EU afgør Lægemiddelagenturs skæbne til november

BRUXELLES: En firetrinsraket kommer til at afgøre, om Danmark får lov til at huse EU’s Lægemiddelagentur (EMA), når det sammen med Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) skal have et nyt hjem efter Brexit.

Regeringen har sat alle sejl til for at lokke EMA’s 900 ansatte og 36.000 årlige besøgende til København. Men konkurrencen er hård. Omkring 20 lande har vist interesse for at overtage agenturet, når det skal flytte fra London med udgangen af marts 2019, mens seks lande ønsker sig EBA eller begge.

For at undgå at skabe grobund for studehandler har EU’s stats- og regeringschefer torsdag ved et topmøde nikket ja til en omfattende screeningproces, der skal gøre sit til at sortere de værste kandidater fra.

Mange regeringer har mukket undervejs i forløbet, og så sent som ved et ministerrådsmøde i tirsdags var der stadig tvivl om, hvorvidt de kunne støtte modellen. Men efter at man har indlagt mere politisk debat, hvilket betyder, at beslutningen udskydes en måned, tog det kun lederne fire minutter at få afgjort den videre proces, der består af fire trin.

Trin 1: Ansøgning
31. juli er ansøgningsfristen for lande, der ønsker at komme i betragtning til at huse et af de to agenturer. I ansøgningen skal regeringerne forklare, hvordan lige netop deres land lever op til seks kriterier, som skal vægtes lige højt. De er:

1) Agenturet skal være kørende fra det øjeblik, briterne er ude af døren.
Det indebærer, at der er en fungerende bygning, der kan huse de ansatte.

2) Der skal være til at komme til
Byen skal være velforbundet med en lufthavn med hyppige afgange til øvrige EU-hovedstæder, der kan kapere den høje volumen af besøgene til agenturet.

3) Der skal være adgang til international skolegang
De EU-ansattes børn skal kunne fortsætte deres uddannelse i det europæiske skolesystem.

4) Der skal være adgang til et solidt velfærdssystem
Ansatte og deres børn og ægtefæller skal have adgang til et fungerende sundhedsvæsen, socialt sikkerhedsnet og til et velfungerende arbejdsmarked.

5) Kontinuiteten skal sikres
Flytningen skal kunne udføres på en måde, som sikrer kontinuiteten i agenturernes virke. Det gælder både i forhold til, at de skal forblive operationelle, men også at der skal være et fagligt miljø at rekruttere i, hvis nogle nuværende ansatte ikke har lyst til at forlade London.

6) Geografisk spredning
Der er en målsætning om, at EU’s agenturer skal spredes grundigt ud i Unionen.

Ansøgningerne vil blive offentliggjort på Rådets hjemmeside, dog renset for eventuel følsom eller fortrolig information.

Trin 2: Vurdering
EU-Kommissionen vil nærlæse ansøgningerne og komme med sin vurdering af, om et land lever op til kriterierne. Den vil derefter senest 30. september oversende sin vurdering til Rådet, som vil offentliggøre den.

Trin 3: Politisk diskussion
EU-Kommissionen vil i løbet af oktober fremlægge sin vurdering for landene, hvorefter der vil være en politisk diskussion på et ministerrådsmøde.

Ved et topmøde 18.-19. oktober vil de 27 EU-chefer blive informeret om den diskussion – og nogle vil formentlig føle sig kaldet til at give deres besyv med.

Trin 4: Afstemning
I november vil EU’s europaministre skulle stemme om, hvem der skal have de to agenturer.

Afstemningen foregår via det, der populært kaldes melodi grand prix-modellen. Den går ud på, at landene hver har seks point, som de skal fordele til tre lande, der får henholdsvis tre, to og et point.

Får et land tre point fra 14 lande, har vi en vinder. Det forventes dog ikke at ske. Derfor vil de tre lande med det højeste antal point gå videre til anden runde. Her har landene kun et point at give. Også her vil opbakning fra 14 lande betyde sejr. Sker det ikke, vil de to bedst placerede gå videre til en tredje runde. Den, der får flest stemmer her, bliver kåret som vinder. Står de af uransagelige grunde lige, vil det siddende EU-formandskab trække lod.

Landene binder sig på forhånd til at acceptere udfaldet af afstemningen.