EL vil have sikkerhed for Brexit-ramte borgere

UVISHED: Regeringen skal allerede nu åbne forhandlinger med briterne, der kan sikre Brexit-ramte borgeres rettigheder i de to lande, foreslår Enhedslisten. Ingen gang på jord, lyder meldingen fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Regeringen skal arbejde for en særaftale med briterne om vilkårene for danskere i Storbritannien og briter i Danmark, mener Søren Søndergaard (EL).
Regeringen skal arbejde for en særaftale med briterne om vilkårene for danskere i Storbritannien og briter i Danmark, mener Søren Søndergaard (EL).
Rikke Albrechtsen

Der er gået storpolitik i det på EU-plan, og det ønsker vi ikke at være med til. Det giver en gidselsituation, som man simpelthen ikke kan være bekendt over for folk.

Søren Søndergaard
EU-ordfører (EL)

BRUXELLES: Udsigten til en britisk exit fra EU har sendt danskere i Storbritannien og briter i Danmark på vej ud i et retligt limbo. Derfor fremlægger Enhedslisten tirsdag et beslutningsforslag i Folketinget, der skal pålægge regeringen at indlede forhandlinger med Storbritannien om en overgangsordning, så de Brexit-ramte ikke skal være i tvivl om deres rettigheder til at bo, arbejde eller have adgang til ydelser i de to lande.

”Den usikkerhed er der ingen grund til, at folk skal gå i. Derfor vil vi have en bilateral aftale mellem Danmark og Storbritannien,” siger Søren Søndergaard, der er partiets EU-ordfører.

Svære forhandlinger i sigte
Forhandlingerne om de vandrende EU-borgeres rettigheder den dag briterne forlader EU, er bare en enkelt brik i det kæmpe forhandlingsspil, som går i gang, når briterne efter planen aktiverer EU’s udmeldelsesklausul inden udgangen af marts.

0:000:00