DF: For eliten kommer migranterne altid i første række

DEBAT: Med en fælleseuropæisk asylpolitik vil der en skønne dag ikke være noget Europa, der er værd at migrere til, skriver Anders Vistisen (DF).

Af Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Som oplæg til en ny runde debat om folkevandringens pres på Europa henviser Altinget til en rapport fra DIIS: ”Europe and the refugee situation: Human Security Implications”.

Men kast først et blik på rapportens forside: 

Fotoet er taget i september 2015, hvor hundreder af unge migranter med kasteskyts løb storm på Ungarns grænse. Bag pigtråden truer en ungarsk grænsevagt med at affyre en gummikugle eller tåregas imod en ung maskeret mand af mellemøstligt udseende. Meningen er nok at illustrere et xenofobisk Ungarn, som med brutale metoder forsøger at holde alverdens forfulgte og nødstedte ude - det er elitens billede.

Men for langt de fleste europæere, er det ikke grænsevagten, men den rasende, forurettede og voldelige unge migrant, som er problemet; hans slags vil de helst ikke have flere af.

Migranterne i første række
DIIS-rapporten er lavet efter den sædvanlige skabelon, som altid gør migranternes problemer og menneskerettigheder til det vigtigste; når eliten simulerer interesse for europæernes bekymringer, ender det altid i rapporter om ”populisme” og ”højre-nationalisme”.

Men migranterne, som altid er flygtninge, skal have tryg adgang til Europa, ikke sendes tilbage til lande med ringe levestandard og retssikkerhed. Og enhver udvandrer fra Senegal, Bangaladesh og Afghanistan skal have en grundig behandling af sin åbenlyst grundløse asylansøgning.

Men rapporten er da også gavnlig: Den viser f.eks., at EU’s aftale med Tyrkiet ikke virker og endda skader Europa. Tyrkiet har taget 1.187 migranter fra Grækenland tilbage og sendt godt 1.600 den anden vej. Til gengæld har de 22,5 milliarder kroner, Tyrkiet har fået bevilget af EU, samt de 22,5 milliarder kroner, som Tyrkiet er lovet i 2018, givet andre lande blod på tanden. Nu vil også Egypten og Marokko have flere penge for ikke at åbne for sluserne, og de afrikanske lande afpresser nu EU for at tage deres udviste borgere tilbage.

Grænser virker
Det samme med EU’s ambition om at fordele 160.000 asylansøgere med kvoter: Godt 8.000 er blevet fordelt indtil nu. Til Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, og Morten Helveg Petersen (R): Indse dog, at det aldrig kommer til at ske.

Vi får fortalt, at det er umuligt at holde migranterne ude, de finder bare nye ruter. Men kendsgerningen er, at da Ungarn lukkede sin grænse, og Makedonien, Serbien, Slovenien, Kroatien og Østrig fulgte trop, aftog strømmen fra Tyrkiet. Og de 190.000, som siden da har krydset Middelhavet til Italien fra Nordafrika, er en helt anden gruppe migranter end Balkan-rutens, nemlig afrikanere. De sidder nu fast i Italien. Hvorfor? Fordi Frankrig ikke vil lade dem komme videre. Og Spanien har med stor succes afspærret sine enklaver Ceuta og Melilla i Marokko.

Grænser virker altså.

Retsforbeholdet er et godt værn, men det beskytter ikke Danmark imod nye bølger af fremmede. Dertil har vi for det første brug for en fast grænsekontrol mod Tyskland, akkurat lige så skrap som den, Sverige praktiserer mod Danmark. Og vi kan passende se til Østrig, som har sat hæren ind til at rejse hegn og til bevogtning. Masser af østrigske rekrutter melder sig frivilligt til at fortsætte deres militærtjeneste ved at bevogte Østrigs grænser. Østrig har indført daglige kvoter, som passerer. Det samme har Ungarn, som internerer asylansøgerne og tilbagesender enhver, som forsøger at krydse grænsen ulovligt.

Intet Europa tilbage
Jeg har foreslået flere tiltag, som kan forsvare europæerne. Andreas Kamms og Morten Helveg Petersens ”fælleseuropæiske løsning” betyder derimod, at indtil europæiske skatteborgere har finansieret et Afrika så velstående og behageligt, at ingen gider udvandre derfra – indtil den dag oprinder, skal europæerne bare adlyde konventionerne og give afkald på ethvert selvforsvar.

Men den dag vil der heller ikke være noget Europa, der er værd at udvandre til.

Forrige artikel DI: EU’s kvotesystem skal forene klima, energi og industri DI: EU’s kvotesystem skal forene klima, energi og industri Næste artikel Debat: Tyrkiet-aftale koster menneskeliv Debat: Tyrkiet-aftale koster menneskeliv
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.