, for så kan virksomheden tjene flere penge. Hvis virksomheden ikke ser en forretning – jamen så undlader virksomheden at etablere sig på dette fremmede marked. Det er sund logik, og det er denne logik, som EU bryder ned.

Danskere, som måske har en lille nebengesjæft med en hjemmeside, hvorfra de sælger et eller andet produkt, skal fremover forholde sig til hele EU som marked i stedet for at kunne nøjes med Danmark.

EU har sikkert undtagelsesvis haft de bedste intentioner med det digitale indre marked, men udbyttet står ganske enkelt ikke mål med anstrengelserne.

Forrige artikel S: Vi må ikke gå i Camerons fodspor S: Vi må ikke gå i Camerons fodspor Næste artikel Økologisk Råd: Kemikalier kræver fokuseret indsats Økologisk Råd: Kemikalier kræver fokuseret indsats
Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

PARLAMENTET LOCKDOWN #11: Coronakrisen har skabt endnu større behov for socialt samarbejde, siger EU-Kommissionen, der trods dansk modvilje nu tror endnu mere på en europæisk mindsteløn. Hør om det i denne uge, hvor vi også taler om, hvordan det bliver dyrere for danskerne at være med i Unionen.