Weibel: Forsvarsforbeholdet under­minerer den danske forsvarsindustri

DEBAT: Forsvarsforbeholdet koster danske forsvarsvirksomheder millioner i tabt konkurrencekraft og fodfæste på det europæiske marked. Afskaf forbeholdet, skriver Weibels direktør.

Af Peder R. Pedersen
Direktør, Weibel Scientific

Jeg oplevede i juli igen, hvad forsvarsforbeholdet helt konkret betyder for danske forsvarsvirksomheders muligheder for at vinde markedsandele på det europæiske marked. Og det er noget, der i dén grad gør ondt.

Vi fik i juli svar på en ansøgning til Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som har annonceret en workshop, hvor de inviterer industri og uddannelsesinstitutioner i EU til at drøfte og komme med forslag til, hvordan EU bør forholde sig til den hastigt voksende dronetrussel.

Som en af verdens førende radarvirksomheder inden for blandt andet droneovervågning var vi i Weibel begejstrede for den enestående mulighed for at positionere os og få adgang til vigtige beslutningstagere i EU-forsvarssamarbejdet, samtidig med at vi kunne dele vores unikke indsigt i området med repræsentanter fra de 26 andre EU-lande.

Sagen er nemlig den, at landene i EU i bekymrende grad er ubeskyttede mod angreb og forstyrrelse fra droner. De har hverken kompetencerne eller adgang til den avancerede teknologi, det kræver at beskytte lufthavne og kritisk infrastruktur mod droneangreb.

Det samme gør sig gældende for det militære område. Både civilt og militært repræsenterer dette et forsvars- og forretningssegment, hvor Weibel ville kunne få stor indflydelse, og hvor vi ville kunne spille en afgørende rolle. Vi kan bidrage med viden og teknologi, som ingen andre har endnu.

Forringede konkurrencevilkår
Vi kendte godt præmisserne for deltagelse i de fleste projekter under EDA, men læste deres kriterier positivt og sendte derfor en ansøgning om deltagelse afsted.

Vi mente, at vi levede op til kriterierne for deltagelse. Men i juli kom svaret så: Weibel kan desværre ikke få lov til at deltage, da Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke deltager i samarbejdet i EDA.

Det stiller os decideret dårligt i forhold til et af de vigtigste forretningsområder, som Weibels fremtid bygger på. Det giver vores europæiske konkurrenter en markant konkurrencefordel, at de får foretræde for 26 nationers forsvarsrepræsentanter, mens vi selv er sat uden for døren.

En konkurrencefordel, som er så godt som umulig at indhente som en lille dansk virksomhed over for europæiske mastodonter.

Forbehold står i vejen for udviklingsprojekter 
Denne oplevelse er desværre kun ét eksempel på, hvordan forsvarsforbeholdet står i vejen for danske forsvarsvirksomheders eksport til det europæiske marked.

Igen og igen oplever vi, at vi ikke bliver informeret om nye udviklingsprojekter, og at projekter defineres af – og dermed skræddersyes til – virksomheder i de lande, der har plads ved bordet i de konsortier, der planlægger og udvikler projekter i for eksempel Forsvarsfonden.

Det koster hvert år danske virksomheder millioner i tabt konkurrencekraft – og Weibel er en af dem. Heldigvis er vi begunstiget med gode partnerskaber og alliancer i både USA og resten af verden, som gør det muligt for os at deltage i andre afgørende alliancer, men ikke alle danske virksomheder er lige så heldige.

National mangel på indflydelse
Forsvarsforbeholdet er ikke kun en dyr affære for virksomheder som Weibel, men betyder også, at vi som nation får en meget dårlig "return on investment" på de mange millioner, som vi fremadrettet poster i EU's Forsvarsfond.

Selvom Danmark har ansøgt om observatørstatus i EDA, giver det os ikke mulighed for reelt at påvirke agendaen, og vi må nøjes med at være fluen på væggen – uden mulighed for at deltage i udviklingen af nye fælles forsvarsprojekter, uden mulighed for at få adgang til de mange millioner, der postes i udviklingsprojekter i, og uden for European Defence Industrial Development Programme (EDIDP) og European Defence Fund (EDF) hvert år – og uden politiske magtbeføjelser.

Der er blevet talt om det mange gange, men der sker ikke noget. Det er nu, at vi skal gøre op med en næsten 30 år gammel politisk beslutning. Det er nu, at vi skal gøre op med forsvarsforbeholdet. Og det er nu, at vi skal vurdere, hvad der tjener Danmark bedst – både industrifagligt, eksportfagligt og forsvarspolitisk.

Verden i dag ser markant anderledes ud, end den gjorde i 1993, da forbeholdet blev vedtaget. De trusler, som vi står overfor i dag, kræver et langt større samarbejde at bekæmpe både landene imellem og mellem EU og industrien.

Hvis Danmark ikke afskaffer forbeholdet, står vi reelt uden for indflydelse, og vi underminerer reelt den danske forsvarsindustris muligheder for at få fodfæste på det internationale marked.

Forrige artikel Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer Næste artikel Bæredygtigt Landbrug: Vismand bygger argumenter op på falske forestillinger Bæredygtigt Landbrug: Vismand bygger argumenter op på falske forestillinger
EU-Kommissionen vil slå hårdere ned på intern grænsekontrol

EU-Kommissionen vil slå hårdere ned på intern grænsekontrol

FRI BEVÆGELIGHED: Kommissionen vil være hurtigere til at gå til EU-Domstolen, hvis lande inden for Schengen-området ikke har en rigtig god grund til at bevare interne grænsekontroller som den, vi har i Danmark. Den danske grænsekontrol er dog helt efter reglerne, mener både S og V.