DI afviser Hedegaards kvoter

KVOTER: DI og den europæiske industri advarer imod EU-Kommissionens forslag om at stramme EU's CO2-kvotesystem. Det kritiseres skarpt af Greenpeace og Det Økologiske Råd, mens Connie Hedegaard fastholder, at justeringen er nødvendig.
DI er bekymrede over Connie Hedegaards forslag om at ændre auktioneringsprofilen for CO2-kvoter.
DI er bekymrede over Connie Hedegaards forslag om at ændre auktioneringsprofilen for CO2-kvoter.Foto: EU-Kommissionen
Morten Øyen

Det er bare rigtig vigtigt, at vi ikke skader den markedsfunktion, som er etableret på kvotemarkedet ved at lave kortsigtede indgreb, når vi ikke lige synes prisen passer os.

Troels Ranis
Klima- og energipolitisk chef i DI
Fakta
Sagen kort:

1. januar 2013 går CO2-kvoteordningen ind i den 3. kvotehandels-periode og en række nye regler træder i kraft. EU's CO2-kvoteordning har siden 2005 omfattet en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri samt offshoresektoren.
EU's system for emissionshandel har fået et stigende overskud af kvoter i de seneste år. EU-Kommissionen mener det ikke er klogt bevidst at fortsætte med at forsyne et allerede overforsynet marked. Derfor vil Kommissionen bane vej for en ændring af tidsplanen for, hvornår kvoterne bortauktioneres. Med denne kortsigtede foranstaltning vil markedet komme til at fungere bedre, lyder argumentet.
Klimakommissær Connie Hedegaards forslag om at "stramme CO2-kvotesystemet" får en kølig modtagelse hos industrien. Forslaget skal bane vejen for en ændring af tidsplanen for, hvornår kvoterne bortauktioneres. Det vil kunne få prisen på de meget billige kvoter til at stige og dermed få markedet til at fungere bedre, lyder argumentet.

Men det er "små løse skud", som man reelt ikke ved, hvor fører hen, advarer DI.

"Der er tale om et isoleret indgreb i kvotemarkedet, som vil øge omkostningerne for dansk og europæisk erhvervsliv. Nu ved vi endnu ikke, hvor mange kvoter der bliver tale om at udsætte, og dermed ikke hvad effekten bliver. Men man kan allerede forudsige en vis usikkerhed for virksomheder og investorer, hvis man politisk griber ind med sådanne isolerede tiltag for at hæve prisen kunstigt på kvotemarkedet. Derfor er vi bekymrede," siger Troels Ranis, klima- og energipolitisk chef i DI.

Nødvendig med højere pris
Forslaget fra den danske klimakommissær går ud på at udskyde auktioneringen af nogle CO2-kvoter, når den igangværende fase (2008-12) afløses af den næste (2013-2020) til nytår. Det vil give færre kvoter på markedet i de første år, og dermed få prisen på kvoter til at stige.

Og det er nødvendigt, mener EU's klimakommissær:

Dokumentation
Baggrund: EU's emissionshandelsordning og fase 3

EU's emissionshandelsordning omfatter omkring 11.000 industrianlæg og 45 % af EU's udledninger. Fra og med i år er luftfart også omfattet af ordningen.

I den tredje fase af emissionshandelsordningen (2013-2020) er udledninger fra industrianlæg blevet reduceret med 21 % i forhold til niveauet i 2005.

De største ændringer i den tredje handelsperiode omfatter:
  • En overgang fra lofter fastsat af medlemsstaterne til ét enkelt loft for hele EU per sektor
  • En overgang fra hovedsagligt at tildele kvoterne gratis til at bortauktionere over halvdelen af dem
  • Harmonisering af reglerne om gratis tildeling baseret på ambitiøse EU-dækkende benchmarks.
Yderligere oplysninger om EU's emissionshandelsordning findes på:
http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/index_en.htm

Dokumenter findes på
http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/auctioning/third/documentation_en

Se også MEMO/12/600 (spørgsmål og svar)

0:000:00