DF: Ikke megen tegn på selvransagelse i EU-systemet

Af Kenneth Kristensen Berth
EU-ordfører for Dansk Folkeparti.

Hvis der fandt en oprigtig selvransagelse sted i EU, kunne vi qua stærke, velfungerende nationalstater styrke det internationale, forpligtende samarbejde.

Kenneth Kristensen Berth
EU-ordfører, DF

I 1956 fandt det antikommunistiske oprør sted i Ungarn. 60 år efter opgøret med Sovjetunionen opfordrer Ungarns Premierminister, Victor Orban, nu til at værne om nationalstaten.

Orbans udmelding kommer med en skarp hentydning til at gardere sig mod ”sovjetiseringen” af EU.

Kritikken er ikke uvæsentlig og vidner om et EU, der er ude af sync med de europæiske befolkninger. Et EU, som har bevæget sig væk fra medlemslandene og endnu højere op i Babelstårnet i Bruxelles. Et EU, som formynderisk vil bestemme over anliggender, som kun nationalstaten legitimt kan tage stilling til.

Intet opgør uden traktatændringer
Der var ellers ikke grænser for trangen til selvransagelse oven på Brexit. Vores egen statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var da heller ikke sen til at erklære behovet for et opgør med omfanget af EU-samarbejdet.

Såfremt man virkelig mener, at EU skal reformeres, så kan man ikke komme uden om traktatændringer, hvor magt tilbageføres til de enkelte medlemslande.

Der er brug for et nyt EU-konvent til at skrive en ny traktat for EU, men denne gang skal det være en traktat, der massivt tilbagefører magt til de enkelte lande.

Tilbagefør magt til nationerne
Man kan i den forbindelse passende udnytte den mulighed, som Laeken-erklæringen i sin tid åbnede mulighed for, nemlig at tilbageføre magt til nationalstaterne. En mulighed som konventet, der skrev forfatningstraktaten, ikke valgte at gøre brug af.

EU har i dag beslutningskompetence over en lang række af de udfordringer, som er bedst tjent med at blive løst i regi af nationalstaten. I modsætning til nationalstaten er EU et overstatsligt organ, som ikke er karakteriseret ved et samlet folk og derfor heller ikke nyder samme folkelige eller demokratiske legitimitet.

Godt nok er vi europæere, men først og fremmest forankret i vores nationale ophav.

Elitært politisk projekt
Vi besidder en naturlig kærlighed og loyalitet over for vort fædreland og vore medborgere. En kærlighed som aldrig vil kunne måle sig med et EU, som har bevæget sig fra ideen om et tværnationalt praktisk samarbejde til et elitært politisk projekt.

Det politiske projekt, som EU har sat i søen, er betinget af at aftvinge nationalstaterne mere og mere af deres suverænitet.

Langt fra EF's fredsprojekt
Taget i betragtning, at EU's forløber, EF, havde til formål at sikre fred og samarbejde i Europa, så er EU-systemet paradoksalt nok ved at skabe ufred.

Når de europæiske befolkninger oplever konsekvenserne af en afgivelse af national suverænitet, så svækker det dels den sociale tillid og dels demokratiet. Hvis der derimod fandt en oprigtig selvransagelse sted i EU, kunne vi qua stærke, velfungerende nationalstater styrke det internationale, forpligtende samarbejde.

Og dette tilmed med folkelig opbakning.