Ekspert: Dansk EU-diplomati skal være mere aktivistisk

NY PLAN: Regeringens nye udenrigspolitiske strategi indebærer, at hele karakteren af dansk EU-diplomati skal ændres i lyset af Brexit, vurderer lektor i statskundskab Rasmus Brun Pedersen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) præsenterede onsdag regeringens nye udenrigspolitiske strategi.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) præsenterede onsdag regeringens nye udenrigspolitiske strategi.
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Blandt planerne om at styrke cybersikkerhed, skabe maksimal gavn af globaliseringen og udnævne en særlig udsendelsambassadør til at sætte fart på udvisningen af afviste asylansøgere er der også et nyt fokus på EU i regeringens udenrigspolitiske strategi, der onsdag blev præsenteret i København.

Strategien kommer kun et år efter at ambassadør Peter Taksøe-Jensen fra Udenrigsministeriets egne rækker gik Danmarks udenrigspolitik igennem med en tættekam.

Siden da er den såkaldte Taksøe-rapport dog blevet overhalet af virkeligheden, efter briterne først valgte at melde sig ud af EU og amerikanerne derefter kårede Donald Trump til deres præsident, hvilket slog to af de helt store grundsten løs under den danske udenrigspolitik.

Dokumentation

Det vil regeringen med EU

  • Regeringen vil fortsat give høj prioritet til at sikre et slankt og effektivt EU, der fokuserer på at bidrage med konkrete løsninger på grænseoverskridende udfordringer, særligt migration, sikkerhed og vækst.
  • Regeringen vil styrke indsatsen for at sikre Danmarks samlede interesser i de kommende forhandlinger med Storbritannien. Regeringen vil blandt andet styrke Danmarks faste repræsentation ved EU og sikre, at Udenrigsministeriet har de nødvendige ressourcer til at varetage sekretariatsfunktionen for Brexit-taskforcen.
  • Regeringen vil styrke ambassaderne i centrale europæiske beslutningscentre (Berlin, Paris og London) med henblik på at varetage danske interesser i Brexit-forhandlingerne, på konkrete sektorområder og i forhold til den nye situation, som opstår i kølvandet på Brexit.
  • I lyset af Brexit vil regeringen aktivt udbygge samarbejdet med traditionelle partnere og søge nye alliancepartnere, der deler interesser og værdier med Danmark.
  • Regeringen vil intensivere samarbejdet med andre budgetansvarlige medlemsstater i EU for at sikre, at EU’s finansielle ramme og årlige budgetter kommer til at afspejle den nye økonomiske situation i et EU med 27 medlemsstater.
  • Regeringen vil i andet halvår 2017 fremlægge en handlingsplan med konkrete initiativer til at få flere danskere ansat ved EU-institutionerne.

Kilde: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2017-2018


0:000:00