DI advarer mod hurtigt ja til EU's patentdomstol

DEBAT: Industrien støtter grundidéen bag EU's patentreform, men advarer samtidig imod, at regeringen for hurtigt begynder en ratifikationsproces. Der er stadig en række udeståender, skriver DI's chef for erhvervsjura, Kim Haggren.
Foto: LinkedIN

Af Kim Haggren,
DI's chef for erhvervsjura og CSR 

Udenrigskommentator Erik Boel og MEP Morten Messerschmidt har begge inden for den seneste uges tid skrevet debatindlæg om den europæiske patentreform. Det er et vigtigt emne, der fortjener at blive debatteret på et oplyst grundlag.

Ikke mindst hvis regeringen gør alvor af intentionerne om allerede i det kommende efterår at fremsætte lovforslag til ratifikation af den fælles europæiske patentdomstol.

Støtte til grundidéen
DI støtter patentreformens grundidé. Af flere årsager vil vi imidlertid gerne advare imod en tidlig påbegyndelse af ratifikationsprocessen.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

For det første er reformpakken slet ikke færdigforhandlet endnu. DI har store forventninger til besparelses- og effektiviseringspotentialet. Men hverken omkostningerne til patent eller domstolens retsafgifter er fastlagt endnu, og vi ved derfor ikke, om vores forventninger kan indfries.

Tilsvarende er perspektiverne positive i forhold til retssikkerhed, kvaliteten af patentdomstolens retsafgørelser og et løft i kvaliteten af udstedte patenter.

Række udeståender
Men vi har endnu til gode fx at få fastlagt domstolens procesregler, der bliver helt afgørende for, hvordan domstolen kommer til at fungere i praksis.

Der kan i det hele taget opremses en række udeståender, som nødvendigvis må forhandles på plads, før vi har klarhed over patentreformens samlede indhold og konsekvenser.

Den gode nyhed er, at landene er i gang med at finde løsninger. Den knap så gode nyhed er, at de tidligst forventer at være i mål i løbet af 2015. Det kan vi naturligvis leve med, hvis det, man kommer frem til, bliver gennemført med tanke på patentsystemets brugere og andre virksomheder, der - ofte uforvarende - måtte komme for skade at krænke et patent.

DI har store forventninger til besparelses- og effektiviseringspotentialet. Men hverken omkostningerne til patent eller domstolens retsafgifter er fastlagt endnu, og vi ved derfor ikke, om vores forventninger kan indfries.

Kim Haggren
DI's chef for erhvervsjura og CSR

Dansk indflydelse har betydning
For det andet er der hensynet til at sikre reel dansk indflydelse i de igangværende forhandlinger, der får afgørende betydning for, hvordan patentreformen falder ud. Her kan det forekomme vanskeligt at få øje på, hvorfor de andre lande skulle lytte helhjertet til danske holdninger, hvis reformen allerede er ratificeret og vedtaget i Danmark.

For det tredje er debatten om reformen præget af mange myter og misforståelser. Naturligvis kan det bl.a. forklares med, at selve reformens konstruktion er en nyskabelse, og at der mangler klarhed over dens faktiske indhold.

Afliv myterne
Man kan dog heller ikke sige sig fri for en oplevelse af, at debatten misbruges som platform for afsendelse af mere eller mindre relevante politiske budskaber.

Eksempelvis om reformen åbner mulighed for 'software-patenter'. Eller om patentdomstolen giver nye mulighed for forum-shopping. Begge myter kan besvares afkræftende, og vi så meget gerne, at vi kunne få dem aflivet, så debatten om reformen kunne tage afsæt i virkelighedens verden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Boel

Forfatter, fhv. International sekretær, Socialdemokratiet 1992-2003 og forstander for Europahøjskolen og Krogerup
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00