EU-agentur: Terrorlove kræver bedre kontrol med efterretningstjenester
INTERVIEW: De politiske reaktioner på flygtninge og terror udfordrer borger- og menneskerettigheder på tværs af Europa. Formanden for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder efterlyser nye værn.
Kim Rosenkilde
Redaktør
Formålet med sikkerhedspolitikker er at sikre rum til, at de grundlæggende rettigheder kan realiseres.
Frauke Seidensticker
Formand for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder
Europas politiske dagsorden stod i 2015 i flygtningene og terrorens tegn.
Mens den eskalerende krig i Syrien drev et hidtil uset antal flygtninge ind over EU's ydre grænser, så blev både Paris og København ramt af dødelige angreb på uskyldige civile.
Begge dele har sat dybe spor i både den politiske debat og i lovgivning i et stort udsnit af EU's medlemslande.
EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder
EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) blev oprettet i 2007 og er placeret i Wien.
Det er et uafhængigt organ og kan beskrives som EU's egen menneskerettighedsinstitution. Agenturet har de samme opgaver, som nationale menneskerettighedsinstitutioner har i de forskellige stater – bare for hele EU.
Det betyder, at agenturet rådgiver EU og medlemsstaterne om fundamentale menneskerettigheder og hvordan de kan implementeres i lovgivningen.
Det gælder især inden for:
- forskelsbehandling
- adgang til domstolene
- racisme og fremmedhad
- databeskyttelse
- ofres rettigheder
- børns rettigheder.
Agenturet skal støtte og beskytte grundlæggende rettigheder mere effektivt inden for EU.
Derfor hører det og arbejder sammen med sine partnere om:
- indsamling og analyse af information og data gennem socialretlig forskning
- bistand og ekspertrådgivning
- oplysning og opmærksomhed om rettigheder
Læs hele agenturets 2016-rapport her.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
EU
