Messerschmidt: Endelig anerkender ministeren EU-Domstolens aktivisme

Af Morten Messerschmidt (DF)
EU-ordfører

I Folketinget er Europaudvalgets møder åbne. Sådan har det været i ti år, og det har ført til en nærmest ikkeeksisterende interesse.

Der er alligevel noget besnærende ved det hemmelighedsfulde. Men de få indviede kunne alligevel 28. august overvære et lille stykke politisk historie.

Under et samråd om den seneste EU-dom imod Danmark erklærede justitsminister Nick Hækkerup (S) bramfrit, ja nærmest selvfølgeligt, at EU-Domstolen jo er aktivistisk.

Heureka, tænkte jeg, og glædede mig over, at vi endelig har en minister, der vil sige det åbenlyse. Tilsvarende forarget hørte man De Radikale brokke sig i hjørnerne.

Aktivistisk domstol på De Radikales side
Den radikale forargelse er i den bedste verden forloren. I den værste er den falsk og spekulativ, fordi de netop ingen begreber gør sig om magtens tredeling, men alene glæder sig over at have de ikkefolkevalgte dommere på deres side til at presse den lovgivning igennem, som vælgerne aldrig ville acceptere.

Hvorfor nu al den snak om domstole? Ja, i grunden handler det om vores demokrati.

Morten Messerschmidt (DF)
EU- ordfører

Netop dette har siden 1964 været EU-Domstolens udtalte rolle, hvilket jeg da også har beskrevet udførligt i bogform. Men radikalister vil næppe læse bøger af mig. Og det behøver de sådan set heller ikke.

De kunne læse professor Trevor Hartley, der i 'The Foundations of European Community Law' indleder med at slå fast, at "one of the distinctive characteristics of the European Court is the extent to which its decision-making is based on policy".

Eller Catherine Jacquesons ph.d.-afhandling fra 2003, 'The European Court of Justice's Strategy for European Community Integration'.

Også Nina Holst-Christensen har som lektor i EU-ret fremhævet, at for eksempel Angonese-dommen "er et dementi af påstanden om, at domstolen ikke længere er "judicielt aktivistisk" i sine domme", ligesom tidligere højesteretspræsident Niels Pontoppidan skrev:

"Det er naturligt nok at stille sig selv det spørgsmål, om danske jurister og dansk (nordisk) retstradition kan bidrage til i europæisk sammenhæng at sikre en ønskelig balance mellem de kræfter, der ser med sympati på judicial activism, og dem, der maner til en vis besindighed og tilbageholdenhed med hensyn til dommernes udøvelse af "politisk" magt".