Dansk Erherv konference
Seks medlemmer af Europa-Parlamentet var invitieret med til Dansk Erhvervs konference for at diskutere mulighederne for at optimere den frie bevægelighed for serviceydelser. (Foto: Kristoffer Hecquet/Altinget.dk)

Erhvervsliv: Danmark skal satse på det indre marked

18. januar 2012 kl. 23:32
ERHVERV: Danmark kan tjene på, at EU færdiggør og udbygger det indre marked, lyder det fra centrale aktører i dansk erhverv. Formandskabet bør lægge pres på både Rådet, Kommissionen og tredjelande for at opnå resultater.
| Flere
Til trods for den svære situation i Eurozonen er der alligevel bred opbakning til det europæiske samarbejde i det danske erhvervsliv. Dette kom frem på en konference i Børsbygningen i København i anledning af åbningen af det danske formandskab. Frustrationerne, der blev luftet, gjaldt i stedet det faktum, at det indre marked, til trods for sine tyve år på bagen, endnu har lang vej for at være færdigimplementeret.

Stadig mange handelshindringer
Det er særligt den fri bevægelighed for serviceydelser, der kunne trænge til en kærlig hånd i det indre marked.

"Næsten 90 pct af vores medlemmer har aktiviteter internationalt. Derfor kan vores medlemmer ikke leve med, at det indre marked for serviceydelser ikke er blevet implementeret fuldt ud, som det burde være for allerede to år siden," forklarer Kristoffer Klebak, der er chef for EU og International Afdeling hos Dansk Erhverv.

Christian Kurt Nielsen, der er administrerende direktør for Mercury Urval, er enig. Hans virksomhed eksporterer services til mange andre EU-lande og oplever problemerne på egen krop.

"Det er ikke i orden, at der er lande, der ikke har implementeret reglerne, for eksempel vores store nabo, Tyskland. Samtidig er der store generelle bureaukratiske udfordringer såsom besværlige udbudsprocesser. Vi skulle for eksempel aflevere udprintet udbudsmateriale fysisk i Kommissionen, der i alt vejede 11 kilo," fortæller Christian Kurt Nielsen og efterlyser handling fra politisk side.

Den femte frihed
Ud over at færdigimplementere reglerne for serviceydelser i EU findes der yderligere potentiale i det indre marked. Som supplement til de traditionelle fire friheder - kapitalens, arbejdskraftens, serviceydelsernes og varernes frie bevægelighed, efterlyser erhvervslivet et indre marked for digital handel.

"Digitaliseringen er den største enkeltstående faktor for yderligere vækst og fremgang i Europa. Det er en global industri, og det er spørgsmålet, om vi evner at følge med i det tempo, resten af verden kører i," argumenterer Lars Monrad-Gylling, der er administrerende direktør for KMD.

Han fremhæver fire områder, hvor man burde harmonisere reglerne i EU. For det første skal bredbåndet udbygges i hele EU, så alle har samme standarder, for det andet skal e-handel gøres sikkert og trygt, for det tredje skal der være klarhed over ophavsrettigheder, så e-handel ikke bremses af divergerende rettigheder inden for EU, og endelig skal den offentlige sektors indkøb benyttes til at styrke det digitale marked.

På Dansk Erhvervs internationale kontor er man ikke i tvivl om, at harmonisering i den digitale sektor vil være gavnlig.

"Vi vurderer, at der er potentiale for en stigning i BNP på op til 4 procent med indførelsen af det digitale indre marked," fortæller Kristoffer Klebak.

Danmark skal lægge pres
Som formandsland sidder Danmark nu med en nøglerolle i arbejdet med at få det indre marked færdigt. Det indre marked kan fejre 20 års jubilæum i København til foråret og er allerede en prioritet i formandskabets program. Også det digitale aspekt. Spørgsmålet er, hvad formandskabet kan gøre.

Det er et entydigt budskab, der kommer fra erhvervslivet. Formandskabet skal lægge pres på syndere, der ikke opfylder kravene for det indre marked. Mere præcist skal den danske regering fokusere sit pres på Angela Merkel, der er den eneste reelle politiske kapacitet i EU i øjeblikket, hvor krisen endnu er alvorlig.

Mere EU
I begge fløje af Europa-Parlamentet er der ligeledes enighed om, at det er nødvendigt med pres på de økonomiske syndere blandt medlemsstaterne, hvis det indre marked skal kunne færdiggøres. Her har Kommissionen et stort ansvar. Men Jens Rohde (V) beklager, at Kommissionen er for svag.

"Den institution, der er mest bagstræberisk i EU, er Rådet. Det er medlemslandene, der er problemet, fordi de er i lommen på de store nationale teleselskaber. Og så er det et problem, at vi har en Kommission, der ikke er stærk nok. Hvis dette skal blive en succes, er det ikke mindre EU, der er behov for, men mere EU," siger han.

Christel Schaldemose (S) fremhæver, at det ikke er Europa-Parlamentets ansvar, da man herfra har et konstant pres på Kommissionen. Til gengæld bør Danmark som formandsland markere sig over for Kommissionen og særligt de andre medlemslande.

"Det burde ikke være os, der står her og skal forklare, hvorfor andre medlemslande stadig er syndere angående det indre marked. Det bør være repræsentanter for det danske formandskab. Vi har før set, hvor ydmygende det kan være at blive trukket frem som det dårlige eksempel, så jeg tror klart, at det kunne have en effekt," forklarer Christel Schaldemose.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK