EU-ambassadører lægger lobbymødekalenderen frem fra årsskiftet

ÅBENHED: Det vil fremover være muligt at se, hvem der kommer på lobbybesøg hos de danske ambassadører på EU-repræsentationen i Bruxelles.

Statsministeren flankeret af EU-ambassadør Jonas Bering Liisberg til EU-topmøde. Fremover skal det være muligt at se, hvilke lobbyister han taler med.
Statsministeren flankeret af EU-ambassadør Jonas Bering Liisberg til EU-topmøde. Fremover skal det være muligt at se, hvilke lobbyister han taler med.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der kommer nu delvis åbenhed omkring, hvilke lobbyister der kommer og går på den danske centraladministrations forpost i Bruxelles.

Fra 1. januar kommer de to EU-ambassadører, der repræsenterer Danmark på embedsmandsniveau i EU-kredse, til at offentliggøre de møder, de har med erhvervsorganisationer, ngo’er og private virksomheder.

Dermed bliver det muligt at se navn, arbejdsgiver og et par ord om mødets tema. Oplysningerne bliver lagt ud en gang om måneden på hjemmesiden på den såkaldte EU-repræsentation, der huser udsendte fra alle danske ministerier, undtagen Kirkeministeriet.

0:000:00