EU-agentur: Danske forbrugere betaler mest for strømmen

Synes du, at elregningen kan virke uoverskuelig og dyr? Så er det ikke grebet ud af det blå.

Faktisk betaler danskerne den dyreste elregning i EU – tre gange så meget som bulgarerne. Men det er ikke selve elprisen, men andre poster på elregningen, der driver regningen op. Det fremgår af EU-agenturet ACER's årlige rapport om elmarkedet i Europa.

I rapporten dykkes der ned i de euopæiske forbrugeres elregning og hvad den egentlig består af. Og ingen steder i Europa betaler elforbrugerne så meget i afgifter som i Danmark.

Faktisk er det kun 13 procent af danskernes elregning, som går til selve energien, der betales for. Resten af regningen består af afgifter, moms, distribution af strøm etc. Til sammenligning går 78 procent af elregningen på Malta til selve energien, mens gennemsnittet i EU ligger på 35 procent.

Det er godt med et lavt energiforbrug, og det hjælper afgifterne til. Bruger vi ikke så meget energi, bliver det også nemmere at omstille os til mere grøn energi.

Søren Dyck-Madsen
Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd

I Norge betaler man mere for distribution, men Danmark stikker af, når man medregner moms og afgifter.

Elafgift er en bremseklods
Ifølge den danske energibranche er rapporten fra ACER alt andet end glædelig læsning. Og her mener man, at særligt den høje danske elafgift på forbrugernes elregning er problemet.

”Rapporten viser os, at elafgiften ikke blot er en bremseklods for elektrificeringen og dermed den grønne omstilling, fordi danskerne inklusiv afgifter betaler mest for strømmen i hele EU. Det er også en udfordring for elmarkedet, hvor forbrugernes incitament til aktivt at skifte bliver relativt lille,” siger afdelingschef i Dansk Energi Kamilla Thingvad.

Hun mener, at det er en udfordring for elmarkedet, at elafgifter udgør en så stor del af husholdningernes regning. For når den konkurrenceudsatte del af regningen fylder mindre, betyder det også, at en enventuel gevinst ved at skifte leverandør udgør en relativt lille del af regningen.

”ACER skriver, at det er et generelt vilkår i EU. Men der er ingen tvivl om, at den rekordhøje danske elafgift betyder, at det særligt er en udfordring i Danmark,” siger Kamilla Thingvad.

Vigtigt at spare på energien
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er mindre skeptisk over for den høje danske elafgift. Den har været et valg ”med åbne øjne” oven på historiske energikriser, der skulle sikre, at danskerne sparede på strømmen, fortæller energi- og klimamedarbejder Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

”Det er vigtigt, at vi ikke bare smider de her energibesparelser over bord. Det er godt med et lavt energiforbrug, og det hjælper afgifterne til. Bruger vi ikke så meget energi, bliver det også nemmere at omstille os til mere grøn energi,” siger Søren Dyck-Madsen og tilføjer:

”Det kan da godt være, at energiproducenterne gerne vil sælge noget mere, men det er en anden historie. Ønsker de mere konkurrence, kunne de jo begynde at markedsføre sig mere på, hvem der køber strøm fra danske vindmøller. Det tror jeg, at folk hellere vil flytte selskab efter, end om de kan spare 200 kroner om året.”

Skal indrettes klogt
Det Økologiske Råd afviser ikke, at elafgiften skal ned, som det kræves fra mange sider for tiden. For miljøorganisationen er det bare vigtigt, at det gøres på en måde, så der kommer turbo på elbiler, elbusser og varmepumper.

”Vi ønsker i høj grad, at der bliver elektrificeret i stedet for den omstilling til biomasse, som det sker for tiden. Men skal man udvide elforbruget, skal det gøres smart og ikke bare ved at gøre det billigere at bruge en dårlig kaffemaskine,” siger Søren Dyck-Madsen.

Højere pris på CO2
Ifølge tænketanken Kraka kan der være gode grunde til at se på elafgifterne. For godt nok hiver afgiften nogle penge i statskassen, men argumentet om, at de skal påvirke adfærden, er i praksis ikke længere spot on.

”Det primære formål med elafgiften er jo grøn omstilling og fokus på at reducere CO2. Så skal man indrette det her rigtigt, så ville det være at lægge afgift på CO2-udledningen og ikke elforbruget. Har man det fokus, så er elafgifterne for høje og prisen på CO2 for lille,” siger cheføkonom i Kraka Jens Hauch.

Ikke let gennemskueligt
Han har til gengæld ikke nogen forhåbning om, at en lavere elafgift vil hjælpe energiselskaberne til at kunne konkurrere meget mere om forbrugerne, som Dansk Energi forestiller sig.

”Det er rigtigt, at der i dag er meget lidt at spare ved at skifte elselskab, og det er ret få, som gør det. Men selv hvis du fjerner en stor klump afgifter fra elregningen, vil det være en begrænset gevinst, når man opvejer besværet ved at sætte sig ind i forskellige elselskabers priser og administrationen ved det. Forbrugere opvejer hele tiden, om det er besværet værd. Og de økonomiske effekter af at skifte elselskab er ikke så let gennemskuelige som når du står i supermarkedet og skal vælge en liter mælk,” Jens Hauch.