Debat

EL: Græsk valg sætter EU på demokratisk prøve

DEBAT: Meget tyder på, at den tyske kansler, Angela Merkel, og den Europæiske Centralbank (ECB) under Mario Draghi vil se stort på demokratiet og tryne grækerne, hvis de ønsker at droppe sparepolitikken. Det skriver Nikolaj Villumsen (EL).

Nikolaj Villumsen (EL).
Nikolaj Villumsen (EL).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nikolaj Villumsen (EL)
EU-ordfører

Den klare sejr til det venstreorienterede Syriza sætter EU på en demokratisk prøve.

Vil EU-eliten i Bruxelles acceptere, at vælgerne fravælger den forfejlede sparepolitik? Meget tyder på, at den konservative tyske kansler Merkel og den Europæiske Centralbank (ECB) under Mario Draghi vil se stort på demokratiet og tryne grækerne. Det kan koste arbejdspladser i Danmark. Derfor bør den socialdemokratiske danske regering støtte opgøret med sparepolitikken.

Spændt stemning i Athen
Stemningen er spændt på Syrizas partikontor i Athen. En ældre græsk dame sidder på det internationale kontor og kæderyger, mens hun travlt arbejder på sin computer.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Da vi kommer ind, kigger hun op. Hun præsenterer sig som Georgia. Her to dage før valget er Georgia og de andre aktive i Syriza yderst spændte på valgresultatet. Men Georgia er også nervøs. Hun fortæller, at hendes far var frihedskæmper under den tyske besættelse af Grækenland. Han var med til at fjerne hagekorset på Akropolis. Efter krigen blev han fængslet af englænderne. Der kom aldrig et opgør med værnemagerne.

Selv var hun som ung aktiv mod oberstregimet og fandt stor inspiration i Allendes demokratiske socialisme i Chile, indtil denne blev knust. Georgia frygter, at historien vil gentage sig. At hendes håb om et opgør med korruptionen og uligheden i det græske samfund igen vil blive knust. At EU ikke vil respektere, hvis den græske befolkning vælger Syriza.

Lige nu foregår der en afgørende politisk konflikt i EU. Svaret på finanskrisen har i EU været en voldsom sparepolitik. Den har skabt en social katastrofe i mange kriseramte lande. I Grækenland er der blevet skåret 50 procent på sundhedsbudgettet, og to-tredje dele af grækerne har ikke råd til den nødvendige medicin. Men heller ikke økonomisk har sparekursen været en succes. Gælden i forhold til BNP er steget drastisk, og recessionen har været 25 procent. Selv i Letland, som gang på gang hives frem som det gode eksempel af tilhængerne af sparepolitikken, har 10 procent af befolkningen forladt landet, siden krisen satte ind.

Mens EU har krævet sparereformer med forringelse af velfærd og social sikkerhed, vil Syriza reformere skattesystemet, så de rigeste grækere også kommer til at bidrage og gøre op med korruptionen.

Nikolaj Villumsen (EL)
MEP

Opgør med sparepolitikken
Nu er spørgsmålet, om det skal være muligt for befolkningen at fravælge denne forfejlede politik. Det er bemærkelsesværdigt, at Syriza ikke beder om flere penge, men ønsker en realistisk løsning på afviklingen af gælden.

Mens EU har krævet sparereformer med forringelse af velfærd og social sikkerhed, vil Syriza reformere skattesystemet, så de rigeste grækere også kommer til at bidrage og gøre op med korruptionen efter tidligere socialdemokratiske og konservative regeringer.

Denne politik falder ikke i god jord hos hverken den tyske kansler Merkel eller ECB. I starten af februar satte ECB trumf på og indledte et angreb på de private græske banker som straf for den nye regerings kritik af sparepolitikken. Fortsættes denne hårde linje, kan den græske økonomi blive tvunget i knæ. Det kan sende økonomiske chokbølger gennem Europa.

Skal der gang i hjulene i Europa, skal der gøres op med sparepolitikken. Det handler grundlæggende om danske arbejdspladser. Dansk økonomi vil blive styrket, hvis økonomien i EU kommer op i gear. Fra både den italienske og franske socialdemokratiske regering har der været en positiv modtagelse af venstrefløjens valgsejr i Grækenland. Til gengæld peger alt på, at Thorning vil bakke den konservative Merkel op. Det vil både demokratisk og økonomisk være en tragedie.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00