Et år i EU: ”Det er mere op ad bakke, end jeg troede”

INTERVIEW: Socialdemokraternes Niels Fuglsang er chokeret over, hvor dybt de geografiske skillelinjer i Europa-Parlamentet stikker, især når det kommer til klimapolitik. Men han vil ikke aflyse revolutionen endnu i det første af en serie af interviews med EU-parlamentarikere, der blev valgt for første gang for et år siden.

Niels Fuglsang glæder sig til, at han igen fysisk kan komme til at opholde sig i Europa-Parlamentet.
Niels Fuglsang glæder sig til, at han igen fysisk kan komme til at opholde sig i Europa-Parlamentet.Foto: Europa-Parlamentet
Rikke Albrechtsen
Fakta
Et år i EU
26. maj er det præcis et år siden, at danskerne valgte nye EU-parlamentarikere. 10 ud af 14 havde aldrig siddet i Parlamentet før. I denne interviewserie tager Altinget fat i en håndfuld af de dugfriske EU-politikere for at høre, hvordan det er gået.

BRUXELLES: Niels Fuglsang er i coronaeksil i en lejlighed i København, langt fra de arbejdspladser i Bruxelles og Strasbourg, han fik adgangsbillet til ved valget til Europa-Parlamentet i maj sidste år.

Den 34-årige socialdemokrat fik det tredje S-mandat som klimakandidaten i det, som blev kronet som et klimavalg både i Danmark og flere andre steder.

”Vi kunne næsten ikke blive uenige i den danske valgkamp, om at vi skulle gøre noget for klimaet. Alle ville være mere grønne end de andre. Det har været lidt af et wake-up call at komme ind i Energiudvalget og se, at der er store geografiske forskelle,” siger Niels Fuglsang.

Dokumentation

Blå bog:
Niels Fuglsang er født i 1985 og uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet.

Han blev valgt til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet med 29.444 stemmer.

Han er medlem af Parlamentets Industri-, forsknings- og energiudvalg og Kina-delegation og stedfortræder i Økonomiudvalget.

Han har tidligere arbejdet i Europa-Parlamentet som assistent for nuværende klimaminister Dan Jørgensen og har været kampagneleder for udenrigsminister Jeppe Kofod.

Han skriver på en ph.d. om Finansministeriets regnemodeller på Copenhagen Business School.


0:000:00