Eksperter: Sanktioner mod Iran er ikke sandsynligt

Danmarks position er klar.

Der skal indføres flere sanktioner mod Iran.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at PET tirsdag kunne fortælle, at den iranske efterretningstjeneste havde planlagt et attentatforsøg på dansk jord.

”Mulige yderligere sanktioner mod Iran vil skulle diskuteres i EU og kræver enstemmighed. Men for Danmark er holdningen klar: Vi ser gerne yderligere sanktioner mod Iran,” sagde Lars Løkke Rasmussen tirsdag ifølge TV 2, og allerede onsdag blev problematikken rejst på ambassadørniveau i Bruxelles. Danmark har dog ikke ønsket at uddybe præcist, hvor man ønsker at stramme skruen.

Men Danmark skal ikke regne med at få gennemført sanktioner mod Iran på EU-niveau lige foreløbig.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter, Altinget har talt med.

Vi har lige haft situationen med Saudi-Arabien og drabet på journalisten Jamal Khashoggi. Her var sagen så klar, at det ville give god mening med sanktioner. Men det har på ingen måde kunnet lade sig gøre. Nu ser vi det samme med Iran. Det skyldes blandt andet atomaftalen, som i øjeblikket er sindssygt skrøbelig.

Christine Nissen
Forsker i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik ved DIIS

”Jeg tvivler på, at man vil indføre sanktioner nu. Det er helt normalt, at Danmark rejser problematikken over for de andre medlemsstater for at presse på for en fælles europæisk reaktion, men Iran er et meget følsomt emne lige nu,” siger Paul Ivan, der er politisk analytiker på European Policy Centre, hvor han blandt andet beskæftiger sig med EU-sanktioner.

Christine Nissen, der forsker i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik ved DIIS, er enig med ham.

”Man indfører ikke bare lige sanktioner, og der er helt klart chancer for, at Danmark kommer til at stå alene i den her situation,” siger hun.

Et dårligt tidspunkt
Paul Ivan forventer, at der måske i stedet kommer en fælles udmelding fra EU, som fordømmer Irans handlinger og kræver, at de afholder sig fra at udøve magt på en anden stats territorium.

”Jeg forstår godt, at hændelsen skaber irritation i Danmark, og at man gerne vil have en reaktion og kunne sende et stærkt budskab, men det er ikke sandsynligt på nuværende tidspunkt,” siger han.

Christine Nissen fremhæver, at der er flere eksempler, hvor man har måttet se langt efter vidtrækkende konsekvenser.

”Vi har lige haft situationen med Saudi-Arabien og drabet på journalisten Jamal Khashoggi. Her var sagen så klar, at det ville give god mening med sanktioner. Men det har på ingen måde kunnet lade sig gøre. Nu ser vi det samme med Iran. Det skyldes blandt andet atom-aftalen, som i øjeblikket er sindssygt skrøbelig,” siger hun.

Man skal se det store billede
Atom-aftalen med Iran blev indgået i 2015 og betyder, at Iran er gået med til at nedruste og afvikle deres atomprogram. Til gengæld har omverdenen, herunder EU, løftet nogle af de sanktioner, som landet var underlagt.

Aftalen har dog i længere tid hængt i en tynd tråd, fordi USA i maj under højlydte protester trak sig fra aftalen og genindførte sanktionerne.

Beslutningen fik Iran til at true med også at trække sig fra aftalen, men det er indtil videre lykkedes at holde aftalen i live.

”Det er ikke i EU’s interesse, at den aftale falder fra hinanden. Selvom det er irriterende for Danmark, er atomaftalen langt vigtigere for det samlede EU,” siger Paul Ivan.

”Hvis Iran melder sig ud af aftalen, får de atomvåben, og så bliver de først svære at få indflydelse på. Man er nødt til at se på det store billede, og hvad der er i alle medlemsstaternes interesse. At det sker på et så følsomt tidspunkt, kaster et dårligt lys på Iran. En så dum handling er skadelig for Irans relation med EU’s medlemslande, fordi det får dem til påtage en skærpet attitude over for landet,” siger han.

Det sidste skridt før krig
Ud over at atomaftalen komplicerer tingene, er det i sig selv omstændigt at lave sanktioner på EU-niveau. Det kræver nemlig, at alle 28 medlemsstater bliver enige.

”Landene har forskellige interesser, og sanktioner er et meget voldsomt diplomatisk skridt. Derfor kan det være enormt svært at blive enige,” siger Christine Nissen.

Paul Ivan forklarer, at sanktioner kan ende med at sende et forkert signal.

”Man skal huske på, at sanktioner er det stærkeste diplomatiske værktøj, man har. Det er det sidste skridt inden krig,” siger han.

Sket før
Det er ikke første gang, at Iran drister sig til at udføre aktioner på europæisk jord. 2. oktober beskyldte Frankrig den iranske regering for at stå bag bombeangreb i Paris, som det lykkedes de franske myndigheder at afværge.

Ifølge Frankrig var angrebet rettet mod et møde, der var organiseret af den iranske oppositionsgruppe ”Det Nationale Råd for Modstand i Iran” i juni. Her valgte Frankrig selv at indføre sanktioner ved at indefryse værdier for to iranere og for den iranske efterretningstjeneste. En af iranerne, der fik indefrosset sine værdier, hedder Assadollah Assadi og var diplomat i Østrig. Men i juni valgte Østrig at fratage ham hans diplomatiske immunitet, så han kunne retsforfølges.

I juli kunne den belgiske efterretningstjeneste også fortælle, at de havde tilbageholdt to belgiere af iransk oprindelse, fordi de var i besiddelse af eksplosive stoffer og en detonator. De var mistænkt for at planlægge et bombeangreb på en samling i Villepinte, der var organiseret af oppositionsgruppen ”Det Nationale Råd for Modstand i Iran”.

Igen af hændelserne har dog ledt til, at EU samlet har indført yderligere sanktioner mod Iran, og i begge tilfælde har Iran afvist alle anklager. 

”Jeg forventer et fast, men diplomatisk svar fra EU. Danmark har allerede kaldt sin ambassadør hjem fra Teheran. De andre EU-lande og EU-institutioner vil sandsynligvis blive bedt om at sende et klart signal til Iran om, at deres handlinger er uacceptable. Medlemslandene kunne muligvis også blive bedt om at indføre sanktioner mod de individer, som har været involveret i hændelsen. Men en sådan beslutning vil være meget følsom og vil nok tage noget tid,” siger Paul Ivan. 

Efter at problematikken er blevet drøftet blandt ambassadørerne i Bruxelles, er det besluttet, at det skal på dagsordenen til et møde blandt EU's udenrigsministre 19. november.