Messerschmidt: Endelig anerkender ministeren EU-Domstolens aktivisme

DEBAT: Det er et problem, at EU-Domstolen udvider traktatens anvendelsesområde inden for strafferetten. Heldigvis italesætter justitsministeren aktivismen, mener Morten Messerschmidt (DF).

Af Morten Messerschmidt (DF)
EU-ordfører

I Folketinget er Europaudvalgets møder åbne. Sådan har det været i ti år, og det har ført til en nærmest ikkeeksisterende interesse.

Der er alligevel noget besnærende ved det hemmelighedsfulde. Men de få indviede kunne alligevel 28. august overvære et lille stykke politisk historie.

Under et samråd om den seneste EU-dom imod Danmark erklærede justitsminister Nick Hækkerup (S) bramfrit, ja nærmest selvfølgeligt, at EU-Domstolen jo er aktivistisk.

Heureka, tænkte jeg, og glædede mig over, at vi endelig har en minister, der vil sige det åbenlyse. Tilsvarende forarget hørte man De Radikale brokke sig i hjørnerne.

Aktivistisk domstol på De Radikales side
Den radikale forargelse er i den bedste verden forloren. I den værste er den falsk og spekulativ, fordi de netop ingen begreber gør sig om magtens tredeling, men alene glæder sig over at have de ikkefolkevalgte dommere på deres side til at presse den lovgivning igennem, som vælgerne aldrig ville acceptere.

Netop dette har siden 1964 været EU-Domstolens udtalte rolle, hvilket jeg da også har beskrevet udførligt i bogform. Men radikalister vil næppe læse bøger af mig. Og det behøver de sådan set heller ikke.

De kunne læse professor Trevor Hartley, der i 'The Foundations of European Community Law' indleder med at slå fast, at "one of the distinctive characteristics of the European Court is the extent to which its decision-making is based on policy".

Eller Catherine Jacquesons ph.d.-afhandling fra 2003, 'The European Court of Justice's Strategy for European Community Integration'.

Også Nina Holst-Christensen har som lektor i EU-ret fremhævet, at for eksempel Angonese-dommen "er et dementi af påstanden om, at domstolen ikke længere er "judicielt aktivistisk" i sine domme", ligesom tidligere højesteretspræsident Niels Pontoppidan skrev:

"Det er naturligt nok at stille sig selv det spørgsmål, om danske jurister og dansk (nordisk) retstradition kan bidrage til i europæisk sammenhæng at sikre en ønskelig balance mellem de kræfter, der ser med sympati på judicial activism, og dem, der maner til en vis besindighed og tilbageholdenhed med hensyn til dommernes udøvelse af "politisk" magt".

Helt grundlæggende udemokratisk
Men hvorfor nu al den snak om domstole? Ja, i grunden handler det om vores demokrati.

Dommerskabt ret vedtages jo netop uden de processer, som vi politikere må arbejde under. Derfor er det et problem, når EU-Domstolen udvider traktatens anvendelsesområde inden for strafferetten (176/03), eller når EU-Domstolen, uden at politikerne har truffet afgørelse herom, udvider områder af sociale rettigheder som SU eller dagpenge.

Det er politiseren, når domstolen ændrer på opholdsreglerne for tredjelandsborgere og uden politisk mandat ændrer på forholdet mellem medlemslandenes og EU's udlændingepolitik (Metock og Zambrano).

Og helt grundlæggende udemokratisk er det, når institutionelle spørgsmål om forrang for grundlovene (11/70), EU-rettens karakter (26/62), erklæringers (u)gyldighed (C-402/03), den budgetmæssige balance (34/86) og meget mere afgøres af dommere frem for folkevalgte.

Det har vores nye justitsminister tilsyneladende øje for. Og det er godt. Jeg tror såmænd, at jeg vil sende ham min bog. Hvad Jens Rohde (R), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus Nordqvist (ALT) og andre kulturradikale angår, er der nok ikke meget håb.

Der må man bare glæde sig over, at de åbne udvalgsmøder helt tydeligt har fjernet enhver offentlig interesse.

Forrige artikel Noah: Stop EU's investeringer i klimaødelæggende projekter Noah: Stop EU's investeringer i klimaødelæggende projekter Næste artikel Jens Rohde til Vestager: Her er min ønskeliste Jens Rohde til Vestager: Her er min ønskeliste
  • Anmeld

    erling madsen

    EU domstolen

    Eu domstolen skal ikke som den gør tage stilling til ny lovgivning men ene og alene dømme efter den til enhver tid gældende lov og så skal den respektere vores retsforbehold