DF: EU skal ikke bruge kræfter på ligestilling

Af Rikke Karlsson (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Forandringen af en kultur går igennem mennesket selv. Det er noget, EU aldrig nogensinde kan lave om på, uanset hvor mange milliarder betænkninger og retningslinjer de spytter ud.

Rikke Karlsson (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ligestilling mellem mænd og kvinder er prioriteret højt på EU’s liste over forhold, som institutionen ynder at blande sig i.

I sidste uge gennemgik vi betænkningen, som skulle gøre os klogere på, om det nu også nytter noget, alt det, vi foretager os.

Det er meget tydeligt, at det, at udstikke retningslinjer for hele Europa, er helt forfejlet. I de europæiske lande har vi i virkeligheden en meget fin tradition for at skabe lige ret til begge køn, men der er stor forskel på, hvor langt de forskellige medlemslande er nået i denne proces. Efter min mening tillægger man forskellen mellem kvinder og mænd alt for stor betydning.

Vi kunne som udgangspunkt i stedet starte med at bedømme og behandle mennesker ud fra deres handlinger, holdninger og ytringer og se bort fra hudfarve, kønsdele og andre overfladiske elementer, som i mange tilfælde beror på fordomme.

Problemet er ikke ligestilling
At nogle kvinder er af den mening, at de bliver fravalgt bestyrelser grundet deres køn, får mig øjeblikkeligt til at tænke, at denne konklusion til forveksling ligner tilsvarende som: ”Jeg fik ikke jobbet, fordi jeg er sort, fordi jeg går i anderledes tøj, er for tyk, har en mærkelig næse” eller andre påstande, som i mange tilfælde bygger på formodninger og er meget svære at bevise.

Hvis forhold som disse finder sted, skal man øjeblikkeligt slå hårdt ned på problemerne, men idioter kan man desværre komme til at kæmpe med alle steder, det er ikke et problem, man kan tillægge manglende ligestilling.

Jeg har som kvinde aldrig nogensinde mødt forhindringer grundet mit køn – tværtimod. Og når jeg har takket nej til tilbud, har det været mit eget valg.

Jeg fortrækker i denne sammenhæng at forblive intetkøn, fordi jeg ikke bryder mig om fordomme om, at kvinder bidrager med noget anderledes og bedre end mænd.

Jeg har gennem mit liv mødt så mange mænd med flere feminine sider end de kvinder, de omgiver sig med, og modige og stærke kvinder, som de færreste mænd ikke når til sokkeholderne i mandsmod og hår på brystet. Jeg må med et smil beklage mit eget sprogvalg i denne sammenhæng. Fakta er, at det, vi siger og tænker, altid er det bedste sted at begynde at forandre verden.

Tiden er kommet til, at vi stopper med denne tåbelige tendens til at fremhæve kønnenes forskellighed.

Alting peger på, at udviklingen for længst har taget en anden retning.

EU skal blande sig udenom
Så må jeg godt have lov at bede mig fritaget for, at hverken EU eller andre forsøger at blande sig i, hvem der gør rent og tager opvasken hjemme hos mig. Om det er min mand eller mig, der vælger at tage barselsoverloven. Må jeg godt være fri for nogensinde at komme i betragtning til en bestyrelsespost truffet ud fra kønskvoter.

Fordi jeg ikke ønsker nogensinde at komme i tvivl om, om jeg sidder der grundet mine gode egenskaber, eller bare fordi jeg er kvinde.

I stedet burde man flytte blikket uden for Europa mod de fattige dele af verden, hvor kvinder stadig bliver holdt ude af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, hvor kvinders kroppe bliver brugt som terror og krigsvåben, hvor omskæring og vold mod kvinder er fuldstændig accepteret af det omkringliggende samfund.

Det er her, den største bekymring burde ligge. Jeg anerkender fuldt ud, at vold mod kvinder er et enormt problem, som vi skal arbejde hårdt på at komme til livs på verdensplan.

Men forandringen af en kultur går igennem mennesket selv.

Det er noget, EU aldrig nogensinde kan lave om på, uanset hvor mange milliarder betænkninger og retningslinjer de spytter ud.