EU barsler med øremærket forældreorlov

ORLOV: Et forslag på tegnebrættet i EU-Kommissionen vil garantere øremærket orlov til både nybagte fædre og mødre på mindst sygedagpengeniveau.

Betalt øremærket forældreorlov til fædre og mødre er på vej, hvis det står til EU-Kommissionen.
Betalt øremærket forældreorlov til fædre og mødre er på vej, hvis det står til EU-Kommissionen.Foto: Scanpix / Linda Kastrup
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Efter alle solemærker at dømme vil EU-Kommissionen onsdag i denne uge gøre det, danske politikere i årevis har skændtes om.

De vil øremærke orlov på mindst sygedagpengeniveau til hver af de nybagte forældre, når små nye europæere kommer til verden.

Forslaget er kontroversielt, også internt i EU-Kommissionen. Dele af indholdet diskuteres stadig intenst frem mod kommissærernes afgørende møde onsdag, herunder længden af den garanterede orlov. Men i et udkast til de nye regler er der tale om fire måneder til hver af forældrene afholdt inden barnets 12. år.

De fire måneders betalt orlov vil være oven i de minimum 14 ugers barselsorlov, som europæiske kvinder allerede har ret til i dag.

DA er imod
Forslaget er et brud med de gældende danske barselsregler. Her har mødre ret til fire ugers orlov før og 14 uger efter en fødsel, mens fædre har to ugers øremærket barsel. Derudover er der 32 ugers forældreorlov, som parrene kan fordele, som det passer dem.

Det huer bestemt ikke Dansk Arbejdsgiverforening, at EU-Kommissionen nu vil øremærke orlov, så den skal deles mellem parterne.

”Hvordan man fordeler orlovsrettigheder mellem mor og far er grundlæggende noget, vi mener er op til den enkelte familie. Det er ikke noget, som EU-Kommissionen eller staten for den sags skyld skal blande sig i,” siger Christiane Mißlbeck-Winberg, der er europapolitisk chef i DA.

Bente Sorgenfrey, formand for de 450.000 offentligt og privat ansatte samlet i fagforeningen FTF, glæder sig til gengæld over, at EU-Kommissionen nu bevæger sig ind på området.

”Det er et vigtigt signal og også fint i tråd med, at vi mener, at vi skal have mere øremærket barsel til fædre. Så det er en god opbakning til danske synspunkter,” siger Bente Sorgenfrey.

En hvepserede
EU-Kommissionen har tidligere brændt fingrene på barselsområdet. I 2008 fremsatte den et direktiv, som skulle hæve retten til barsel for kvinder fra det nuværende minimum på 14 uger til 18 uger.

Det skabte ramaskrig i nordiske lande, der modsatte sig indblanding fra Bruxelles, østeuropæiske lande, der mente, det ville dræne deres statskasser, og et Europa-Parlament, der pressede på for at få endnu mere ambitiøse regler.

Efter syv år i lovmaskineriet måtte forslaget skrottes, fordi EU-lovgiverne ikke kunne blive enige om at regulere det følsomme område.

Problemer forude
EU-Kommissionen lovede dengang at komme med et nyt og forbedret forslag i løbet af 2016, der skulle gøre det nemmere for de europæiske familier at få hverdagen til at hænge sammen. Men som med så meget andet på EU’s dagsorden har fokus på briternes exit fra unionen fået tidsplanen til at skride.

Forskellene mellem landenes måde at håndtere orlovsspørgsmålet på er ikke blevet mindre, siden sidste gang Kommissionen forsøgte sig. Og øremærket orlov til fædre er det stort set kun svenskerne, der rigtig kan prale af på EU-plan. Derfor forventes forslaget at være en meget stor mundfuld for rigtig mange lande.

Det gælder også Danmark, hvor det bestemt ikke er en blomst, der har groet i den blå regerings have.

Den tidligere S-R-SF-regering opgav i 2013 at gennemføre øremærket orlov til fædre, selvom det var en del af regeringsgrundlaget.

Dengang skød daværende leder af Radikale, Margrethe Vestager, skylden på Socialdemokratiet for at have hældt ideen ned ad brættet, da det kom til stykket. Nu får hun så mulighed for at prøve igen på europæisk plan, når hun onsdag i rollen som Danmarks EU-kommissær skal være med til at vedtage forslaget i Bruxelles.

Dokumentation

EU og forældreorlov
Der eksisterer allerede i dag et EU-direktiv, der garanterer retten til forældreorlov. Det stammer helt tilbage fra 1995 og var resultatet af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan, som blev ophøjet til EU-lov. Direktivet garanterer retten for begge forældre til at tage fri i op til tre måneder inden for barnets første otte år, men uden aflønning.

Det nye forslag erstatter det direktiv med nye regler, der sikrer, at orloven nu bliver aflønnet på mindst det, der svarer til sygedagpengeniveau. Desuden står perioden til at blive forlænget til fire måneder, der skal være afholdt inden barnets 12. år.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Christiane Mißlbeck-Winberg

Europapolitisk chef, DA
Staatseksamen in Englisch und Französisch für das Lehramt an Gymnasien

0:000:00