DF: Tillykke til Danmark med Europol-aftalen

Af Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

I sidste uge vedtog EU-Parlamentet og Folketinget aftalen om Danmarks fremtidige plads i Europol. Det er en rigtig god aftale for Danmark, og jeg håber, at de øvrige danske EU-medlemmer af EU-Parlamentet deler min tilfredshed.

Mange EU-parlamentarikere havde helst straffet Danmark, og selv om mine danske kolleger formentlig ærgrer sig over deres dystre forudsigelser om et isoleret Danmark, der uden for Europol ville famle i blinde i kampen mod pædofile og islamiske terrorister, så håber jeg, at også de kan glæde sig på Danmarks vegne. Tillykke til os alle!

Eksperterne malede fanden på væggen
Med særaftalen får Danmark en endnu bedre placering end for eksempel Norge, og det skulle da også mangle, eftersom vi – på godt og ondt – er medlem af EU. Efter danskerne stod fast og vedtog at bevare retsforbeholdet i 2015, spåede de sædvanlige eksperter, at en særaftale var 1) helt usandsynlig, eller 2) den ville ikke kunne nåes, eller 3) det ville tage fem år, og 4) Danmark ville blive forment adgang til mange af Europols oplysninger, og 5) aftalen ville i bedste fald blive som Norges aftale med Europol.

"Det første scenarie, der vil blive prøvet af, er, om vi kan få en parallelaftale. Og vi er mange, for ikke at sige et enstemmigt kor af forskere, som siger, at det ser meget, meget svært ud med en parallelaftale. Det er den pæne måde at sige, at det ser umuligt ud," sagde Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt i EU ved Syddansk Universitet, den 4. december 2015.

"Mere realistisk kan dansk politi først komme ind i Europol-varmen igen i 2019 eller 2020," skrev Tænketanken Europas chef Bjarke Møller 11. januar 2016.

Det gik så godt for Danmark, som vi turde håbe på, og som Dansk Folkeparti sagde inden afstemningen i december 2015. Vi bevarede vores retsforbehold, og vi fik en god aftale om et ligeværdigt europæisk politisamarbejde.

Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

"Vi ved nu, hvordan den nye Europol-forordning kommer til at se ud, og en særstilling for Danmark eksisterer simpelthen ikke i aftalen. Der er ikke plads til Danmark uden tilvalgsordningen, som vælgerne sagde nej til, i det nye Europol, medmindre man skal til at ændre på det forlig, der nu er indgået efter to-tre års forhandlinger. Og det sker ikke," sagde Poul Skytte Christoffernsen, tidligere EU-topdiplomat, nu også Tænketanken Europa, 31. december 2015.

Eller som da Politiken så sent som 28. september citerede EU-kommissær Frans Timmermanns under overskriften: "Danmark kan ikke blive i Europol": "Det danske folk stemte imod at bruge deres tilvalgsordning. Hvis man gør det, kan man ikke forblive medlem af Europol. (...) Danmark er et EU-medlemsland og kan derfor ikke som et tredjeland få en parallelaftale. (...) Det betyder, at Danmark ikke kan forblive medlem af Europol.«

Danmark møder ingen daglige udfordringer
I det daglige virke er den eneste forskel, at danske politifolk nu skal gå gennem otte danske politifolk i Europols hovedkvarter, når de vil søge i registrene mod som hidtil gennem Rigspolitiet. Det skulle ikke medføre nogen forsinkelser, og til forskel fra Norge skal vi ikke give en begrundelse for en databasesøgning.

Danmark deltager som hidtil i møder i Europols ledelse, hvor vi ikke længere har stemmeret. (Der bliver aldrig holdt afstemninger). Danmark skal nok blive hørt, hvis vores argumenter er vægtige. Mange EU-parlamentarikere havde ønsket en fast udløbsdato på parallelaftalen, men sådan blev det ikke. I stedet skal aftalen evalueres i 2020.

Det gik altså så godt for Danmark, som vi turde håbe på, og som Dansk Folkeparti sagde inden afstemningen i december 2015. Vi bevarede vores retsforbehold trods megen ængstelse, usikkerhed, trusler og dystre forudsigelser, og vi fik en god aftale om et ligeværdigt europæisk politisamarbejde.

Tillykke til Danmark og danskerne!